Lille weekend hilsen fra det gamle Mosefund.
Må i alle få en god en af slagsen.
Billedet har jeg lånt på nettet, da det ret tydeligt viser, hvordan jeg har det for tiden.
Der er blevet selvransaget i Tullehuset
Er ikke i tvivl længere, hvilken fætter jeg er oppe imod og rent faktisk har befundet mig i,
i lang, lang tid, uden at ville indse det.
Depression !!
Jo jo...kender den godt.
Lever med den med jævne mellemrum i mellemsvær grad
og har altid kunnet klare den uden nogen form for behandling.
Spørgsmålet til mig selv er nu, om jeg skal have / søge hjælp denne gang.
Tør jeg?
Spørger jeg mig selv, da jeg har SÅ dårlig erfaring med medicinsk behandling af dette.
Kan ikke huske hvor mange slags piller jeg prøvede, men følelsen af at være prøveklud,
kan jeg stadig mærke og ingen lægelig opbakning lokalt.
MEN..
tør jeg lade vær' at søge hjælp?
Uhhhh - ha, så mange spørgsmål, så få kræfter, så megen frustration,
så mange tårer, ingen glædesbobler
og
alt der laves foregår uden lyst, ved brug af enorme kraftanstrengelser,
blot for at komme igang.
Har tidligere kunnet klare mig med :
men kan ikke *fake* mer*
Dog :
Min tillid til behandlersystemet på dette område, kan ligge et meget lille sted =
er slet ikke tilstede efter tiden med indlæggelse efter indlæggelse ( 1991 til 2002 ),
samtaler og masser af forskellige piller
i mange forskellige farver.
Ja, jeg leger stadig lidt med forskellige kreative tiltag, for der er grænser for,
hvor meget en gammel Mosekone kan sove, rykke sig selv i håret, tude
og alt sådan noget, der nu en gang følger med, men har ikke noget særligt at vise frem.
Sokker strikkes i lange baner og rokken rokker videre i skøn uld.
Det er en ensom rejse jeg er på lige nu, men på et tidspunkt vender det nok.
Pas rigtig godt på jer selv og hinanden.
Vi *ses* lige pludseligt.
Æv altså for dig.
SvarSletMed din forhistorie kan jeg godt forstå, du er skeptisk over for at kaste dig ud i medicinsk behandling.
Jeg er altid klar til en snak, hvis du har behov for det (kører også gerne til brande) - bare sig til!
Åhhh, hvor er du sød Ellen.
SletLige PT magter jeg ikke besøg, men dit tilbud luner.
Kh Tove
Jeg ville ønske jeg kunne skrive et eller andet godt, men som behandler i systemet ved jeg at medicinsk behandling ikke altid er vejen, at mange har dårlige erfaringer og det kan være svært at rette op på. En god alliance til læge/psykiater er alfa og omega når der afprøves medicins behandling, da der uundgåeligt er bivirkninger og det er vigtigt at sammen kunne navigere i dette...håber du finder den rette behandling.
SvarSletTak skal du have Anne og jeg ved godt, at den er svær at svare på.
SletFortsætter min selvransagning og håber på, at et svar på videre færd dukker op, når jeg er klar til at modtage det.
Det vil være klogt at søge hjælp.
SvarSletDepressioner har det med at grave sig dybere, hvis ikke man får den rette hjælp ..
Du har fuldstændig ret Mona.
SletKan godt mærke, at denne gang går det ikke uden hjælp.
Spørgsmålet jeg tumler med er : Hvor hulen går jeg hen, da jeg desværre ikke kan finde tillid til systemet frem fra dybet pga gamle erfaringer.
God ´bedring´ håber du finder det du har brug for, når systemet ikke er din bedste ven
SvarSletTak Anette
SletEt stort kram til dig Tove, og med det du har været igennem er det nok meget naturligt at kroppen reagerer.
SvarSletMener jeg engang læste at en depression er en sygdom i hjernen, altså ikke noget vi selv kan arbejde os ud af, men ved også godt fra mig selv at piller ikke altid er sjovt.
Jeg håber at du finder en løsning og at du gør det snart - kram fra Saksild <3
Ville du lade et brækket ben være, og håbe på det groede rigtigt sammen af sig selv?
SvarSletPsyken "gror" heller ikke bare sammen af sig selv.
Jeg håber du får den bedste hjælp, så de mørke skyer kan daffe af.
Mange tanker.
Søde du - du må søge hjælp - depression er en sygdom som al mulig andet man ville søge hjælp til, men forstår dig godt - jeg har jo selv været der og det er et helvede... jeg skal stadig arbejde med det hele tiden for ikke at ryge ned igen og med angst oveni har det været en sej kamp - jeg har ikke selv været bevidst om det men kan se nu hvor jeg er på den anden side (nogenlunde) at jeg har lidt af angst siden teenageårene, så et helt nyt liv er ved at åbne sig for mig ;)
SvarSletJeg røg i kognitiv terapi hos en fantastisk psykolog som gjorde ALT hvad der stod i hendes magt for at undgå medicin selvom lægen mente det modsatte og det lykkedes - jeg kom op ad stigen uden medicin, så måske det kognitive også kunne hjælpe dig? Så du undgik medicin for det forstår jeg fuldt ud du gerne vil undgå.
Uanset hvad du ender med så ønsker jeg dig al mulig god bedring og varme kram samt tanker til dig søde, tag al den tid du har brug for til at komme ovenpå igen ;) for mig blev bloggen den positive ting jeg havde at holde fast i og jeg forsøgte kun at skrive om glade ting i den hårdeste periode for at minde mig selv om de gode stunder så udadtil så det jo ikke så hårdt ud, men jeg ved hvilken kamp du står midt i, så tag dig god tid vi er her endnu når du er klar og jeg er altid kun en mail længde væk :)
Kram
Tusind tak alle jer alle
SvarSletUndskyld jeg først nu opdager de sidste kommentarer. De var smuttet i min spam.
Kæreste Tove.
SvarSletDet gør mig ondt at læse om hvordan du har det.
Tove, du ved at der også her, er nogen der holder af dig og er parate til en snak når du er det. Vi vil altid være der, og ved også at du kommer op igen, stol på det. Må alle gode tanker følge dig.