mandag den 30. juli 2012

Beklager stilheden

Min kreative kæde er total hoppet af, derfor vil der blive lidt stille på bloggen et stykke tid.
De give aways, som er lagt ud, vil selvfølgelig stadig være aktive og
deltagere blive noteret til udtrækningen d. 20 aug.

torsdag den 26. juli 2012

Ny blog i nabolaget + skøn give away

House of Bæk & Kvist Aps er navnet på en ny blog, som Mille har lavet
i forbindelse med startskuddet på ny webbutik.

I samme forbindelse er der mulighed for at vinde et lækkert Pashmina tørklæde

Kig endelig forbi bloggen, som jeg personligt glæder mig til at følge fremover.
Dagens rose får Mille & co. for det store arbejde det er, at stable en webbutik på benene.


Tillykkke med det hele ønskes herfra Mosekonen :))

onsdag den 25. juli 2012

Kæmpe gave og rå hygge i skyggen

Igår var jeg på tur.
Et besøg hos en kær veninde var aftalt. Derfor startede vi ud tidligt, hundene og jeg.
Det er...for mig en lang køretur, men hvad gør det, når kaffen står klar
og et par åbne arme til et kæmpekram + masser af hjerterum for nærvær.

Det blev ren rå hygge, men masser af snak, lidt kiggen på venindens symaskine,
for den ville ikke som hun ville
og have hygge i skyggen først på dagen.
Senere måtte vi gå ind, da vi var ved at smelte.

Det benyttede Kia sig vældigt af.
Udover hindbærbusken, var det også alle jorbærplanter hun systematisk gik igennem,
for at spise de modne bær.


( Jeg ved ikke hvorfor *filmen er sort) men klikkes der på afspilningspilen,
kan man se Kia på hindbærrov )


Inden jeg tog hjem, kom min søde veninde med en kæmpe bærepose bøger.
Hobbybøger, som hun ikke længere ville bruge.
20 styks til inspiration. WAW, hvor er der meget i de ældre bøger,
som jeg allerede ser færdiggjort .




Denne bog er så gammel, at der kun er sort-hvide billeder i.

Tusind tak fordi du er dig kære *****

Rigtig smuk dag til jer derude.

lørdag den 21. juli 2012

Ugen der gak.

Eller rettere....noget af den :)

Først på ugen fik jeg flyttet mit brænde og stablet i haven, så det kunne blive tørt.
Indrømmer gerne, at mine arme var pænt lange bagefter, men jeg nød, at det var på plads,
hvilket giver mig et par uger at *løbe på*, før det skal under tag og næste års brænde ankommer.


Onsdag d. 11 kom min yngste søn tilbage til DK efter sit næsten 3 mdr's ophold i USA.
For pokker hvor er det bare skønt at se ham igen. Det giver glædesbobler indeni.
I det hele taget bobler jeg meget indeni for tiden, da det unge forældre par er skønne forældre
og det par, som fiser rundt på Borneo kommer hjem i næste uge efter en helt fantastisk ferie.
Godt til dem alle.


Lidt nørklerier og symaskine summen er det også blevet til.
Af den helt enkle slags. Dog med første forsøg udi brugen af strygestof,
men det bliver ikke sidste.
Bukserne er syet i en rest ny smalriflet fløjl + rib, som jeg fandt i genbrug på et tidspunkt.
Trøjen er stikket i Mayflowers alpakka babyuld, som jeg købte meget stort ind af :))
Men hold da op, hvor bliver det blødt, når det er skyllet op.
Der ligger endnu et par bukser klippet og klar til syning.
Også med motiv i strygestof, men med rib i livet også. Der er stadig stof + rib i overskud af mit fund.
Ikke så dårligt, synes jeg, for de bukser har ikke kostet mig ret meget at sy.
OG jeg elsker at få noget ud af/for næsten ingenting.

Ved ikke hvornår jeg lærer det, men ikke i denne omgang åbenbart.
Har gang i flere ting på en gang.
Lige nu er der 3 ufærdige hæklerier i min stue.
Det store tæppe med zig-zag mønster ( stadig )

Og disse herunder.

Hjemmegjort mønster  ( ud fra fund på nettet) til mellemværk på en baby/junior dyne.
Hæklet i tynd hvid bomuldstråd. Spændende om jeg så kan finde ud af at sy det på.


Baby tæppet bliver hæklet i Mayflowers baby alpakka .

Idag måtte jeg da også bare lige på en lille kiggetur hos min lille
garn/stof pusher og inde bag ved en masse andet, fandt jeg disse seleclips.
Blev helt vild i varmen og ville have fler', men dem havde han solgt for længst.
Det kan jeg så godt forstå, for jeg gav en 5'er for disse 2, som jeg vil bruge til
suttesnore på et tidspunkt.


Hvis i skulle få lyst til at deltage i mine små give aways, kan i fange dem her.

Rigtig god aften derude og friskt gå på mod for den nye uge forude.

tirsdag den 17. juli 2012

Give away

Er udtrukket.

Jeg ved godt, at jeg har udtalt mig om, at nu var det slut med give away for i år på siden her,
men heldigvis haves et standpunkt kun lige, til et nyt tages.

Min gode ven Arne har igen tryllet med træ og jeg kunne bare ikke stå for hans
nyeste frembringelser. Små *skuffedarier* tryllet ud af en tyk birkegren.
Derfor vil jeg give mine faste skandinaviske læsere mulighed for at få en også.

Den er lakeret mange gange og kan derfor bruges til meget.
Barken falder ikke af.

For mit eget vedkommende, vil jeg bruge min som saltkar eller til opbevaring
af synåle/knappenåle. Et unikum, efter min mening og det vil glæde mig meget,
hvis du vil dele min give away på egen blog. TAK



Spillereglerne er meget enkle denne gang.
Du skal være fra skandinavien.
Være eller blive fast læser
og svare på nedenstående spørgsmål, for at kunne få et lod med i puljen.

Har du ingen blog selv, kan du nemt deltage alligevel,
bare du husker at skrive din e-mail adr ved kommentaren.

D. 20 aug er en særlig dag for mig.
Hvad er det for en mærkedag for undertegnede ?
( Hint : Det står i min profiltekst :)))

Hav en smuk dag.
Morgensmil fra Tove

søndag den 15. juli 2012

Overraskelser + hækleprøver

Fredag d. 13. blev en dag fuld af overraskelser.

En omsorgsfuld lille familie jeg kender, synes lige de ville forkæle mig gevaldigt
og havde sat skønne *sager* fra deres kolonihave ved min dør.


Salat, jordbær, løg, kartofler og en pose kaffe.

Gevinst vundet i blogland

Gevinsten herover vandt jeg for et stykke tid siden hos MilleVanille.
Pakken havde lidt problemer med at finde vej hertil, men den lå på posthuset til mig,
da jeg var nede og spørge til den.

Endnu en overraskelse af de store.
Jeg fyrer udelukkende med træ og det kræver noget brænde.
Havde ikke nok. Derfor var mere blevet bestilt og forventet aflæsning = slut aug / først sep.,
meeennn jeg måtte tro om igen. Vi havde vist talt forbi hinanden og læsset her,
blev smidt i min indkørsel fredag.
Problemet er nu, at det er blevet vådt efter for mange timer/dage på en vogn,
så jeg kan desværre ikke køre det direkte ind i brændeskuret, men må have det stablet
i haven, for at det kan blive tørt nok . Så jeg håber på en smule tørvejr idag.
( Brænde giver varmen mange gange )

Flere hækleprøver sekskanter med den afrikanske blomst.

MEN.... det må blive ved det. Jeg har langt fra bomuldsgarn nok hjemme til et tæppe
og garner mangler jeg ellers ikke, så der skal bruges noget af det jeg har,
men det egner sig ikke til dette, så jeg må pænt vente.....sagde Fruen i huset.

Rigtig god søndag og tusind tak for kommentarer.
Jeg får desværre ikke fulgt op på dem lige nu, men de luner . TAK

fredag den 13. juli 2012

Forslag, gode råd modtages og tak

Jeg har gang i et stort hæklet tæppe med zig-zag mønster, men trængte til at have noget mellem hænderne,
som ikke var helt så tungt at sidde med, når armene blev for trætte.

Derfor kastede jeg mig ud i at hækle en prøve på en hexagon 
med en Afrikansk blomst i aftes
Da jeg ikke havde et mønster på det, fandt jeg god hjælp til dette på you tube.

Da fremtidsplanen er, at lave et tæppe ud af disse sekskanter, synes jeg dog,
at den blev af det mindste og hæklede et par omgange mere, før jeg var tilfreds.
Forhåbentlig en indflyttergave til de unge ( lige nu rejsende ), 
som flytter i helt ny og størrer ejerlejlighed i 2013

Færdig i følge undervisningen på you tube. Har dog ændret blomsten en smule,
ved kun at hækle ned i bagerste kæde ved omgangen med fastmasker.

Her med mine ekstra omgange. Farvevalget er lidt tilfældigt, da det var rester jeg havde,
men ret fin farvekombi, synes jeg selv det blev.

Mit spørgsmål går på.
Hvad er bedst. 
At hækle eller sy disse sekskanter sammen.?
Har aldrig lavet tæppe af hæklede eller strikkede *lapper* før, 
derfor min uvidenhed og behov for hjælp.

På forhånd tak og skøn dag ønskes alle,
som kigger forbi.
TAK til Karen , som idag er så sød at dele min blog på hendes blog
og tak til hendes læsere, som kigger forbi.

torsdag den 12. juli 2012

Lun regn, rim, small talk og et ps



2 dage i træk, har jeg haft den store glæde, at se en meget klar og stor regnbue.
Jeg synes den er SÅ smuk og jeg ved godt, at mange ikke kan li regnvejr,
men jeg elsker det. Især den lune af slagsen, som falder i forbindelse med tordenluft.


Nu hopper jeg ikke længere barfodet i de lune *tordenpytter*
og gryden med guld for enden af regnbuen jagtes heller ikke mere, men hold da op,
hvor ligger der mange gode timers barndomsminder bag de to ting.

Når jeg bringer regnvejr op på siden her,
er det fordi jeg virkelig godt kan undre mig over det arbejdende folk i morgen tv.
Bare det er en smule koldt, regner eller andet vejr uden for det, 
som kaldes varmt,
tørt og solrigt....Ja, så er det noget skidt....synes de
Nogen gange hører jeg dem opfordre til, at det er bedst at blive inde,
for at se fodbold, cykelløb og lign. istedet for at gå ud !!!!

I min verden fejler vejret intet, men påklædningen og en skøn lun regnbyge,
kan ikke holde mig indendørs. Mennesker er ikke lavet af sukker.
Jeg synes det er SÅ livgivende, at trave i al slags vejr,
men lun torden regn.... er bedst.

Kommer du og dine børn ud, når det regner ?
---------------------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------------------------

Igår kom min yngste søn hjem fra USA.
Hvor var det bare godt at se ham.
Få et hav af krammere, som kun han kan gi dem og 
tænk en flad klemme med æg og rugbrød,
kunne gøre ham glad.
Gud hvor har jeg savnet ham, men jeg var også forkælet.
Han besøgte mig flere gange om ugen førhen, så det blev tomt, men glæden over,
at han turde springe ud i det, lukke alt ned her i DK for en tid, gør mig stolt.

Fordi han godt ved :

Min plads er mig 

Jeg drømmer om, at der er plads til mig
men hvor skulle jeg være, hvis ikke jeg
var på min plads, som ingen kan få
for pladsen er min, vi ej flere kan stå

så er det, jeg tænker, den plads, som jeg har
det er ikke blot en plads, som jeg tager
det er en plads, som kun jeg kan skabe
en plads, som jeg ikke kan gemme og tabe

for pladsen bliver til, når jeg på den står
og pladsen er med mig, hvorhen jeg går
så plads, det er ikke noget man ta'r
er man til, så er plads noget man har

på stor eller lille plads du er til
det vigtigste er at du leve vil
så derfor dagens pladstilbud.
Sig selv at holde af og fylde ud

Skrevet direkte af  fra bogen Rimeligheder af  Inger - Marie Ørner


Rigtig god aften og weekend derude.

PS. Med hensyn til mit forslag/spørgsmål om at afholde *natur-blog-træf*, må jeg desværre melde pas.
Talte med en af mine favorit naturvejledere : Jan Kjærgård
og der var ikke noget han hellere ville,
men jeg måtte bakke ud, da jeg hørte prisen. Vi er for få til at det kan havne på en rimelig pris,
men tag endelig på nogle af de ture, som laves i hans område, 
hvis i vil have en skøn, indholdsrig og lærerig oplevelse.

mandag den 9. juli 2012

Dagen idag

MÅ jeg altså bare lige fortælle lidt om.
Startede med en tur på gåben sammen med hundene og
sankekurven . 


Fandt Guld = mange kantareller og under plukningen,
blev der lukket op for de øvereste sluser, men med hjem, skulle
de gyldne lækkerbidskner. Kunne jo bare skifte tøj, når jeg kom hjem.

Har høstet / plukket derovre 4 gange i år, men denne gang
var det bestemt den bedste hidtil. Knap 500 gr. 


De ligger stadig til tørre, da de blev meget våde og meget beskidte.
Vasker dem ikke, men børster skidtet af, før tilberedning.

Idag skal kantarellerne krydres med vild brøndkarse, som er
plukket i et lille rent vandløb, som jeg også kom forbi og kunne komme ud i,
da jeg havde mine lange gummistøvler på. Resten af den vilde brøndkarse,
vil jeg hakke fint sammen med lidt hvidløg og røre i en natural smøreost.

Lille hilsen fra de dykkende og ferierende folk på Borneo.
Jo jo. Selvfølgelig har sønnen købt sig en dimsedut til camera,
så det kan komme med under vand.

Buster har været ved dyrlæge og er nu i behandling for sin Hot Spot.

Håber i nyder det skønne milde vejr, trods regnen
og har nogle herlige sommer dage.

God aften derude

søndag den 8. juli 2012

Av for den.... Hot Spot hos Buster

Der er fordele og ulemper ved at færdes så meget i skov og ude,
som jeg og hundene gør.
 Mange skønne oplevelser og ganske uundværlige,
men der er altså grene der kan rive, dyr der kan bide
og i sådan en varme her, kan de bid/rifter udvikle sig til Retrivereksem / Hot Spots


De gør mega ondt på hunden og det er med at fange det i det tidlige stadie.
Buster har fået sig sådan en Hot Spot under øret og øv, hvor trælst.

Måtte til at barbere al håret af på det angrebne sted, for at det kan få luft
og holdes tørt. Videre behandlig sker imorgen, når jeg kan komme i butikkerne,
for at købe zinksalve  ( anbefalet af min dyrlæge og virker fint ) + klorhexidin
Om det så er nok, eller jeg må omkring dyrlægen om nogle dage, vil tiden vise.

Stakkels hund og det tog 40 min. at klippe hårene af.
Buster var bestemt ikke med på den fine ide :)
Nogle hunde må under bedøvelse, for at blive behandlet.


Buster er sluppet let om ved det...foreløbig.

Prøv at se denne hund her.

Min dyrlæge fortalte også, at hun har en gang behandlet en hund, som besvimede
da hun ville behandle den, så ondt gjorde det.

Kig også forbi min lille ferie Give away.
Småt men godt denne gang og 5 vindere findes.

God aften derude. Nu smutter jeg ud i haven og fortsætter min lille ferie.


lørdag den 7. juli 2012

Ferie give away

Er udtrukket

De kommende uger, vil bloggen gå ned på lavt blus
og *ferien* skydes godt igang med en lille give away.

Alle fra Skandinavien kan deltage.
5 præmier har jeg valgt at lægge ud denne gang.
De er små, men ved at gøre det, kan der deles ud til flere.


Gevinsterne er :

1 : Bjørn Wiinblad månedsplatte. August

2 : 1 Meter Feston m/ lyserød og lyseblå broderi  ca 4.5 cm bred
( evt til babydyne betræk eller på en pigekjole )

3 : 1 Meter hvid feston  ca 5 cm bred( evt til babydyne betræk eller på en pigekjole )

4 : 2 Meter pyntebånd / forstærkningsbånd  1.5 cm bred

5 : 10 små hvide porcelænsknapper  ( mus )  

Der kan kun deltages om en af tingene 

Skriv hvilken præmie du kunne tænke dig at vinde
og du er med i lodtrækningen om den med 1 lod.
Bliver du fast læser giver det et ekstra lod
og deler du min give away på egen blog, giver det 1 lod
Brug gerne billedet.

Ialt kan der optjenes 3 lodder og sættes ind på det du gerne vil vinde.

Har du ingen blog, er det vigtig, at der sættes e-mail adr ved kommentaren.

Sommerhilsen og smil herfra.

Tusind tak Tulle Momsemor

Skulle jeg hilse og sige fra de unge.
Min svigerdatter blev megt rørt over, at...for dem en helt ukendt,
tænkte på dem og sendte SÅ flotte hjemmegjorte ting til deres lille dreng.

Og som det kan ses, blev suttesnoren afprøvet med det samme med en sut.


Jeg har det, som min svigerdatter. Er dybt berørt over,
at en anden er så betænksom.
TAK.

Idag har jeg været nede og shoppe lidt og rode i gemmerne, men hvilke fund
... er en hemmelighed indtil videre,
da det indkøbte  og fundne skal bruges til den give away jeg skyder igang snart.
Min sidste  i år.

God, smuk weekend.

fredag den 6. juli 2012

Gaver

Jamen altså.
Tænk nogen sender mig gaver i anledning af min nye titel og til mit barnebarn.
For vildt, men skøøøønt, at nogen tænker på os og endda tager sig tid / råd
til at sende skønne hilsner.

Tidligt i morges kom posten med en pakke fra den søde og betænksomme 
Tulle Momsemor. Smut endelig forbi hendes blog.
Hun er vild dygtig med sine hænder
Den blev fluks åbnet før jeg skulle ud af døren og se, hvad der lå indeni.

Her var det så, jeg måtte lægge en dæmper på mig selv og IKKE pakke mere op,
for gaven er til mit barnebarn. De nybagte forældre skal have lov til at åbne den
og der må pænt ventes på at se indholdet, men jeg skal nok vise det her på bloggen,
når den er åbnet.

TUSIND TAK Tulle Momsemor. Hvor er det bare sødt af dig.

Da jeg igen kommer hjem til Tullehuset, står der sørme en buket ved min dør
med en dejlig hilsen og lykønskning med barnebarnet.

Hvem hulen kunne det være.
JO, det burde jeg have gættet i farten, for sådan en veninde har jeg,
som bor langt væk. Alt for langt væk, men vi har heldigvis telefon begge to
og holder kontakt på den måde.

TUSIND TAK søde XXXXX for den flotte buket


OG
jeg har haft en meget pudsig oplevelse idag.

Skimmede hen over indlæg hos de blogge jeg læser fast igår
og så overskriften på en efterlysning på nogle gamle isforme til selvfrys
hos ByKirsti. Smut endelig ind og se hendes blog også.

Var slet ikke inde og læse det færdigt, for min første tanke var.
Hold da op, sådan nogen lavede min mor is i til os.
Næste tanke var, at det kunne jeg ikke hjælpe med, for sådan nogen havde jeg ikke set
i genbrugsbutikkerne her i byen,
MEN der sker af og til de mest pudsige ting.
På min genbrugsrunde i byen idag, ser jeg de efterlyste frys selv isforme.
Skynder mig at købe det hele, som lå samlet i en pose.

Desværre mangler den ene pind, men de bliver sendt først i næste uge.
Hvor er blogland da forunderlig og skøn, når man sådan kan hjælpe hinanden.

Mange gode sommerminder fra barndommen dukker op ved
gensynet af disse. 


God aften derude.


torsdag den 5. juli 2012

Stik mig en plade. DIY

Jeg har lovet en lille beskrivelse af min leg med gamle LP plader/vinylplader
og det løfte vil jeg forsøge at holde.

Iøvrigt har jeg fundet ud af, at de tidligere viste sjalsnåle også kan bruges i håret.

Ikke nemt at skyde sig selv i nakken, meeeennn.
Sat i uden elastik i hestehalen


Også uden elastik. Mit hår er for tyndt til det, men
i et kraftigt hår vil det virke.

Her sat ovenfor elastik. Kan også sættes på siden af hovedet,
da den let buede form følger fint hovedbunden.



Herunder vil jeg forsøge at fortælle hvad og hvordan, men vinyl og mit camra
er ikke gode venner. Derfor er det vist i karton.
En LP- plade varmes i ovnen på et stykke bagepapir ved 100 grader ca.,
til den er helt blød og der klippes et eller flere stykker af den, i de ønskede størrelser.
Da de hurtigt køler af, får de endnu en tur i ovnen

Det bløde vinyl bøjes forsøgtigt så meget, at det er muligt at klippe
i det med en god kraftig køkkensaks.

Hullet klippes alt efter ønske og ide med det der er undervejs.
Jeg har ikke valgt nogen bestemt form, men ladet hånden bestemme :)

Vinyl foldes ud, så godt det kan og sættes igen i ovnen til det er blødt
og har *lagt* sig pænt ned ( fladt på bagepladen )
Imens jeg klipper og former, foregår det på den varme bageplade
og iført arbejdshandsker, da det er lidt lunt.

Pænt fladt og der kan arbejdes videre

Efter sidste tur i ovnen, lægger jeg den færdig klippede form
på en glasflaske eller lign, for at få en lille bue på.
Buler vinylen, kan det snildt reddes, ved at give dit udklip
en tur af kagerullen imens den er blød.

Samme omgang med spyd

Slut...Er kanterne blevet en smule ujævne, kan de fint slibes til,
med en lille neglefil.
Vil du lave vedhæng  klippes den ønskede form i den varme vinyl
og har brug for at lave et hul,
laves det med et søm, som varmes  godt op over et stearinlys,
så smutter det lige igennem ved et let tryk.. Måske er der brug for at varme sømmet op
igen, for at lave hullet pænt. Brug ikke noget værktøj du er glad for,
da vinylen sætter sig fast på det. Derfor er et søm fint.
Brug evt en tang til at holde det med, hvis det bliver for varmt.

Håber i kan bruge min lidt hurtige gennemgang og skulle nogen gøre brug af ideen,
vil jeg blive rigtig glad, hvis der henvises til siden her, hvor den er hentet.
De viste ting er kun prototyper og forsøgt lavet en gang,
men jeg ser rigtig mange muligheder i de gamle LP plader og
kun fantasien sætter grænser, synes jeg.

Og Bette Fyt er kommet hjem. De kom hjem i aftes
og alle har det rigtig godt. Også min svigerdatter.
Billedet er taget idag, da jeg var på kort visit. 

Sommerlig hilsen herfra

onsdag den 4. juli 2012

Bedstemor +

Mange, mange tak for alle de dejlige kommentarer og lykønskninger
med min nye titel. De unge forældre viser glad deres lille dreng frem,
så bedste tog gladeligt turen op på sygehuset igen i aftes, da de *kaldte*.

Min svigerdatter er plaget af smerter efter det store lappearbejde,
som måtte til efter fødslen, da den lille gut absolut ville have den ene arm med ud på
samme tid som hovedet. Så synd, synes jeg.

Lille *fyt* 1 døgn gammel sammen med Bedstemor

De kommende dage vil her blive lidt stille på siden,
men lige pludseligt dukker jeg op igen.

Rigtig dejlige sommerdage ønsker Mosefundet

tirsdag den 3. juli 2012

Kald mig Bedstemor

I aftes d. 2 Juli,  så mit første barnebarn den store hvide ( fødestuen ) verden for første gang.
En sød lille dreng på 3550 gr og 55 cm lang, som kom efter 11 dages  ekstra ventetid.

Mor og barn har det godt, men alle var meget trætte, da natten før havde været uden søvn
og hele dagen igår var i fødselsdagens tegn, men alt gik godt. Helt uden komplikationer.

Blev ringet op af den stolte far, min søn, kl 22 i aftes og fik nyheden.
Om jeg kom op og så ham.
OM jeg gjorde....

Løb rundt om mig selv en del gange, men 
susede afsted da den værste rundforvirring havde lagt sig, for det var da mega flot,
at de fandt overskud til at vise deres lille dreng frem.

Se lige her. Kun få timer gammel. Er allerede total forelsket i ham.


Meget sjovt, at den lille gut skulle ramme indlæg nummer 150
og helt mærkeligt, at jeg siden nov. har skrevet så mange

Hav en rigtig dejlig dag derude.
Får selv en skøn dag i selvskab med en af mine fætre og sankekurven.
God morgen


mandag den 2. juli 2012

Stik mig en plade / 1. forsøg på sjalsnåle

Jeg er vild med genbrug, hvor det kan lade sig gøre og
har længe leget med tanken om at bruge gamle LP plader/vinylplader til
lidt forskelligt.

Her er der gjort forsøg med armbånd, vedhæng og sjalsnåle.
Ren billedspam af dårlige billeder. Vinyl giver en masse genskin :(
+ Min tålmodighed ikke lige var med på flere skud idag :))
Før pladen lægges på bageplade og i ovn ( 100 gr. ), vaskede jeg dem af i en stærk sæbe,
for at fjerne støv og fedtede fingre

Nødvendigt

Min gamle køkkensaks blev brugt til frihåndsklip af formene

Nøglefile til at file uheldige kanter af, men må vist have fat på
neglefile til at gøre arbejdet færdigt med.

Armbånd... Formet om en glasflaske


De hvide pletter er genskær. Beklager. På nogen af dem, har jeg leget med
friendly plastic, da det lå i gemmerne, men tænker også, at hama perler,
gamle s-ringe, hønseringe og mm må også kunne bruges.

Sjal har jeg endnu ikke hæklet/strikket. Derfor blev der klippet
nogle huller i et stykke stof, for jeg kunne se resultatet *på*

Megt lidt godt billede, men formen funker faktisk fint

Vedhæng

Hul blev lavet med en opvarmet syl

Spyd, som enten kan bruges i sjalsnål eller som hattenål
i en hæklet hat.




Sjalsnålene har jeg givet en svag bue, så den kan følge kroppen.
Buer den for meget, får den bare en tur i ovnen igen.

Disse kan vist kun kaldes prototyper, men helt utilfreds er jeg ikke med resultatet.
Skal klart prøves igen, da vinylplader intet koster i genbrugsbutikerne.
Rigtig god aften derude