Blærbar.... har jeg nu fået + trådløst net.
Uha, hvor er jeg bare ikke god til at få nyt...på nogen som helst måde,
men dette var en nødvendighed og så må jeg jo bare følge med, så godt jeg kan
i denne....for mig .... kæmpe forandring og jeg er bestemt ikke dus med vilddyret endnu.
Vilddyr er navnet på den nye pc, fordi den er super hurtig.
Det er slut med gæstebloggere for denne gang, men dukker der flere
frivillige skribenter op om misbrug, bringes de indlæg løbende.
Min uge har budt på lidt af hvert.
Glæde, sorg, udfordringer og hjælp udefra med klip af hækken
+ opsætning af det nye dyr her.
Der strikkes til vintergarderoben, spindes i Såneuld
og vaskes mere uld i uldsuppen.
|
Strømper til mor her. Strikket på pind 4 |
|
Såne uld på spolen |
|
Vasket Såne uld fra Gimmerlam ( første klip ) |
Glæden bestod i besøg af min yngste søn, som nu er færdig med sit forstudie,
som han har knoklet for at bestå i 6 mdr. Han bestod med glans
og er nu klar til at påbegynde ny uddannelse som maskinmester.
Han blev nogle dage og vi fik samlet op på en masse, fik hygget igennem,
klippet hækken, da jeg måtte konstatere, at mine arme ikke kunne klare den tjans,
men han fræsede hen over den på 2 timer og flot blev den.
Heldigvis kunne han også rådgive mig om køb af den blærbare
+ hjælpe mig med opsætningen + tilkobling af det trådløse.
UHA, hvor er det godt, at jeg har ham at trække på.
Min skønne glade dreng.
Senere idag, må jeg bare endnu en smut ned til Leo, min garndealer,
for at købe mere strømpegarn af det nye han har fået hjem, for det er
super lækkert at strikke i. Må hamstre lidt, da ingen ved, om han får mere af det.
Imorgen står den på hyggeligt spindesamvær i en have hos en gæv pige.
Det glæder jeg mig meget til, da jeg håber på at kunne lære en hel masse.
Hvad jeg tager med derud, for at spinne af, har jeg endnu ikke helt besluttet,
men tror det bliver de fibre jeg fik af Ellen til krea-hygge-træffet.
Dagen er stadig ny og skønt vejr *truer*.
Hav en dejlig dag derude