tirsdag den 31. december 2013

Vinder af give away + GODT NYTÅR

Rigtig, rigtig godt nytår til alle jer, som læser med her.
Tak for skønne inspirerende indlæg på jeres blogge og for hyggeligt samvær
til jer jeg har mødt IRL.

Billedet er lånt på nettet og tilføjet lidt Mosekone *skriw*

En vinder af denne 

har jeg fundet ved hjælp af Random.org, men før navnet slippes løs,
vil jeg gerne takke for alle jeres skønne og søde kommentarer
med fortællinger om jeres kat/katte. Bare så hyggeligt.
TAK

12 deltagere med et lod hver, deltog i lodtrækningen
og lod nr 10 dukkede op.

Tillykke til Marie Svostrup, som får direkte besked via mail.

Pas godt på jer selv, hinanden og dyrene i det kommende døgn.

*SES* i det nye år.


mandag den 30. december 2013

Hils på lille lækre Luna

Bette ekstra *udsendelse*  fra Tullehuset.

Jeg har idag besøgt Luna. Kunne ikke vente til afhentningsdagen
med at se hende igen og jeg fik lov til at besøge hende i formiddags.

Dyrlægen var på besøg og Luna havde lige været *nålepude*
for hans stikkeri med forskellige nåle, da jeg fik hende i armene,
så hun var 
forståeligt nok....meget betuttet.

At få vac., er en ting, men blive chippet er altså en anden sag.
Lille hund, tyk nål med chip...av, av, av....Piiiivvvv

Jeg ville skisme også ryste lidt efter sådan en tur.

MEN.... her under kan hun ses....bare 7 uger gammel.



Jeg havde kyllingepølser i kurven og en retriever line, 
for
at introducere hende for line og 
give hende en lille fornemmelse af, hvad det vil sige at have
sele/halsbånd på.......bare et kort øjeblik.

Hun skal have en sele, men det købes først, når jeg har hende
og kan tage mål på hende til en sådan, for at få den helt rette str.

Kyllinge pølsebidder er nu meget godt, som lokkemad,
når en meget enkelt kontakt øvelse gøres.
( hund får pølsebid, når den kigger op og ind i hundeførers øjne.
God hjernegymnastik for en lille hund, da de selv skal regne ud,
hvad der skal til, for at belønningen.
Så dygtig hun er :)))... 1 succes oplevelse...og slut.




Jamen, jamen...er hun ikke bare lækker 

Godaften derude.

Siden sidst

Håber alle nyder eller har nydt juledagene.

Her i Tullehuset har der været meget stille....på den gode måde
= som jeg kan li det.

Tiden går fint med forskellige Tullerier.

Feks er der smuttet 2 par puls/håndledsvarmere mere af pindende.


De lyse pulsvarmere er strikket i dette garn herunder
og inspiration/opskrift er fundet her på Drops, hvor jeg har tilpasset
den lidt....bare sådan fordi :)



 Disse pulsvarmere er strikket i håndspundet garn :
Swartsbless + håndmalet silke.
(Regnbuefarvet i mikrobølgeovn med Lanasyn farver)
De vejer 10 gram hver og disse skal giveren af ulden have,
som tak for ulden.

På pindene lige nu:
Hvis alt går, som det skal, bliver det herunder til en poncho.
Mønster/opskrift har jeg fundet her.

Det er en form for impulsiv strik, hvor lysten bestemmer stribernes.
( Mosekonen leger )

Alt garnet er håndspundet af uld jeg har hentet 
og fået foræret hos fåreavlere/hobby landmænd.
For at give garnet et twist, er der kartet håndmalet silke og håndmalet
merinould i, på forskellig vis før spinding.



Lidt juleslik til Mosekonen er der lavet : Lakridsmandler

OG.... jeg har sørme helt glemt at vise min julegave frem fra Barnebarnet Hjalte.
Et gavekort til byens Wellness center og jeg skal helt sikkert ned og
*spises* af fisk. Har aldrig prøvet det, men er sikker på, at det er super godt.


Jeg vender tilbage imorgen, hvor vinderen af min give away
skal findes. Og nøjjj, hvor har jeg hygget mig med alle jeres fine
fortællinger om jeres katte.
TAK

Hav en skøn dag derude



tirsdag den 24. december 2013

Hjalte og bedstemor lille juleaften.

Igår var det jo lille juleaften og om eftermiddagen,
gik turen om til barnebarnet Hjalte med hans julegave fra bedstemor her.

Den var bestilt på nettet og ankom derfor i en meget stor og kraftig papkasse.

Hvorfor jeg beskriver papkassen, kan ses om lidt :)

Søde, smilende 1 1/2 årige lille Hjalte, som på ingen måde er lille
af sin alder ( bruger tæt ved str 3 år i tøj )
fik sin store gave og her er det meste af forløbet i billeder.

Det var svært at finde på en gave til ham, da han har en del legetøj,
men valget faldt på en kælk og et legetelt.
Kan bestemt helt selv

Det er sjovt at hive papir af pakken

Når pakken blev lagt ned, kunne den bruges som kravle,
klatrestativ og hoppe ned fra

Pyhh, det giver varmen at være gaveudpakker.
Måtte af med sko og bukser.

Cars legeteltet indvies

En bamse fik lov til at komme med
og senere hyggede bedstemor også inde i teltet sammen med Hjalte.
Gav god leg i lang tid og skøn barnelatter.
Jeg eeeelllsker bare den lille guldklump og nyder at lege med ham

Er bare så klar til at lege meget mere med ham i det nye år
og gå på opdagelse sammen med ham.

Glæder mig også til, at Luna kommer til Tullehuset, for Hjalte er vild med hunde
og jeg er sikker på, at der vil blive knyttet et rigtig godt bånd mellem de to.
( Luna er vokset op, hvor der er børn )
Kælken afprøves på køkkengulvet sammen med julegrisen
Må sige, at jeg er yderst tilfreds med kælken. Den giver god støtte i ryggen
og de små fingre kan ikke komme ind under mederne + den vejer ikke ret meget.
Min søn og svigerdatter synes også den var rigtig god.
Store bamse fik en god tur i kælken af Hjalte.

Rigtig hyggeligt og sjovt.
Hjalte snakker undervejs..... rigtig fin sludre-pludre på hans eget sprog.
Dygtig dreng, som kan lave sit helt eget sprog, synes bedstemor :)

Nu må der godt komme en lille smule sne, så vi kan komme ud
og bruge kælken sammen. Bare et lille drys.

God jul i blæsten.... Håber ikke det stormer så meget,
at der sker uheld juleaften.

søndag den 22. december 2013

Julestrik og julegaven til mig selv.

Mange, mange tak for alle jeres søde historier med og omkring katte
til min give away. Hvor er det altså bare hyggeligt at læse.

Det er lykkedes mig at strikke lidt i dec trods mangel på
koncentration og nogle gode lune sager, kan nu puttes i kassen,
hvor jeg gemmer sager til fremtidige gaver.

Rullehue strikket i Kauni garn 

Et par tykke sokker til yngste søn. Et par er sendt afsted til ham,
da han fryser om tæerne. Garn er Mor Aase fra rema 1000

Mor Aase garnet er lidt skarpt at strikke i, men det færdige resultat er
lækkert, når det er vasket

Mørke grå Beanie . 

Råhvid Beanie
Beanie huerne er strikket af dette strømpegarn,
som er über-lækkert blødt. Købt hos min lokale garnpusher. Swup siger huerne og
sidder super godt ned om ørene, synes jeg selv.

Et par pulsvarmere strikket i 2 trådet højlandsuld. Farven : Appelsin

Højlandsulden har jeg for lang tid siden købt hos garnudsalget.

Alt det strikkede, har jeg lavet uden strikkeopskrift/mønster,
da jeg stadig er gået i baglås, hvad læsning/forståelse af sådanne angår.

Og så til julegaven over alle julegaver....til mig selv :)))

Efter en del dages overvejelser, har jeg besluttet mig for,
at singel livet bare ikke er mig .
Ny samlever er nu beset og bestilt. Klar til afhentning d. 5. januar.
Mit bentøj funker igen og jeg har brug for en god ven, som gider lufte mig dagligt.

Det bliver en lille pige, som er 8 uger, når hun ankommer her til Tullehuset.
En rigtig lille uldtot og en hunderace, som jeg ikke før har arbejdet med,
men jeg glææææææder mig så meget til mange hyggelige timer fremover,
hvor der skal trænes og opdrages hund.

Hun er en blandingshund af : far er Samojede og mor er Husky.

Herunder et billede af hende, taget sammen med sine søskende.


Den stolte og dygtige hundemor
Nettet surfes igennem, for at finde det rette sted til hvalpetræning
og i nærmeste fremtid, skal der købes hundeudstyr + foder hjem, da alt jeg havde
til Buster og Kia blev givet væk, da jeg måtte af med dem.

Hundenavn til den lille uldne overvejes stadig,
men jeg er ret sikker på, at valget bliver Luna, da hun har en hvid aftegning
på den ene side, der lidt ligner en halvmåne...... men her kan jeg nå at skifte mening
en del gange endnu :)).

Rigtig, rigtig glædelig jul til alle derude.

torsdag den 19. december 2013

Give away

Vinder er fundet og der er nu lukket for deltagelse.

En give away for dem, som holder af katte.

Da jeg ikke skal have kat igen, har jeg nu fundet de uåbnede poser af 
kattemad og en pose godbidder frem, som var Frækkes favorit spise.
Perfect fit, som jeg kunne her i byen. 
Bla i Fakta
og derved slap for at tage turen ud til min dyrlæge, for at hente foder.

At finde den rette kattemad til sin kat, synes jeg kan være svært,
men der er helt klart nogen på markedet, som jeg undgår
og på ingen måde drømme om at give min kat.

Andre mærker / produkter ville Frække bare ikke æde.

Sammen med et par gode råd fra min dyrlæge om, at
bidderne i tørfodder gerne måtte være store, 
for at kunne rense kattens tænder gjorde,
at det blev denne foder Frække fik dagligt
og jeg må sige, at jeg har været yderst tilfreds med den.

Katten trivedes godt og fik en meget smuk pels.
Nej...jeg får ikke noget for at skrive dette, men et godt produkt
jeg synes om til min kat, giver jeg gerne min anbefaling.

En af mine faste læsere kan vinde dette  på følgende måde :


1. Du bor Danmark ( af hensyn til portoen )
2. Du fortæller om en lille sød/sjov oplevelse med din kat
3. Du er eller bliver fast læser af bloggen via Google Friend connect

Der gives et lod ved deltagelse.

Et af mine gode minder fra tiden sammen med Frække er,
at hun lærte at komme på et hjemkaldsfløjt vi havde sammen.

Husk at skrive din e-mail adr , hvis du deltager anonymt 
eller ønsker at få direkte besked, hvis du er den heldige vinder.


I ønskes alle en rigtig, rigtig glædelig jul herfra Tullehuset.


mandag den 16. december 2013

Fra hjertet : Tak

Min lodne samlever er nu fundet og jeg går ikke længere rundt i uvished.

Frække er gået til de evige musejagtmarker for nogle dage siden,
hvor hun er blevet ramt af en bil.

Oplysningerne og hjælp til at finde hende, har jeg fået via Facebook.

Tusind tak for hjælpen derude i cyber world
og TAK til søde Frække, for mange gode timer. Jeg vil savne din hjælp
med garn, strikketøj, uld og ikke mindst dit skønne milde væsen.


Igen....mange tak for alle jeres gode ønsker, tanker og kommentarer vdr
min kat. Dejligt er det, at så mange følte sammen med mig.

God aften derude til alle.

Mit smertensbarn

Lul, lul rokken går......


Min rok er nu sat væk for en periode og jeg har fået spundet det sidste uld, 
som lå kartet i kurve rundt i stuen.

Bla har jeg...endelig....
 haft held til at spinde noget skønt garn af mit smertensbarn.

Smertensbarn = noget Swartsbless uld jeg fik foræret i foråret.

Jeg ville bare finde en måde at knække den kode på, da ulden er givet til mig
af nogle helt ukendte mennesker, fordi en lille pige så naboer klippe får
og fluks sagde : Jeg kender en, som kan bruge ulden.

Desværre måtte jeg igennem en del vaskeforsøg af ulden,
som ikke lykkedes og fin uld måtte smides ud :( :(

Havde det ikke været så fuld af lanolin, havde jeg spundet af det
uvasket, men det var umuligt og vask måtte til.

MEN....da vaskeproblemet var løst og ulden tørt,
skulle det også kartes. 
Det drillede af h-til, da det blev så forfærdelig elektrisk
og det hjalp ikke, at karte lidt farvet silke imellem
men, men, men...jeg fik kartet 100 gram.

Det var ikke helt slut med udfordringerne der.
Ulden ville skam også have særbehandling under selve spindingen.

Det er virkelig noget specielt uld at arbejde med,
men noget skønt garn fik jeg ud af det.

Garnet er mega elastisk. Så meget, at jeg ikke har set det før.
Selvom garnet blev vundet op på samme haspetræ,
som alt andet garn jeg har spundet, er de færdige fed 6-7 cm kortere.

Garnet er en del mørkere end her.
Billedet er noget misvisende pga af manglende morgenlys

2 x 50 gram af ca 280 meter fik jeg ud af min hyggelige udfordring
og jeg glæder mig til at strikke i den færdige uld.

Garnet så mega tyndt ud, før vask..men PUFF...
efter vask og jeg har nu nogle fed garn med pæn lang løbelængde,
utrolig lethed og tykt nok til at blive strikket på pind 4 eller 5.

OG....jeg mangler min lille strikke og *rokke-hjælper*.
Frække er desværre ikke kommet hjem endnu og det gør ondt i min mave.
Angsten for, at hun lider fylder min hverdag.
Uvished..... ufff....


Jeg dur ikke til at have kat, men havde lige glemt det,
da nyt kæledyr skulle til. Er ikke strikket sammen til at håndtere de følelser,
som følger med en kats forsvinden = går op i limningen.

Hav en skøn dag derude og tusind tak for alle jeres søde kommentarer
vdr Frækkes forsvinden.

fredag den 13. december 2013

SUK !!

Det har været en lang nat og angsten for, at jeg har mistet min skønne kat,
sidder stadig i mig. Frække har ikke været hjemme det sidste døgn,
hvilket slet, slet ikke ligner hende.
(OG...jeg fandt sørme ud af at oprette forbindelse til det nye net :))


Nogen vil nok kalde det for fjolleri, at være bekymret for en kat,
men jeg kan slet ikke lade vær og i mit hoved fyldes
med de værste billeder af, hvad der kan være sket hende.

Er hun blevet kørt over, faldet i et hul
eller sidder lukket inde i et rum et sted???
Jeg er ret sikker på, at ingen har taget hende, da hun ikke
er glad for fremmede. 

Hun havde fået opbygget sine daglige vaner og rutiner.
Ikke en af dem, holdt hun igår og i nat.
Hun plejer også at komme hjem, når jeg fløjter.
Det *katte-hjemkald* har ikke virket denne gang og guderne skal vide,
at der er blevet fløjtet igennem det sidste døgns tid.

Lige nu savner jeg feks hendes selskab på bordet foran mig,
hvor hun plejer at hjælpe til med morgenstrikketøjet.

Jeg vil aldrig have kat mere, for jeg bliver altid slået ud af den,
når de fejler noget, hylet helt ud af den, hvis de ikke kommer hjem
 og mega ked af det,
når/hvis jeg mister dem af en eller anden årsag.

Dog håber jeg stadig på, at Frække blot er ude på langtur
og finder hjem igen i hel stand.

Bette lodne kræ : *Kom så hjem*

Godmorgen hilsen fra Tullehuset

onsdag den 11. december 2013

Small talk

Som tidligere nævnt, er der ikke ret meget der lykkes for mig på den kreative side
for tiden, men heldigvis kan jeg da strikke sokker imens jeg venter på,
at lyst, inspiration osv  igen indfinder sig.

Yngste søn fryser om tæerne og det er jo kun skønt,
at kunne lave ham en stor blød pakke af hjemmestrik, han vil bruge og ønsker sig.
En lækker ribstrikket hue er også kommet til, som siger swup ned om ørene.
Billede har jeg ikke af huen, da den endnu ikke er vasket,
men jeg skal helt sikkert strikke en mere til mig selv,
da den sidder fantastisk.

Der jules ikke i Tullehuset iår. Hvorfor har jeg ikke nogen forklaring på,
men lysten hertil er også forsvundet og jeg er kommet over det faktum.
Derimod er den tilstand blevet accepteret og min jule måned
bruges i stedet for på at *summe*. Mærke, føle, tænke

Hvad der er bla  lykkedes for mig over det sidste års tid er,
at tage 10 kilo på, af de 16 kg det lykkedes mig at smide sidste år.

DET vil og kan jeg + krop ikke være med til. Derfor er
jeg nu igen taget på en rejse i samme kostomlægning, hvor det lykkedes
at smide de ekstra kilo.

Jeg er ufrivilligt blevet påduttet nyt net og når skiftet sker en af dagene,
skal jeg helst kunne finde ud af at etablere forbindelse hertil.
Pyhhh....meget at be en gammel Mosekone om
og jeg aner ikke, om jeg kan finde ud af det.

Lykkes det ikke, kender i årsagen til manglende indlæg i den kommende tid.

Frække og jeg ønsker alle derude nogle herlige
juledage, hvor det hele forhåbentlig emmer af nærvær, kærlighed, omsorg
da jeg er ret sikker på, at alle foretrækker det, fremfor gaveregn.

*Ses* når  den nye netforbindelse er oprettet.


søndag den 8. december 2013

Vinder af give away er.......

Det er nu tid for at finde vinderen af denne


Tak til alle jer, som deltog, sendte en smilende kommentar
og
Velkommen til nye læsere.

Der blev uddelt ialt 33 lodder,
som jeg lod tage en tur på Random.org og lod nummer
23 blev trukket.

Bag lod 23 gemmer Lisbeth sig med bloggen
Ville ønske jeg havde en gave til jer alle, men sådan er det ikke.
Dog er jeg samtidig glad for, at det netop blev Lisbeth der vandt,
da hun giver udtryk for, at hun ikke vinder noget. :)

Besøg endelig hendes hyggelige blog.
Tillykke Lisbeth.
Er du sød at maile mig din adresse Lisbeth ?:
mosekonen1958@gmail.com

Hav en smuk 2. Søndag i advent derude.

onsdag den 4. december 2013

Gået i baglås

Velkommen til nye læsere.
Jeg er virkelig glad for, at i vil læse med herinde.

Desværre har jeg intet at vise frem af krearier denne gang.
Et eller andet er der sket. Jeg er gået totalt i baglås og lige meget hvad
der forsøges på at lave, lykkes det ikke = blir', som jeg vil have det.

Rust i låsen der åbner for den kreative side måske?


Nu er jeg holdt op med at forsøge, for der er ikke så meget
fornuft i at strikke og hækle, når der hele tiden
strikkes baglæns eller trævles op.

Totalt i baglås. Heldigvis har jeg mit uld at rykke i
og rokken at spinde på, så mon ikke låsen går op igen, når jeg får
den tilført lidt smørelse = er klar til at strikke/hækle.

Hav en fortsat skøn uge derude.