onsdag den 7. marts 2012

Et lille rim, dagen idag og dagens ønske

Da jeg var indlagt på sygehuset første gang i 1991, kom min søster med en lille grå bog,
som indeholdt en masse skønne rim.

De rim har jeg fået et helt særligt forhold til og finder dem stadig frem,
når jeg har brug for det.

Sådan er det idag.
Må liiiige trække et bestemt rim frem, fordi jeg sidder og har en smule ondt af mig selv,
hvilket bestemt ikke hjælper noget eller nogen.
Derfor skal det der navlepilleri afsluttes med et snuptag,
da jeg så udmærket godt ved, at det er et luxusproblem jeg sidder med.

Og nu hvor jeg blogger, har jeg muligheden for at dele det med andre,
hvilket selvfølgelig skal benyttes.

Jeg SKAL have min bil støvsuget / vasket idag og jeg kan ikke fordrage det.
( Har lovet de unge, at de må låne den i weekenden , derfor ekstra omhyggelig støvsugning)
Lyder muligvis som en simpel opgave, men helt enkelt er det ikke,
for min lille bil transporterer 2 store hunde dagligt, for at de kan komme ud og lufte mig.

Problemet er, at min bil er *smurt* ind i hundehår alle steder og jeg
har *lidt* besvær med at komme ind og rundt inde i bilen,
men, men, men.... heldigvis har jeg hele dagen til det, så det vil blive klaret :))

Især når jeg udmærket godt ved, at mit problem er ren luxus i forhold til
hvad andre slås med  + jeg jo har Tiden/NUET :

 Tiden er et begreb, der eksisterer i tankens og ordenes verden, men ikke i virkeligheden.
Vi tror, at tiden bevæger sig, men i i virkeligheden er det os, 
der bevæger os indenfor en tidsramme, feks et døgn.
Det er hvordan vi lever meddisse rammer, at vi fortæller, hvordan vi forholder os til tid.
Vi skal kunne være i både fortiden, nutiden og fremtiden,
men da NUET er det eneste tidspunkt vi kan skabe muligheder og handle i,
er det her vægten skal lægges.


*Gør tiden til din tjener, ikke din herre*


Stafford Whiteaker

Rimet herunder bruger jeg tit og ofte i mange situationer.
Lige denne gang handler det ikke om andre, ord osv, men mit eget navlepilleri.

Navlehulsuld fra bogen Rimeligheder af Inger-Marie Ørner :

Jeg har midt på maven
et lille hul
på størrelse
med en teskefuld

ved fødslen fik jeg en endefuld
og en streng blev skabt
til et navlehul

det sker jeg forveksler
mit navlehul
med centrum i det mægtige
verdenshjul

så tror jeg at verden er
af idioter fuld
og jeg selv i navlen gemmer 
ord af guld

og selvoptaget piller jeg
så frydefuld
og opdager så, det er
navlehulsuld.

Rimet er skrevet af helt, som forfatteren har skrevet det.
Skulle nogen kunne bruge det, er i mere end velkommen til at låne ,
hvis i blot husker at nævne, hvor det er hentet.
Jeg har ikke eneret på det :))

Rigtig god dag derude med det i nu går og gør, men før jeg smutter ind til kaffen igen,
vil jeg da spørge, om vi ikke snart kan runde de 50 faste læsere,
så jeg kan komme på posthuset med min forårs give away,
som du/i finder vej til via et klik på billedet herunder



OG
Mit store ønske for idag er, at det hurtigt vil blive sådan,
at kommuner bliver frataget deres *magt* til at kunne tvinge sygemeldte til at tage
lykkepiller og anden medicin.
Jeg synes personligt, at kommunerne ikke skal blande sig i lægegerningen og
er mange gange blevet forarget over, at de virkelig tvinger mennesker ud i pilleindtag,
som er dem imod, ved at true med at tage sygedagpengene eller lign. fra dem, hvis de ikke gør.






3 kommentarer:

  1. Hej,håber du fik "taget dig sammen" til at klare dagens opgave.Kender godt det der med ikke rigtig at kunne komme i gang,men til gengæld er det bare skønt bagefter man har fået klaret opgaven/projektet;0)
    Rimet med navlehulsuld er rigtig godt!
    God aften til dig.
    kh.Laila.

    SvarSlet
  2. Kære Tove.
    Tak for din besked vedr. Hvidsten Gruppen i min blog. Jeg lover dig en ting, hvis du lover ikke at klæde dig ud som en klovn, ville jeg gerne en aften invitere dig med i biografen.

    Knuzz fra Lasse-Basse.

    SvarSlet
  3. Tak for gode og tankevækkende rim i dag!
    Jeg har læst at du kom igennem bilrengøringen - respekt for det :)

    Jeg var ved at gå ind for at skrive en kommentar, da jeg lige fangede dit sidste skriv om kommuner, piller og sygedagpenge. Jeg vil give dig helt ret. Lykkepiller er "ikke bare". De går ind og påvirker vores vigtigste organ, hjernen, og har en indlægsseddel med mulige bivirkninger en mil lang - derfor skal det være op til den enkelte om de vil tage disse piller..

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.