Er du farmor til en flok skønne børnebørn , deltager i børnenes liv
og passer børnebørnene lige så ofte, som mormor?
Jaa, så vil jeg vove den påstand, at du er meget, meget heldig.
Da jeg havde fået barn nummer 3 og alt mit ( skønne ) afkom var af hankøn,
dukkede tanken op allerede dengang. : *Du blive ikke mormor*.
Havde i forbindelse med mit job, som frisør, ret ofte hørt damer
taler om de følelser de sad alene med, når de følte sig forbigået med hensyn til
at deltage i deres børnebørns liv, lige så meget som mormor.
Min svigermor og jeg var bestemt ikke slyngveninder, men kan uden at blinke sige,
at hun fik i høj grad lov til at passe mine drenge og
være med, lige så tit det kunne lade sig gøre,
da jeg på ingen måde ville frarøve mine drenge det samvær
og hendes kærlighed.
Hun elskede de drenge og de hende.
Kan også fortælle, at hun selv må have følt en vis usikkerhed,
da drengenes far og jeg blev skilt.
Første gang jeg ringede til hende efter bruddet,
Første gang jeg ringede til hende efter bruddet,
for at spørge om hun kunne/ville hjælpe mig og tage drengene nogle timer,
græd hun af glæde.
Fortalte mig, at hun havde været rigtig bange for,
at jeg ikke ville lade mine børn og selv komme hos hende mere,
Fortalte mig, at hun havde været rigtig bange for,
at jeg ikke ville lade mine børn og selv komme hos hende mere,
nu hvor ægteskabet ikke var længere.
Kunne jeg ikke drømme om !!
Vi måtte dog lige igennem en lille sludder om, at hvad der foregik mellem
hendes søn og mig efter skilsmissen, blev der og kunne undvære indblanding.
Det blev respekteret og mine drenge fik stor, stor glæde
af hendes samvær og nærvær i mange år.
af hendes samvær og nærvær i mange år.
Hvad der ligger til grund for dette indlæg, kan egentlig være underordnet,
men det har længe ligget og luret i mit baghoved.
Nu skulle det være, da jeg igår talte med en farmor, som også oplever og
sidder med de samme følelser, som jeg lidt kluntet her forsøger at beskrive.
( undskylder på forhånd for min haltende udtryksevne)
( undskylder på forhånd for min haltende udtryksevne)
DET GØR SÅ ONDT...kære svigerdøtre.
Farmødre har også følelser.
Jeg ønsker ikke kommentarer, men vil blive rigtig glad,
hvis i ( svigerdøtre ) evt vil bruge lidt tid på at summe over indlægget
og stille jer selv nogle få spørgsmål.
1. Passer min svigermor mine børn lige så ofte, som min mor?
2. Er jeg god til at invitere min svigermor på kaffe og
lidt samvær med børnebørnene, når de små feks er syge og manden på job?
3. Hvor mange gange besøger jeg min svigermor alene sammen med børnebørnene
i forhold til besøgene hos egen mor?
4. Er du god til tage imod de udrakte, hjælpende hænder og tilbud,
som din svigermor tilbyder, eller får hun lov til stå tilbage alle sine gode hensigter,
uden der tages imod ?
( lige pludseligt kan de tilbud ophøre )
5. Hvad ville din svigermor kunne byde dine børnebørn, som ikke koster penge?
6. Eller...
er det barnets far, som skal stå for og sørge for al kontakt
mellem farmor og barnebarn/børnebørn?
Spørgsmål er der mange af, men jeg vil stoppe her
og jeg håber i vil tage imod mit lille pip, om det at være farmor, med åbent sind.
Er ikke ude på at pege fingre af nogen, eller blive analyseret selv.
( Har nogle søde og dygtige svigerdøtre, vil jeg lige nævne og slå tyk streg under )
Kun skabe lidt opmærksomhed om det ret mange oplever og føler,
men ikke taler om ret tit.
Jo jo...jeg har valgt at blive kaldt bedstemor, men det forandrer jo ikke faktum:
Jeg er farmor, men det gør ikke min kærlighed mindre til
mit barnebarn/børnebørn.
Her i Tullehuset, tulles der fortsat i eget tempo.
Varmen er ikke min bedste ven :), så livet leves meget slow lige nu.
Har en lidt strik, som er kommet af pindene, men venter på at blive
gjort færdigt. Det håber jeg snart at kunne fremvise.
Det er snart weekend og jeg vil ønske alle en rigtig god en af slagsen.
( Alle billeder er fundet og lånt på nettet )
Jeg ønsker ikke kommentarer, men vil blive rigtig glad,
hvis i ( svigerdøtre ) evt vil bruge lidt tid på at summe over indlægget
og stille jer selv nogle få spørgsmål.
1. Passer min svigermor mine børn lige så ofte, som min mor?
2. Er jeg god til at invitere min svigermor på kaffe og
lidt samvær med børnebørnene, når de små feks er syge og manden på job?
3. Hvor mange gange besøger jeg min svigermor alene sammen med børnebørnene
i forhold til besøgene hos egen mor?
4. Er du god til tage imod de udrakte, hjælpende hænder og tilbud,
som din svigermor tilbyder, eller får hun lov til stå tilbage alle sine gode hensigter,
uden der tages imod ?
( lige pludseligt kan de tilbud ophøre )
5. Hvad ville din svigermor kunne byde dine børnebørn, som ikke koster penge?
6. Eller...
er det barnets far, som skal stå for og sørge for al kontakt
mellem farmor og barnebarn/børnebørn?
Spørgsmål er der mange af, men jeg vil stoppe her
og jeg håber i vil tage imod mit lille pip, om det at være farmor, med åbent sind.
Er ikke ude på at pege fingre af nogen, eller blive analyseret selv.
( Har nogle søde og dygtige svigerdøtre, vil jeg lige nævne og slå tyk streg under )
Kun skabe lidt opmærksomhed om det ret mange oplever og føler,
men ikke taler om ret tit.
Jo jo...jeg har valgt at blive kaldt bedstemor, men det forandrer jo ikke faktum:
Jeg er farmor, men det gør ikke min kærlighed mindre til
mit barnebarn/børnebørn.
Her i Tullehuset, tulles der fortsat i eget tempo.
Varmen er ikke min bedste ven :), så livet leves meget slow lige nu.
Har en lidt strik, som er kommet af pindene, men venter på at blive
gjort færdigt. Det håber jeg snart at kunne fremvise.
Det er snart weekend og jeg vil ønske alle en rigtig god en af slagsen.
( Alle billeder er fundet og lånt på nettet )
Jeg har ikke selv haft en farmor - eller jo, det har jeg selvfølgelig men min far døde da jeg var 9 måneder og i den forbindelse valgte min farmor min bror og jeg fra - hendes tab;-) Mine børns farmor har ikke overskud til at passe vores børn og da hun ikke selv har bil og dermed mulighed for at selv at komme på besøg, gør vi meget ud af at planlægge tid med farmor. Børnene ser hende næsten hver weekend og sådan har det været siden vi fik vores første barn for over 7 år siden. Jeg værdsætter at de får så mange gode oplevelser sammen. Med mormor er det noget andet - hun vil meget gerne hente børn, passe dem og kommer selv forbi på besøg, men børnene ser faktisk deres bedstemødre lige meget selvom det er på forskellige betingelser.
SvarSletK.h.
Christina
Tusind tak Christina..... og ja, du har ret. Betingelserne for samvær med bedsteforældre er sjældent ens, men skønt, at du læste med og gav dit besyv med.
SletFlot at i gør, som i gør.
Smil fra Tove
Jeg er vild med dit indlæg!
SvarSletTak for det - også selv om jeg bestemt ikke har oplevet problemer på den front, tværtimod.
Hverken jeg eller de to af mine tre børn har kendt vores farmødre. Den ældste har heldigvis haft god kontakt til sin, mens hun levede.
Mange, mange tak Ellen, for ordene. Indrømmer gerne, at jeg rystede lidt i bukserne, da jeg valgte at poste dette indlæg, men fulgte mit hjerte.
SletKære Tove.....du skriver lige som om det var fra mit eget hjerte.....jeg er også en farmor til min ældste søns drenge og der er ikke særlig meget kontakt derfra og det har jeg været meget tit ked af i årenes løb, jeg prøver virkelig at nyde de få gange drengene er her og lade være med at tænke på hvor ondt det ellers gør og jeg vælger at tænke at det er min søns og sviger datters valg så derfor også deres tab.
SvarSletTak for et rigtig godt indlæg :)
Knus og kram herfra
Åhhh sødeste dig. Dine ord berør mig dybt og jeg gør som du.... får det bedste ud af det og nyyyyyder de timer jeg får med lille skønne Hjalte.
SletDet er mig der takker, for måden du har taget imod mit indlæg, som på mange områder rammer et tabu emne.
Varme tanker og hilsner herfra
Kære Tove <3
SvarSletHvor er det dog et godt emne, du her tager op Tove :-)
Jeg har i årenes løb hørt mange farmødre udtrykke samme slags tanker, så det er helt sikkert et emne, som berører mange mennesker.
Nu har jeg siden i morges summet over dit indlæg, og jeg må gribe i egen barm og erkende, at jeg ikke behandlede min søns farmor på samme måde, som jeg behandlede min egen mor. Flov er jeg over det.
Min egen mor døde for 12 år siden, og jeg blev selv syg, hvilket knyttede min søn tættere til sin farmor og farfar. De bor stadig lige langt væk, men de var altid søde til at invitere drengen på ferie hos dem, og det er nogle af min søns bedste barndomsminder, tror jeg. Mit eget forhold til min søns farmor var anstrengt, fordi jeg var så usikker på mig selv, og jeg følte, at hun bebrejdede mig al muligt. I de senere år er jeg dog kommet til at holde meget af hende, og jeg er glad for, at hun er så vigtig en del af min søns liv <3
Tove, du fik med dit indlæg mig til at tænke, og jeg vil i dag ringe til min søns farmor og fortælle hende, at jeg er glad for hende. Hjertelig tak <3
Kram
Lige en opfølgning :-)
SletJeg ringede til min søns farmor, og det viste sig, at hun og farfaderen var nede hos min søn og hans far nu - vi grinte meget af det, fordi jeg troede, hun var hjemme i Thisted :-)
Vi fik en god snak, som gjorde os begge glade, så du har med dit indlæg i dag givet glæde til flere mennesker Tove <3
Min søns farmor har faktisk været en temmelig stor og en meget vigtig del af min søns liv efter han flyttede over til sin far - hun tog tit ned og passede ham, så det har været godt for alle. Jeg kan også huske, hvordan hun flere gange har hjulpet til ved børnefødselsdage, og det var pragtfuldt med ekstra voksne til alle de børn - det koster gratis :-)
Kære, kære Louise.
SletDine ord berør mig dybt og jeg er vildt imponeret over al den tid du har brugt på at skrive herinde, tænke over det og handle på det. Det kræver mod at kigge indad og erkende, som du har gjort og.... Hvor er det godt, at der er så fin kontakt til din drengs farmor nu.
Tusind tak, fordi du er dig.
Knus fra Tove
ihhh sikke et skønt indlæg lige fra hjertet og nemlig svært med de der tabuer...
SvarSletJeg har ikke børn endnu men det har alligevel givet stof til eftertanke og vil huske på dette indlæg engang når jeg står i situatioenen med farmor og inddrage hende en masse!!
Ihhh tak Laila. Det luner virkelig, at mit indlæg kan give stof til eftertanke og du kan bruge den i fremtiden. TAK og stort smil herfra
SletDu har givet mig noget at tænke over...
SvarSletJeg har nok en tendens til at vælge min egen familie, fordi jeg der kan være helt sikker på hvordan tingene foregår...
Og så tror jeg ikke helt min svigermor og jeg helt forstår hinanden...
Men når vi laver noget sammen, og hun hygger med børnene - Så plejer det at være rigtig godt..!
Jeg har dog også ofte oplevet at hun (selv om jeg har rykket for det flere gange) ikke liiige har haft tid til sine børnebørn i længere perioder...
Det er svært, men du har givet mig noget at tænke over - For selv om min svigermor og jeg gør tingene forskelligt og måske ikke forstår hinanden og hinandens prioriteringer, så er det jo ikke ensbetydende med at det skal gå ud over de små...
At tingene ikke helt foregår, som de plejer, kan nogen gange være en god ting, men selvfølgelig må det handle om børnene. Er de trygge, tilpas, hygger sig og på den måde kan få et frirum hos farmor, så har jeg erfaret, at det ikke betyder så meget, om tingene gøres på en anden måde, end ens egen.
SvarSletBørnene finder hurtigt ud af, at sådan gøres det ikke hjemme..
Feks gav min egen mor mine drenge rosinbrød med sukker på..... Noget hun selv elskede at forkæle sig selv med. Det var bestemt ikke lige det jeg forstod ved eftermiddagsmad, men de hyggede sig, så frem til det og jeg bestemte mig for, at det var så noget de havde sammen.
Mine drenge kunne så fnisende fortælle, at nu havde de igen gjort noget *forbudt* sammen med bedste. Bare et enkelt eksempel.
At give slip og have tillid til, at mine børn havde det godt, blev nok for mig, når de skulle i andres hænder.
At trække sig tilbage og lidt væk i perioder, kan jeg selv finde på nu.... for at beskytte mig selv, da det *kræver sin mand*, at gå hjem med en følelse af, ikke at være god nok, slå til og kunne bruges, når der igen er rakt ud med tilbud om samvær med barnebarnet og de udrakte hænder er tomme. ( lidt som en tiggers hat, der ikke kommer mønter i )...
Men kan jeg på nogen måde finde kræfterne, så er jeg på pletten, når der kaldes til samvær.... lige netop fordi, det ikke skal gå ud over børnene. Lidt er bedre end ingenting.
Tak for dit bidrag og dejligt, at du kunne bruge indlægget til at summe videre på.
Rigtig dejlig god morgen til dig og dine
Genialt skrevet, intet mindre..
SvarSlet