søndag den 11. marts 2012

Ramsløg, sankekurv og gratis glæder

På min morgentur opdagede jeg, at skvalderkålen nu titter frem med fine spæde skud.
Dem skal der helt klart samles nogen af imorgen, når jeg har sankekurven med.



De små fine grønne skud, gav mig lyst til at tjekke op på ramsløgene.

Jeg fik nogen plantet i haven sidste år, men de skud var lige spæde nok.

Derfor startede jeg bilen op og kørte ud til *mit* hemmelige sted,
for at kigge efter den skønne plante.


Jow, jow.... Den var igang og blade var der masser af.
Fik plukket det jeg skulle bruge, for at fremstille mig en pesto til dagens aftensmad.


Herunder : Ramsløg, pinjekerner, græskarkerner, citronsaft, olivenolie, parmesanost og lidt salt
hakket fint med stavblender ( Jeg tilsætter citronsaft for at spare lidt på olien )

For at give lidt mere bid, fintsnitter jeg en håndfuld af bladene og rører i til sidst
Er smagt til. For pokker det smager godt og jeg glæder mig vildt til aftensmaden.

For mange er ramsløg nok et dagligt syn, men her i det midtjyske er der langt mellem dem
og jeg fandt først et sted sidste år, hvor de gror.

Jeg elsker at spise af og fra naturens gavmilde spisekammer, når det er muligt.
Finder det mega sjovt, hyggeligt og kan blive helt høj af selve oplevelsen, 
når der kommer gode sager i min sankekurv.

Ramsløgene kan fint opbevares på køl i en del dage, men jeg foretrækker dem nu friske
og kører gerne ud efter fler.
Deres blomster gør sig også godt i en salat.

Når bladene er blevet store, skal der samles en del,
så der kan komme nogen i fryseren til senere brug.

PS...Jeg bruger aldrig opskrift, men finder stor inspiration på siden her,
når jeg skal lege med skovmad.
Velbekomme :)) Nu skal jeg have grov pasta med ramsløgspesto...


11 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare superlækkert ud, det må jeg da også prøve en dag. Skal bare lige finde ud af, hvor vi har ramsløg henne på Amager :)

    SvarSlet
    Svar
    1. :) Ja, det er så lige det, men du kan faktisk købe frø og så dem, hvis og så fremt. Fandt jeg ud af sidste år, men utålmodig, som jeg er, hentede jeg nogen og plantede ud i stedet for :)
      Ramsløg kan bruges til rigtig meget og er et lækkert grønt, anderledes pift til maden.

      Slet
  2. Deler du din opskrift, for den kunne jeg da godt tænke mig at prøve som led i min naturvejledning?

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det har du jo gjort ;-) men jeg mener forholdet/mængden af ingredienserne...

      Slet
    2. Godmorgen Laila.
      Jeg deler gerne, men kan desværre ikke, da alt er på slump.
      Næste gang jeg laver mig noget pesto, skal jeg nok lige lægge mærke til mål og forhold.

      Hvis du skal igang før jeg igen laver noget, kan du helt sikkert finde opskrift på nettet og evt gøre den til din egen. Kig også linket jeg har lagt ind. Den side bruger jeg selv meget.

      Det er jo også super som dip til meget og er det lige stærkt nok, røres en lille klat creme farice i.

      Slet
  3. Kan godt forstå du glæder dig til aftensmaden :)
    Jeg har fulgt med i et program på TV (kan ikke huske kanal) hvor der blandt andet var en mand, der gik rundt i naturen med en sankekurv. Det var helt utroligt hvad han fik med hjem.

    Jeg har desværre ikke engang fantasi til at kokkerere (det står min mand for) men er SÅ misundelig på jer, der bare kan det der ;)

    SvarSlet
  4. Tænk, har du allerede fundet ramsløg. Jeg må kigge efter i weekenden. Jeg lavede en stor portion sidste forår og smed en del i fryseren :-)

    SvarSlet
  5. Nu er jeg vildt nysgerrig hvor henne i Midtjylland du har fundet dem. ??

    SvarSlet
    Svar
    1. Betina... Jo, de er her, men jeg kender kun et sted de gror og den oplyser jeg ikke. Beklager... men har jeg fundet et godt sted med feks svampe, oplyser jeg heller ikke hvor. God jagt

      Slet
  6. Ok. Troede bare det var i en offentlig skov. .

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja... hvem ved, men kan da spørge dig ad, om du selv ville oplyse stedet her i det offentlige rum eller for den sags skyld til mange andre, hvor du fandt ramsløg i midtjylland, hvis du havde været så heldig at støde på sådan en plet.?
      Lystfiskere og som tidligere nævnt, svampejægere, som jeg selv, giver heller de gode steder fra sig.

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.