søndag den 22. december 2013

Julestrik og julegaven til mig selv.

Mange, mange tak for alle jeres søde historier med og omkring katte
til min give away. Hvor er det altså bare hyggeligt at læse.

Det er lykkedes mig at strikke lidt i dec trods mangel på
koncentration og nogle gode lune sager, kan nu puttes i kassen,
hvor jeg gemmer sager til fremtidige gaver.

Rullehue strikket i Kauni garn 

Et par tykke sokker til yngste søn. Et par er sendt afsted til ham,
da han fryser om tæerne. Garn er Mor Aase fra rema 1000

Mor Aase garnet er lidt skarpt at strikke i, men det færdige resultat er
lækkert, når det er vasket

Mørke grå Beanie . 

Råhvid Beanie
Beanie huerne er strikket af dette strømpegarn,
som er über-lækkert blødt. Købt hos min lokale garnpusher. Swup siger huerne og
sidder super godt ned om ørene, synes jeg selv.

Et par pulsvarmere strikket i 2 trådet højlandsuld. Farven : Appelsin

Højlandsulden har jeg for lang tid siden købt hos garnudsalget.

Alt det strikkede, har jeg lavet uden strikkeopskrift/mønster,
da jeg stadig er gået i baglås, hvad læsning/forståelse af sådanne angår.

Og så til julegaven over alle julegaver....til mig selv :)))

Efter en del dages overvejelser, har jeg besluttet mig for,
at singel livet bare ikke er mig .
Ny samlever er nu beset og bestilt. Klar til afhentning d. 5. januar.
Mit bentøj funker igen og jeg har brug for en god ven, som gider lufte mig dagligt.

Det bliver en lille pige, som er 8 uger, når hun ankommer her til Tullehuset.
En rigtig lille uldtot og en hunderace, som jeg ikke før har arbejdet med,
men jeg glææææææder mig så meget til mange hyggelige timer fremover,
hvor der skal trænes og opdrages hund.

Hun er en blandingshund af : far er Samojede og mor er Husky.

Herunder et billede af hende, taget sammen med sine søskende.


Den stolte og dygtige hundemor
Nettet surfes igennem, for at finde det rette sted til hvalpetræning
og i nærmeste fremtid, skal der købes hundeudstyr + foder hjem, da alt jeg havde
til Buster og Kia blev givet væk, da jeg måtte af med dem.

Hundenavn til den lille uldne overvejes stadig,
men jeg er ret sikker på, at valget bliver Luna, da hun har en hvid aftegning
på den ene side, der lidt ligner en halvmåne...... men her kan jeg nå at skifte mening
en del gange endnu :)).

Rigtig, rigtig glædelig jul til alle derude.

25 kommentarer:

  1. For en nydelig valp! Gratulerer! Så mye fint du har strikka! Falt fullstendig for de lekre pulsvarmerne!

    Riktig god jul! Vi flyr til Kristiansund i dag.

    Stor juleklem fra Ingunn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Ingun. Ja, hvalpen er bare så nuttet og jeg glæder mig. Strikketøj er svært at undvære og jeg er vældig tilpas med resultaterne, trods den manglende strikkekoncentration :)
      Glædelig jul til dig og dine. God tur

      Slet
  2. Nåh! Hvor er det bare en dejlig gave du har givet dig selv
    Kan godt forstå du glæder dig
    Pulsvarmerne ser lækre ud. Jeg får tjekket op på det
    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler.... Du kender mig jo og ved, hvor slemt det er for mig, at undvære dyr. Glæder mig til, at du skal møde hvalpen og pulsvarmere strikkes der flere af, så må vi se om nogen imellem passer.
      Knus herfra og glædelig jul kære Pia

      Slet
  3. Så flotte hunder ! Og den rulleluen likte jeg veldig godt, god jul til deg og dine, klem fra Beth i Norge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Lisbeth og glædelig jul til dig + familie.
      Rullehuen glæder jeg mig til at bruge selv, når der fremover skal luftes hund.

      Slet
  4. Jeg vidste det!
    Altså at du ikke kunne stå for muligheden for at få dit eget pelsdyr, du kan lave til garn.
    Glæder mig til at følge den lille charmetrold her og forhåbentlig også IRL.
    Kh. Ellen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha.... Ja, det blev sådan denne gang og jeg må indrømme, at samværet med din Niki var med til at præge mit valg af hund. At der så er mulighed for at få uld ved samme lejlighed, gør jo ikke noget :)

      Slet
  5. Glædelig jul til dig:0)
    Hvor ser din nye samlever bare nuttet ud;0)Kan godt forstå du glæder dig.
    Synes du har fået lavet nogle rigtige flotte ting her i december,skønt med varme til både tæer og hoved;0)
    Kh Laila.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila til begge. Og jeg glæder mig til at vise den bette ny frem, når hun kommer hertil

      Slet

  6. Nåårj ... hvor ser hun nuser ud :o)
    Glæder mig til at høre lidt om hvad den bette størrelse kan finde på.
    Ved den får en god opdragelse og et dejligt hjem :o)
    *pøj ~ pøj*

    Knus her fra.


    SvarSlet

  7. PS : Sikke nogle fine huer du har fået strikket ... Flot farve på pulsvarmerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak du søde GRL. Nu skal sådan en hundevamse helst ikke finde på alt for meget, men der vil altid dukke overraskelser op i begyndelsen. Især i form af små hilsner på gulvet, til hun er blevet gjort renlig. Derfor er det første punkt på hundeopdragelsen. Jævnlige lufteture...sådan ca hver 2. time i begyndelsen, for at få succes oplevelser.
      Ja, det er en mega lækker farve, den appelsin.

      Slet
  8. Nårrhhh... Sikke en skøn gave du giver dig selv - Glæder mig til at læse mere om din lille hvalp

    Og glædelig jul, hvis jeg ikke når at stikke hovedet indenom før det er ved at være ovre igen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og ilm Karen Elisabeth. Glædelig jul til dig og dine.
      Du kan også tro dagene bliver talt til min nye samlever skal hentes.

      Slet
  9. Sikke en dejlig gave til dig selv og hvor bliver det spændende. Jeg glæder mig til at høre meget mere om den i fremtiden. Sikke flittig du er med strikkepindene.

    Glædelig jul

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Trillemus. Smiler...I slipper ikke for at høre om uldtotten, er jeg sikker på. Kan jo slet ikke lade vær', da hun bliver en pæn stor del af mit liv fremover.

      Slet
  10. Nej, hvor ser hun bare kær ud(:
    Og det gør hundemoren også(:

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er de ikke bare søde. Hundemor er mor for første gang, men gør det godt

      Slet
  11. tillykke med den lille hund den ser så kær ud. den ligner lidt bonderøvens hund ha ha.en glædelig jul og et godt og helsebringende nytår fra Laura i Ikast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laura. Tak og du går ikke helt forkert, når du synes den ligner Bonderøvens hund. Tror dog hans er en Alaskan Malamut. Et gæt fra min side, som jeg ikke er 100 % sikker på.

      Slet
  12. Sikke nogle flotte strikketing du har fået lavet. God jul til dig :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mona Elisabeth. Morgen-julesmil herfra til dig. God jul

      Slet
  13. Det var en rigtig god julegave til dig selv. Jeg har tænkt meget på dig efter du mistede katten og skrev du ikke ville have kat igen. Jeg tænkte at det ville blive meget tomt for dig. Så det glæder mig meget at du har besluttet dig for at få Luna. Der er meget arbejde med en hvalp, men 10 gange så meget glæde.
    Jeg håber vi må få lov at følge jer rigtig meget.
    De er forresten to rigtig dejligt racer Luna er en blanding af :)

    SvarSlet
  14. Tak Tanja. Jeg glæder mig også meget til at hente hende herhjem og du har ret. Der er meget arbejde med en hvalp, men det gør mig ikke noget overhovedet. Synes det er sjovt og meget lærerigt at arbejde med en hund, for at kunne lære den de ting, som jeg finder nødvendige for vores fremtidige parforhold :)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.