Viser opslag med etiketten Morgensummeri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Morgensummeri. Vis alle opslag

torsdag den 12. juni 2014

Farmødre har også følelser

Er du farmor til en flok skønne børnebørn , deltager i børnenes liv
og passer børnebørnene lige så ofte, som mormor?

Jaa, så vil jeg vove den påstand, at du er meget, meget heldig.


Da jeg havde fået barn nummer 3 og alt mit ( skønne ) afkom var af hankøn,
dukkede tanken op allerede dengang. : *Du blive ikke mormor*.

Havde i forbindelse med mit job, som frisør, ret ofte hørt damer 
taler om de følelser de sad alene med, når de følte sig forbigået med hensyn til
at deltage i deres børnebørns liv, lige så meget som mormor.

Min svigermor og jeg var bestemt ikke slyngveninder, men kan uden at blinke sige,
at hun fik i høj grad lov til at passe mine drenge og 
være med, lige så tit det kunne lade sig gøre,
da jeg på ingen måde ville frarøve mine drenge det samvær
og hendes kærlighed. 

Hun elskede de drenge og de hende.

Kan også fortælle, at hun selv må have følt en vis usikkerhed,
da drengenes far og jeg blev skilt.
Første gang jeg ringede til hende efter bruddet,
for at spørge om hun kunne/ville hjælpe mig og tage drengene nogle timer,
græd hun af glæde.
Fortalte mig, at hun havde været rigtig bange for,
at jeg ikke ville lade mine børn og selv komme hos hende mere, 
nu hvor ægteskabet ikke var længere.

Kunne jeg ikke drømme om !!

Vi måtte dog lige igennem en lille sludder om, at hvad der foregik mellem
hendes søn og mig efter skilsmissen, blev der og kunne undvære indblanding. 
Det blev respekteret og mine drenge fik stor, stor glæde
af hendes samvær og nærvær i mange år.

Hvad der ligger til grund for dette indlæg, kan egentlig være underordnet,
men det har længe ligget og luret i mit baghoved.
Nu skulle det være, da jeg igår talte med en farmor, som også oplever og
sidder med de samme følelser, som jeg lidt kluntet her forsøger at beskrive.
( undskylder på forhånd for min haltende udtryksevne)

DET GØR SÅ ONDT...kære svigerdøtre.
Farmødre har også  følelser.

Jeg ønsker ikke kommentarer, men vil blive rigtig glad,
hvis i ( svigerdøtre ) evt vil bruge lidt tid på at summe over indlægget
og stille jer selv nogle få spørgsmål.

1. Passer min svigermor mine børn lige så ofte, som min mor?

2. Er jeg god til at invitere min svigermor på kaffe og
lidt samvær med børnebørnene, når de små feks er syge og manden på job?

3. Hvor mange gange besøger jeg min svigermor alene sammen med børnebørnene
 i forhold til besøgene hos egen mor?

4. Er du god til tage imod de udrakte, hjælpende hænder og tilbud,
som din svigermor tilbyder, eller får hun lov til stå tilbage alle sine gode hensigter,
uden der tages imod ?
( lige pludseligt kan de tilbud ophøre )

5. Hvad ville din svigermor kunne byde dine børnebørn, som ikke koster penge?

6. Eller...
er det barnets far, som skal stå for og sørge for al kontakt
mellem farmor og barnebarn/børnebørn?

Spørgsmål er der mange af, men jeg vil stoppe her
og jeg håber i vil tage imod mit lille pip, om det at være farmor, med åbent sind.

Er ikke ude på at pege fingre af nogen, eller blive analyseret selv.
( Har nogle søde og dygtige svigerdøtre, vil jeg lige nævne og slå tyk streg under )
Kun skabe lidt opmærksomhed om det ret mange oplever og føler,
men ikke taler om ret tit.

Jo jo...jeg har valgt at blive kaldt bedstemor, men det forandrer jo ikke faktum:

Jeg er farmor, men det gør ikke min kærlighed mindre til
mit barnebarn/børnebørn.


Her i Tullehuset, tulles der fortsat i eget tempo.
Varmen er ikke min bedste ven :), så livet leves meget slow lige nu.

Har en lidt strik, som er kommet af pindene, men venter på at blive
gjort færdigt. Det håber jeg snart at kunne fremvise.

Det er snart weekend og jeg vil ønske alle en rigtig god en af slagsen.


( Alle billeder er fundet og lånt på nettet )

tirsdag den 25. februar 2014

Morgensummeri over : *Kan ikke - vil ikke*.


2 gange i denne uge, har jeg måttet sige 
*nej, jeg kan desværre ikke hjælpe dig*
 til forespørgsler på noget hjemmegjort.

Øj, øj, øj hvor er jeg bare ikke god til at håndtere det nej selv.
Det gør noget ved mig og tanker om, at jeg kunne da også liiiige
fiser rundt under kasketten i selskab med en total ubegrundet dårlig samvittighed,
da der aldrig er givet løfte om noget.

MEN...
Trods al den leben der vil være under kasketten de kommende dage,
har jeg det godt med mine *nejer* og vil tage imod den erfaring
jeg kan høste af denne kamp mellem fornuften og mit stærke,
til tider altoverskyggende pleaser-gen.

Sådan en kasket ender med at blive en *må-ha-ting*. Elsker at gå med kasket
og den gamle er ved at være godt slidt...

Jeg bliver nødt til at sige *nej, det kan jeg desværre ikke*
meget mere fremover, for det der evt skal laves for andre,
tager tiden fra alle de nødvendige ting,
 der skal gøres her i og omkring Tullehuset,
som jeg er alene om at klare..... i det tempo jeg arbejder i.

Kan ikke.....betyder ikke...... vil ikke..... fra min side,
for jeg ville hjertens gerne hjælpe, hvis bare kræfterne var dertil,
havde mere tid at bruge af og 
vælger at tage disse henvendelser , som en kompliment.

God morgen og skøn dag ønskes herfra Tullehuset

onsdag den 12. februar 2014

Tjaaa.... lidt morgensummeri igen.

Ord og handlinger, kan nogen gange såre dybt,
men det giver dog en klar udmelding, som gør, at den ordene er rettet imod,
ved hvor vedkommende står.

Forleden blev noget lign. sagt til mig:
Ja, dem der går og modtager deres pension uden af yde, har det skisme nemt!!

Dur' ikke..eller.....

WAW..... og det er desværre ikke første gang, den slags ord falder i min retning
og om andre i samme situation.

Jeg har nu taget turen rundt om de følelser, den slags skaber hos mig
og er kommet frem til, at det er synd for de mennesker, 
som ikke ser lidt længere ud over kanten,
for det kunne jo være dem selv det ramte i fremtiden.

Jeg vil ikke skrive en masse forklaringer omkring min sygdom.

Kan dog løfte sløret for, at hver dag er en udfordring af de store for mig,
men jeg har valgt at leve/nyde det liv, som jeg nu er blevet givet, så godt jeg kan
i samspil med min sygdom og få det bedste ud af det.
Gør det mig og andre på førtidspension til et dårlige og ringere mennesker ??

Næhhh...Mener selv, at jeg er et godt menneske, har meget at give af,
 selvom jeg ikke 
har gods, guld, grønne skove og er udstyret med en hjerne der
nogen gange totalt nægter at samarbejde :)

Efter 12 år i systemet, 10 indlæggelser på psyk.afd.
3 selvmordsforsøg og et utal af forsøg på at opretholde et arbejdsliv,
 blev jeg tilkendt en førtidspension i 2002.

Det gav mig luft  og så vidt jeg ved,
gives førtidspensioner altså ikke ud, som om det var bolsjer.


Min lille opfordring er...
Døm ikke for hårdt, før alle fakta bag et menneskes sygdom kendes
og vent med at stemple dem + putte dem i : *dur-ik'-kassen*

Hav en skøn dag.
 &
en undskyldning herfra for min manglende deltagelse
rundt i blog-land med kommentarer + svar.

Luna kan virkelig holde
denne gamle Mosekone i sving.


mandag den 20. januar 2014

Home-Start ?

Forleden købte jeg hendes verden, fordi der var et par strikkeopskrifter,
jeg gerne ville have til gemmerne.


I bladet faldt jeg over en artikel om Home-start.
Kig endelig forbi deres hjemmeside og læs nærmere.

Smiler skævt.... Det er måske ikke nogen nyhed for mange,
men jeg har ikke læst, set eller hørt om det før....
derfor dette bette *skriw*

Jeg kan også anbefale at læse de artikler, som er på deres hjemmeside.

Strik fra hjertet der luner og gratis mønster er der skam også.
Mange strikker til et godt formål og her er da en oplagt mulighed for det.

Nysgerrig, som jeg er, vil jeg mægtig gerne høre, om det kun er mig
der synes det er helt kanont?

Rigtig mange gange, sender jeg taknemlige tanker til min mor.
Uden hendes opbakning og kærlighed til mine børn,
var jeg helt sikkert brændt sammen, da de var helt små.

Brændte sammen det gjorde jeg, men først noget senere
og mine unger var godt på vej.

Godt for de fortravlede familie, som trænger til aflastning.
Familier, som måske ikke har jævnlig kontakt med den ældre generation
og føler de vil give dem selv + deres børn ekstra frirum nogle timer om ugen.

Ren win-win for alle, set med mine øjne, for der sidder helt sikkert en del
ældre rundt i landet, som heller ikke ser deres børnebørn så ofte,
som de gerne vil. Afstande er meget mere, end de målte i kilometer.

Jeg ved, at jeg helt sikkert, stadig har meget at give af på mange fronter.
Selvom jeg er førtidspensionist, vil jeg sagtens kunne rive nogle timer ud
af min uge, lege, læse og lave andre sjove ting med børn, som ikke koster noget.

Måske jeg selv skulle........
vil jeg summe videre over
&
ønske jer alle en god dag i kulde og blæst. ( chill-faktor = høj...brrrr )

tirsdag den 14. januar 2014

Morgensummeri

Der bliver virkelig prikket til en af mine princip-sager,
når jeg ser/læser om denne slags
&
Det kunne nemt have været mig, som fik en på hovedet, da jeg bestemt
ikke vil finde mig i, at en hundeejer lader sin hund smide en høm høm
på min grund. Ser jeg det, bliver det påtalt i en venlig tone.
Gerne med et gran af humor og tilbud om pose gives.

Og det hjælper altså ikke, at stå med hunden i line, kigge væk
og lade som om hunden ikke er din :)

Det er ikke hundens skyld..... 
Tag ansvar og det er faktisk ikke lovligt,
men 
har en hundeejer ladet sin hund skide på dit fortov uden at samle op,
står du selv for tur...rent lovmæssigt...hmmmmm.

Det kan du læse om her

Billedet er lånt på nettet.

Uha, det modtages ikke altid pænt, men jeg synes det er noget svineri
og viste alle hundeejere ansvar, ville rigtig mange kunne gå tur uden at blive halt,
udføre den helt særlige dans : skrabe lort af sko i nærmeste græstot.

Noget der tænder mig endnu mere af er, når jeg ser en fyldt hunde-høm-høm pose
smidt ind i hæk, krat, skov eller andre steder i naturen.

Nu er der da totalt lukket af for nedbrydning !!!

På mine lufteture med Luna, møder jeg rigtig mange *kager*.
Nogen så store, at man skulle tro nogen havde luftet en elefant på stedet.
SAML OP for pokker og bring posen til nærmeste affaldsspand.
Lidt motion til ryggen, når man bukker sig ned, har ikke skadet nogen.

Alt dette skriw, får mig til at tænke på en gåtur med barnevogn for mange år siden.

På den lange, lige vej, jeg gik hver dag, stod der pludseligt en hel masse små
fødselsdagsflag.... Ikke pænt på række, men i zig-zag og
da jeg kom nærmere, kunne jeg se, at en eller anden havde været ude og plante
et lille flag i samtlige hunde-høm-hømmer på vejen.
WAW der var mange.
Måske jeg skulle købe mig nogle små flag og gøre det samme en dag.

Jeg samler altid op i byen, men går jeg tur i naturen,
gør jeg det ikke. Skulle det smutte og hunden lægger en kage på
en sti, hvor mange andre færdes, 
finder jeg en pind eller gren og skubber/fejer det efterladte
ind i græs kanten, lyngen eller hvad der nu findes af vækst det sted.

Har du hund og ren samvittighed, når det gælder dens efterladenskaber ?

Hvis du ikke samler op, så hjælp mig med at forstå, hvorfor ikke samle op?
&
Jeg er ikke ene om at summe over dette problem.
Kig feks forbi Nikis garage og læs dette indlæg.
Læsning der giver masser af stof til eftertanke.

Er du med på at slå et slag for dette problem i form af handling ?

 Ændringer starter oftest hos en selv og får nogen lyst til at
skrive om dette problem eller oplevelser på hunde-høm-høm fronten
 på egen blog, er i mere end velkomne til at falde ind.

I fællesskab vi løfter og jeg vil summe videre.
Skal, skal ikke købe små flag c'',)

Hav en dejlig dag.

Lånt på nettet

onsdag den 23. januar 2013

Give away i Det sparsommelige hjørne + morgensummeri

Om 3 dage trækkes vinderen af dette babypudebetræk i *Det sparsommelige hjørne*

En blog jeg har startet, hvor jeg har givet mig selv en udfordring.
Grundene hertil kan læses her.

Indtil videre strækker min egen udfordring sig over 3 mdr., men jeg 
vil fortsætte bagefter . 
Måske ikke på helt så lavt et budget, men helt klart med fast beløb
til husholdningsbudgetet fremover.

Foreløbig går det super godt. Jeg lever sundt og nærringsrigtigt.
Spiser mindst 5-600 gr grønt og frugt dagligt.
Bevarer mit vægttab og spiser meget, meget lidt brød.
( Brød får jeg kun, hvis jeg har gæster eller skal spise ude hos andre )
En lille smule fuldkorns-pasta og kartofler er der nu kommet med i kosten, 
da der ikke længere er råd til at spise SÅ meget kød, som jeg gjorde, da jeg ville tabe mig.
Mel har jeg stadig ikke i huset og det går fint uden.


Klik på billedet og siden dukker op

Ellers er jeg en smule misfornøjet for tiden.
1. 
Fordi Mis blev lukket ud mandag morgen, 
som hun ofte blev, men denne gang kom hun ikke hjem igen.
Jeg vidste godt, at hun måske bare var på *gennemrejse* og hun ville daffe af igen, når hun var klar til det, men for pokker da, hvor jeg savner hendes selskab. Håber hun dukker op igen, når hun trænger til at fise husleje af i min sofa *SS*
2.
Har igen oplevet at få tildelt nogle mavepumpere af format.
Jeg ved udmærket godt, at  jeg ikke skal forstå alt og alle, men at der opstår behov for at nedgøre
et andet menneske ( mig ) for de værdier jeg har valgt at have i mit liv og eller har fravalgt.
 synes jeg ikke er fair,
så jeg er squ lidt ked..
Hvor er rummeligheden og accpeten blevet af ?

De ting jeg værdsætter er vel ikke ringere end andres, bare fordi det ikke har et bestemt mærke i nakken, eller kan en masse på nettet over kaffebordet ( ipad-iphone osv ),
bestemte mærkevarer indenfor indretning, men ejendele med historier bag osv, osv??

og nej... det er ikke i blogverden det er sket.

Derfor er der en smule stille på og fra bloggen, da jeg liiiiige skal have den oplevelse
bearbejdet ned i en størrelse, som jeg kan leve med/være i, for jeg nægter at lade mig styre og
især blive trukket ned på den måde.

Det er livet alt for kort og skønt til.

Hav en rigtig dejlig dag i kulden.
Det vil jeg nemlig have.

tirsdag den 18. december 2012

Kender du King Baby ?


Her til morgen kom jeg til at tænke på Mikael Falch's sang : King Baby,
derfor mit spørgsmål og morgensummerier herom.

Det gør jeg.!!
Stiftede bekendtskab med erkendelsen om denne *fyr* under min minnesota behandling i 2004



Føjjjj.... det var bestemt ikke rart at tage det kig indad og møde den fætter,
men for pokker, hvor var det befriende, da erkendelsen af * Hans Højheds* tilstedeværelse indfandt sig
og gik rent ind.
Ramte da godt nok i solar plexus, så det kunne mærkes i lang tid efter,
men ingen har eller havde lovet mig, at det skulle være nemt,
såååååå.....

Det sker stadig, at *han* dukker op i mit indre, men nu kender jeg *hans* adfærd
og er bevidst om den, når den bestemmer sig for at rode rundt i mit indre.

Det gør, at de rette værktøjer kan tages frem, tages i brug, for at sende ham derhen, hvor han bør være = langt væk, for han skal bare ikke bo inde i mig mere og blive nurset. !!

Kender du ikke King Baby, kan der læses om *ham* her.

Alle ønskes en skøn skøn dag .
Håber i nyder det, hygger og slapper af i alle gøremålene.

Hyg og hejs
Tove

søndag den 6. maj 2012

Morgenkaffe med Mosekonen.


Nattesøvnen har drillet en smule i nat.
Derfor står jeg nu op og bruger tiden til lidt morgensummeri istedet for,
sammen med en skøøøøn kop kaffe.

Mine tanker går bla omkring :

Mit *Englebarn*

Sidste år i sep. fik min førstefødte pludselig voldsomme smerter i højre side af nakken og
ned over højre skulder. Jeg har aldrig set nogen så forpint før.
Han kunne ikke sidde, ligge, gå sig til et smertefrit sted og lægerne blev rendt på dørene
og henvisninger til et utal af *kloge* hoveder skrevet.
Hans arm ville ikke som han ville og hang bare lige ned langs siden,
medmindre han bandt den op eller bar på den.

Laaaang historie, som endte ud i besøg hos special læge på Holstebro sygehus,
som kunne fortælle min søn, at han havde fået sig en skulder neuritis.

Han hørte dog til de sjældne tilfælde, da den normalt *kun* rammer 2 nervebaner.
Han var/er ramt på 4 nervebaner, hvilket gør, at de signaler nervebanerne bærer videre,
ikke kommer frem til de muskler, som skal modtage beskeden.

Smerterne er for længst væk, men han kan stadig ikke styre de pågældende muskler.
Han har derfor fået sig en *englevinge* = skulderbladet i højre side, stikker bagud,
da den muskel, som skal holde den på plads, ikke får de beskeder den skal.

Fys. har arbejdet meget intenst med hans problemer, men for at hjælpe det
mere på vej, har han nu fået støbt en *skal*, som han fremover skal gå med,
for at tvinge skulderen ind på plads.

Lægens *dom* var, at han havde 80 % chance for total helbredelse
og det ville tage 2 år, før al trafik i de 4 nervebaner var genetableret.
Han ville da heller ikke udelukke, at han kunne blive ramt på den 2. skulder,
men så ville det også være slut :))

Alt dette har betydet nedsat eller slet ikke arbejde for min søn,
så han glæder sig bare vildt meget til at få sin *skal* på mandag,
for det betyder, at han igen må arbejde på fuld styrke.
Mor her er dog spændt på, hvordan pokker den hårde, støbte skal må være at gå med hele tiden.
Bekymret mor? Ja bestemt, men har været så priviligeret, at jeg har fået lov til at være med,
når han følte behov for en ved sin side eller brug for at høre min mening.

Næste uge 

Ellers glæder jeg mig jo bare til den kommende uge.
Min mellemste søn er igen hjemme fra sit havmøllejob ved Englands kyst og vil kigge forbi.
Er der en dag med godt vejr, skal han og jeg ud med fiskestængerne.
Ja, ja...ved det godt, men vi kan bedst li' at fiske i godt vejr :))))

Jeg nyder blot at sidde ved vandet, for at lære en regnorm at svømme,
hvor han går meget mere op i det og alt slags fiskegrej tages i brug,
for at fange aftensmaden.
MEN tilfælles har vi glæden ved at gå og bare være til i naturen.
Nyde stilheden, hinandens selskab og den medbragte mad.

Lige fra drengene var helt små, har vi fisket lidt hvert år.
Det krævede en del tålmodighed i begyndelsen.
3 raske drenge med liner og kroge
endte meget ofte ud i store filtkager af fiskeliner,
men hyggen....kunne ingen tage fra os og vi kom altid dejlig trætte hjem :)

Fisker du sammen med dine børn/børnebørn?

Giver det så aftensmaden også, er det bare skønt.
Uhmmmm grillet ørred måske.

Rigtig god søndag til jer alle, som kigger forbi