søndag den 16. december 2012

Møde med de 4 piner + Bedstes lille nisse


I den seneste tid har jeg stiftet bekendtskab med alle 4 piner.

Hvad pokker de lige skal ude af skabet, ved jeg ikke, men ud kom de.

Billedet lånt på nettet, da jeg ikke gad og tage billede af mine egne

Mavekneb og hovedpine opstod pga mad jeg indtog udenfor min sædvanlige kost siden kostomlægningen
Regningen kom promte i løbet af natten.

Den totale kostændring jeg har levet efter i 3 mdr gør, at spiser jeg det mindste
af noget, som jeg ikke plejer, giver det bagslag.... har jeg fundet ud af.


I onsdags, da drengene havde flyttet rundt på ny og gammel vaskemaskine,
skulle der pustes ud over et par stykker chokolade.
Jeg spiste nogle stykker sammen med dem = Mavekneb hele natten.

Igår aftes skulle/ville jeg fejre mit vægttab med en ostemad, da det har været det eneste savn jeg har oplevet i forbindelse med kostomlægningen.
Brød ville jeg ikke købe, men købte mig en rulle riskiks.

4 stk af dem. 3 med magert pålæg og 1 med smørbarost = knaldende hovedpine i løbet af natten.

I begge tilfælde blev det fulgt op af en kolonorm uoplagthed og sløvhed.

Tandpine og ørepine har også hilst på, men hører ikke til i denne sammenhæng.

Jeg synes det er helt vildt, at et sidesping udenom en kostomlægning kan gøre så meget,
men det er helt fint alligevel.
Jeg lærte af det og vil vælge at fortsætte med den kost jeg har levet af i 3 mdr.,
når den nu gør mig så godt
( ingen mel, ris, pasta, kartofler, brød, sukker, slik osv )

Heldigvis er der ingen reaktioner, når jeg feks spiser andebryst
eller flæskesteg, hvilket jeg har tilladt mig selv her i dec., da gode olier og fedtstof
er nødvendige og ikke så skadelige som de gøres til.

Det opnåede vægttab holdes og det passer mig rigtig godt,
bortset fra det løse skind jeg nu har flere steder på kroppen. Er vist for gammel til,
at det vil trække sig sammen, men det kan jeg også lære at leve med,
når helbredet er blevet SÅ meget bedre.

--------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------------

Idag... 3. Søndag i advent, skal jeg ud og spise med mine børn og svigerbørn ( dem der kan )
Har inviteret dem ud, for at ønske god jul før de alle sammen hopper på et fly til USA imorgen,
hvor de skal fejre jul og deltage i deres fars bryllup.
UHA.... selv lille Hjalte skal med ud og flyve. Det giver hans forældre en del spekulationer,
men han er en super lille dreng og bedstemor ved, at den klarer han også.

Hjalte 5 1/2 mdr 

Han er stor og tung nu, men med sin far, mor, tante og sine stærke farbrødre ved sin side undervejs,
er der nok af kærlige hændre til at bære eller sidde med ham på skift.

Hav en rigtig dejlig dag derude i blogland.
Nu er kaffen klar 

7 kommentarer:

  1. Åh Tove, hvor er din lille Hjalte dog skøn. Jeg kan sandelig godt forstå, du er glad for din lille charmetrold :-)

    Det er tankevækkende, hvor meget kosten påvirker kroppen. Det er jo helt tydeligt med din mavepine og hovedpine. Tove, du er en af mine heltinder, for jeg synes, du er en både mega sej og vildt inspirerende kvinde. Hvor er det dog flot, at du holder dit vægttab :-)

    Med ønsket om, du får en dejlig 3. søndag i advent sammen med dine børn og svigerbørn
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh kære Louise.

      Hvor er det sødt skrevet.
      Helt bliver jeg nok aldrig, men det er skønt, hvis jeg kan virke inspirerende for andre. Tusind tak for rosen. Skynd dig at give dig selv en helt buket roser, for jeg synes bestemt du er sej og tager hatten af for din oprigtighed i dine indlæg på din blog. RESPEKT herfra.

      Ja, jeg er vild med den lille Hjalte. Han er bare så kær.

      Tak for de gode ønsker om en god dag. Håber også din dag vil byde på en masse glæde, nærvær og hyggeligt samvær.

      Smil og positive tanker
      Tove

      Slet
  2. - viser det os ikke bare at nogle madvarer slet ikke er gode for os?
    Jeg syntes din kostomlægning og oplevelser undervejs har givet anledning til mange tanker, så tak for det :)
    Hvor er han bare dejlig, den lille nisse og jeg tror også på at han nok skal charmere sig igennem flyveturen, tros det at den er lang - tænk bare på den opmærksomhed han får - hele tiden ;)
    Håber du har fået "giften" ud af kroppen og nu har det godt igen, en rigtig, dejlig 3. søndag i advent til dig og dine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det giver nemlig ret meget stof til eftertanke og jeg indrømmer blankt, at jeg havde ikke regnet med så tydelige udsving, når jeg trådte ved siden af, men for pokker, hvor er det godt at kunne mærke sig selv på denne måde.

      Selvfølgelig vil Hjalte charme sig igennem :)
      Idag har han for første gang lagt øre til bedstemors sangevner.
      Fnis...heldigvis ved han ikke hvordan det skal lyde...endnu, så vi havde det sjovt.

      Nu står den på brunch med den øvrige familie.
      Fortsat god dag til dig og dine

      Slet
  3. Det er jo helt utroligt hvad det betyder med den mad vi spiser. Ingen tvivl om, at vi kan vænne kroppen til "skidtet" igen, så jeg er fuld af beundring for din beslutning om at fortsætte med at give din krop det bedste :) Håber i får en skøn middag i aften, og jeg er sikker på, at den lille seje nisse, nok skal klare rejsen, når bare der er godt med underholdning med i en lille nisse-rejse-kuffert :)

    SvarSlet
  4. Herlige Hjalte veier vel opp for alle "piner"!
    Han er bare så fin.

    Fortsatt god førjul!

    Klem fra Ingunn

    SvarSlet
  5. Øv, for nogle pinsler :(
    Jeg kunne dog ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg læste teksten under 1. billede :D

    Hjalte er bare super nuser skøn :)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.