søndag den 1. juli 2012

Noget godt, noget trist og et spørgsmål

Starter ud med det gode.

Hjertelig velkommen til alle nye læsere. Hvor er det bare hyggeligt.

Imorgen er det så dagen for at finde vinderen af sponsor give awayen.
Har du endnu ikke tilmeldt dig, kan det nemt nåes endnu ved et klik på billedet.
Indtil nu er der delt 136 lodder ud. Super fint med den flotte deltagelse.
TAK


Jeg er mega trist.
Verden har mistet et helt unikt menneske og der er mange,
som sørge i disse dage, men størst er sorgen ( selvfølgelig ) hos hendes mand og unge datter.


Hun vandt i sin tid kampen mod alkohol-dæmonen og viede sit liv til
at hjælpe andre ud af misbrget + børn/unge af alkoholikere. 
På den måde lærte jeg hende at kende.
Hun arbejdede på Møllen og var med til at tage imod mig,
da jeg i sin tid ankom dertil.
Siden da har der været jævnlig kontakt, for sådan er det bare i hendes verden.
Hun favnede alle. Også vore nærmeste.
For et lille års tid siden, fik hun konstateret kræft og der blev ikke givet ved dørene.
Den var uhelbredelig og hun fik ca 1 år at leve i.

Igår døde hun i sit hjem omgivet af sine kære.
Åhhh, hvor jeg føler med dem.

Mistede selv min far i så ung en alder. Stakkels pige.
Mit hjerte vånder sig og jeg kan stadig ikke forstå,
at det smukke , unikke menneske ikke længere er i blandt os.

Kæmpe TAK for alt det du gav, du gæve kvinde.
Du vil blive savnet.

Spørgsmål.

Vil nogen have interesse i at deltage i et Midtjysk-Natur-blog-træf ?
Har leget med tanken om at sætte sådan et i værk, hvor jeg laver aftale
med en naturvejleder om sådan en tur, hvor der kommer et max deltagerantal på,
for på den måde bedre at kunne følge med i det der siges.

De offentlige ture er ofte overfyldte.

Hvis det lykkes og interessen er der, vil der blive tale om at betale en lille sum hver,
da de tager betaling for disse ture. ( Har pæn erfaring med at lave events af denne type )

Hoved emnet jeg vil satse på ,bliver at finde spiselige svampe og vilde urter,
men får jeg en aftale i hus med den ønskede naturvejleder, ved jeg der vil falde
mange gode fortællinger om meget andet undervejs.
Selvfølgelig efterfulgt af samvær over den medbragte kaffe og madpakke bagefter
derude i skoven.

Var det noget, så giv et lille *pip* herunder.

6 kommentarer:

  1. Det er en rigtig go´ ide med en naturtur.
    Jeg kan sagtens gå uden en vejleder :-)
    Kæmpeknus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi finder da bare en dag og tager på tur Pia selv.
      Det kunne være hyggeligt. Måske en Tyttebærmaja tur :)),
      men tanken bag mit spørgsmål var at lære noget mere i samvær med andre,
      for min kendskab til de omtalte ting, kan stadig ligge et meget lille sted.
      Knus retur lige på en studs

      Slet
  2. Momsemoderen her er også med - det kunne jo være man kunne lære lidt :O)
    Hvor lang ville sådan en tur ca. være, altså ikke tidsmæssigt men afstand?

    SvarSlet
  3. Jeg er helt klart med, både på træf og lærdom.
    Eneste tvivler kan være kalenderen....

    Tæskegodt ini'tiv!!!!

    SvarSlet
  4. Hvor hyggeligt.
    Jeg vil arbejde videre på *sagen*.
    Tidspunkt håber jeg på bliver et par uger før, de laver deres svampeturer.
    Evt slut aug eller først i sep.
    Varigheden på sådan en tur er ca 2 timer og længden på gåturen er ofte på ca 5 km., men tempoet er vi selv med til at sætte. Vi siger bare *brems*. ;)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.