Hejsa.
Dagen idag har igen været en af gode.
Hvor heldigt...for dem samler jeg på, som perler på snor.
Det var mega tåget imorges, men duggen havde travlt med at forføje sig
og hang fint til pynt alle steder på heden, før den fordampede helt
Sankekurven var med.
På heden fandt jeg nogle fine spæde skvalderkålsblade
og ditto mælkebøtte blade.
Bagefter kørte jeg ud til min lille *plet*, for at samle ramsløg.
Se så fint de står
Hjemme blev al ukrudt skyllet rigtig grundigt, før jeg gik igang med
at hjemmestrikke nogle opskrifter, som er prøvesmagt og fint kan spises.
Fyld til varme fuldkorns Tortilla flats:
Klar til servering.
Opskrift på fyld til Tortilla flats.
250 ml hytteost
1 spsk hakkede kapers + 1 spsk hele kapers
1 tsk sød chili
1 tsk paprika
1/2 tsk sesamolie ( Kan nemt undlades. Jeg er bare vild med det )
1 tsk hot chili sovs
2-3 spsk hakket fine mælkebøtteblade
2-3 spsk hakket fine skvalderkålsblade
6-7 spsk hakket ramsløgsblade
150 gr skinke i strimler ( ville bruge kylling, hvis jeg havde det hjemme )
150 gr revet rød cheddar
Alt røres sammen.
Fyldet smøres/fordeles jævnt mellem to Tortilla flats.
Lægges på en mellemvarm pande.
Vendes når den er brun og sprød på den ene side
og samme på den anden side til.
Osten smelter og *limer* de to brød sammen.
Tages af panden, deles i kvarte og serveres.
Der er til mange Tortilla flats i den portion jeg her har lavet,
så jeg gætter på, at det rækker nemt til 4 personer.
Grønne *krudt-boller *
jo jo...dejen er lysegrøn
Undskyld den fesne farve. De er stadig lysegrønne
Opskrift på grønne *krudt-boller* :
Starter med at lave en pasta af:
30 ramsløgsblade
3 spsk olivenolie
3 spsk revet parmasanost
Hakkes helt til pasta i blender eller hakker.
1/2 l. kærnemælk ( andre mælkeprodukter kan fint bruges )
kærnemælken tilsættes varmt vand til det hele er lunkent.
20 gr gær udrøres i mælk/vand
1 spsk sirup
1/2 tsk salt
og ramsløgspastaen røres i.
1 stor krus fuld groft rugmel
1 stor krusfuld grahamsmel
1 stor krusfuld havregryn
Dernæst hvedemel til dejen bliver godt sej at røre i.
Jeg sætter altid mine boller på plade med ske, så dejen behøver ikke så
meget mel, som hvis de skal formes.
Dejen hævede i en del timer = til jeg var tilfreds
Blev slået ned undervejs et par gange.
Dernæst sat på pladen med spiseske i store *klatter*.
Drysset med Nigellafrø og bagt ved 200 gr
midt i ovnen i ca 18-20 min.
Ialt blev der 24 stk
Brødene her smager af hvidløg pga ramsløgene.
Har en dejlig sej, men stadig luftig krumme,
som jeg glæder mig til at bruge som madbrød til forskellige retter.
Bær over med mig, hvis opskriften er lidt rodet.
Jeg bruger aldrig opskrift, når jeg bager,
men syntes det kunne være sjovt at gøre forsøget og
derved kunne dele med andre.
Rigtig rigtig god aften og weekend derude.
Nu skal der spises, dernæst hækles og råhygges i det lille Tullehus,
for al den udendørsliv gør så dejlig træt.
Mums! De boller ser rigtig lækre ud
SvarSletGo´ weekend, knus Pia
Tak Pia og lige over.
SletMå se om jeg kan lade vær med at spise dem alle
og gemme nogen til næste besøg, men lover ikke noget :))
Hvornår åbner kroen? Jeg spiser gerne med :)
SvarSletBegge dele ser lækkert ud jo. Rigtig spændene med boller med ramsløgsblade i :)
SvarSlet