God herlig lørdag morgen i blogland.
Hvor er jeg altså bare heldig,
at endnu et menneske har stillet op, for at ville dele sin historie på bloggen.
Denne gang er det Knud jeg byder velkommen med hans fortælling om,
hvordan han lever ædru og forbliver ædru.
Tusind tak Knud, som skriver følgende :
Hej jeg er
Knud og jeg er Alkoholiker.
Jeg har stor lyst til at skrive lidt
her om hvordan jeg holder mig ædru efter en lang og smertefuld tid
som aktiv alkoholiker hvor jeg til slut var helt alene og ingen ville
mig mere, jeg syntes ikke der er grund til at skrive en masse om
hvordan det var at leve i alkohol helvedet og om alle de sindssyge
ting jeg foretog mig, det kan nok bedst for mit vedkommende betegnes
som Dr. Jekyll-Mr.Hyde, men vil dog godt lige kort ridse op hvad der
skete de sidste timer inden jeg tog mit valg om at blive ædru. Jeg
opholdt mig alene i min lille et værelses lejlighed hvor jeg i de
foregående ca. tre uger ikke havde foretaget mig andet end at
drikke, jeg var til sidst derude hvor jeg blot kunne indtage få
genstande inden jeg igen faldt i søvn og sov i tre-fire timer før
jeg kunne få mere ned, jeg vågnede op tidligt om morgenen den 2
November 2008 og følte ligesom at der ikke mere var kontakt imellem
min krop og mit hoved, jeg blev hunderæd, drak lidt mere og kom til
mig selv, tænkte det her dør du af Knud!! ringede til min kæreste
og spurte om hun en sidste gang ville hjælpe mig? (troede ikke hun
ville mig mere dengang)det ville hun og jeg tog hjem til hende blev
ædru og er der endnu for øvrigt. Vil her godt lige fortælle hvad
der er let, og hvad der er svært ved at holde mig ædru fordi jeg
syntes det er ret vigtigt at få ud til andre som eventuelt ville
kunne bruge det.
Hvordan jeg holder mig ædru dag for
dag 24 timer ad gangen er ikke lige så nemt at sige med få ord for
der er mange ting der spiller ind men jeg vil prøve at skrive
hvordan jeg gør det sådan rent praktisk og hvad jeg syntes er
vigtigt for mig.
For det første går der ikke en dag
hvor jeg ikke om morgenen læser i de to bøger 24 timer ad gangen og
til daglig eftertanke, det er en rigtig god start for mig fordi, tror
jeg, at jeg så helt automatisk får tankerne ind på det at jeg er
nødt til at gøre noget for at holde mig ædru.
Dernæst skal jeg jo selvfølgelig
passe mine AA møder og holde mig til de aftaler jeg indgår med mig
selv om hvor mange det skal være, det er altid minimum et møde men
som oftest flere i løbet af ugen.
Jeg har været så heldig at der er
nogle stykker som har spurgt mig om jeg ville være sponsor for dem
og det er altså rigtigt godt for mig at arbejde og snakke med andre
alkoholikere.
Jeg tar ikke noget sted hen på ferie
eller andet hvor jeg ikke har mine bøger med så jeg altid lige kan
slå op og læse lidt hvis jeg syntes jeg har behov for det.
Når dagen er omme bruger jeg hver dag
lidt tid på at tænke dagen igennem og se om der er noget jeg skal
have lavet om på og om der er noget der har været rigtigt godt, så
jeg altid er med på hvad der sker i mit liv med mig og det jeg går
og tumler med.
Ud over det har jeg jo selvfølgelig
også lavet de tolv trin med en sponsor og er i gang igen nu her
sammen med en ny sponsor, det gør igen at jeg bliver mindet om at
jeg skal arbejde med mig selv i det her program.
Det var det rent praktiske om hvad jeg
gør i mit ædru liv ,noget andet er hvad der sker inde i hovedet på
mig sådan rent psykisk det er noget sværere at forklare da der tit
er noget rod derinde, men jeg plejer ofte at sige til mig selv og
andre som gider høre på det” der står et sted i bogen Anonyme
Alkoholikere en linie som lyder nogenlunde sådan her ” det bliver
gradvist til en virkende del af sindet” den forholder jeg mig tit
til. Det er ikke altid let for mig at være ædru men når jeg
arbejder med mig selv syntes jeg det går lettere og lettere, det er
da ofte det sker at jeg lige får lyst til en ”enkelt”, jeg
kalder det flashback, det sker når der lige er noget som minder mig
om min aktive tid enten godt eller skidt ,men jeg kan i dag håndtere
det og er på en måde glad ved at det kommer så jeg altid bliver
mindet om at der skal arbejdes med det her hele livet og at jeg
bestemt ikke er udlært eller nogen verdensmester, hvis det er helt
galt kan jeg komme i tanke om at tage en antabus, ja ved godt nogen
måske mener det ikke er det rigtige men det virker for mig sååå,
hvorfor dog ikke.
Derudover har jeg lavet en liste med
mine tilbagefalds signaler som jeg tar frem og ser på indimellem det
virker ret godt for mig at se på mig selv grundigt og hvor jeg er
lige nu.
Jeg bruger også meditation ret tit for
at finde den ro der er nødvendigt, og som jeg har meget svært ved,
i den forbindelse kommer der ofte det frem at livet er også fyldt
med problemer som ædru, men nu er jeg i en situation som gør at jeg
kan handle på det i stedet for at drikke på det, det er jo da noget
af en erkendelse for en gammel alkoholiker som mig, desuden er jeg en
del bevidst om hvad der måske kunne være godt for mig, nu her i Maj
måned var jeg på et Retræte ophold på et kloster for at prøve at
være helt stille og alene med mig selv !!!! Puh Ha det var spændende
og givende, men sådan er det med mig nu jeg vil gerne prøve at
arbejde med mig selv og prøve nye grænser af, det er noget af det
bedste jeg har fået ved at være ædru og leve i det her program,
nemlig at arbejde med mig selv og min udvikling på godt og ondt,
dette indebærer også at jeg ret ofte går i kirke en søndag for at
finde roen der, mere end for at høre teksterne og bønnerne men det
giver mig en ro og så sker det altså også ret ofte at de siger
nogle fornuftige ting de præster i deres prædiken sååå, det tar
jeg da også lige med i købet.
Ved ikke om nogen af jer der læser det
her kan bruge noget at det her? Men det var i hvert fald godt for mig
at få det skrevet så jeg kan minde mig om det igen og igen.
Så tak for mig.
Og vil lige slutte med at fortælle at
jeg har fået alt det tilbage jeg mistede både familie børn osv.
osv. og at livet i dag er skønt fordi jeg kan opleve og mærke det.
Knud Alkoholiker.
Vil du vide mere om AA? Klik på billedet :) |
*Lev og lad leve*..... Et af AA's mange citater
Tak til Knud, tak til jer der læste med og
TAK for et godt ædru liv.... Nupper lige 24 timer mere af slagsen.
Pas på jer selv og hinanden.
Knud skriver i sin mail til mig, at er der nogen, som sidder med spørgsmål eller andet,
er i meget velkomne til at kontakte mig, for at få hans mailadr.