lørdag den 22. september 2012

Morgemad, loppe og genbrugsfund

Dagen blev startet op på en pandekage med tilbehør i form af skyr tilsat granatæblekerner 
og saften derfra rørt sammen. Resten må jeg få som dessert i aften.

Pandekagen fandt jeg inspiration til hos Frk. Stubba.
som havde det i et indlæg i morges. Tak for det

Min ene store tykke  pandekage blev lavet af 2 æg, 1 banan og fint revet frisk ingefær.
Stegt på panden i en lille smule rapsolie.

Mættende og smager skønt.

Dernæst gik turen ned og handle, hvor et par genbrugsbutikker blev besøgt ved samme lejlighed.
Der fandt jeg et par gamle strikke og hæklebøger.


(Beklager den dårlige billedkvalitet. Jeg blev doven og gad ikke lige ændre lysforhold,
skifte scene og alt det der :))

Et kig ind i første bog


Et kig ind i 2. bog

Derefter gik turen ud til et loppemarked på tidl. Hestkær friskole, 
hvor der blev solgt ud af inventar mm fra konkursboet.

Pyhhh.... ha...
Vil skyde på, at 100 eller mere, havde fået samme ide som jeg.
Nemlig at komme i god tid, for at være der, når dørene blev åbnet.

Hold da op. Der var mange gode sager, men jeg havde ikke de rette rundsave på albuerne
og kom for sent frem til meget af det jeg gerne ville have. 
Feks en mooncar,
en kæmpe stor kasse med lego, men så blev en anden jo glad
og jeg klarer mig også fint uden.

Nogle af de besøgende havde kæmpe store trailere med eller lille lastbil,
for at kunne have det hele med hjem og det forståes, 
for der var virkelig mulighed for at gøre en god handel.

Jeg fandt dog lidt godt, synes jeg da selv.
En hel del børnebøger og lidt andet sjovt, som jeg ikke
vil afsløre nu, da jeg regner med nogen af tingene skal skydes af i en give away snart,
da bloggen sørme snart fylder 1 år.
En give away med valgmuligheder mellem genbrugsfund.

Men jeg fandt dette, som bliver herhjemme :

Gammel telefon af bakelit . Hold da op den er tung og bringer mig i det nostalgiske hjørne.
Vi havde tlf nr 608, kan jeg huske.

Tror jeg er klar til at gå i lære som nisse, når denne bog er læst.
1977 udgaven....
En af bøgerne jeg fandt og gud hvor har jeg moret mig allerede, ved blot at bladre den løseligt igennem og sidder nu og spør mig selv, om jeg er ved at gå i barndom, når jeg kan falde helt i svime over en bog om forskellige nisser, trolde
deres levevis, vaner, påklædning osv. Skønne fortællinger og tegninger. :))






På vej hjem, kørte jeg igennem Blåhøj og spotter ud af øjenkrogen
en ny genbrugsbutik i den lille by.
Finder et sted at vende dytten, kører tilbage og går ind for at kigge.

WoW...han har mange, mange sager og nye bliver tilført hele tiden,
da han fortalte, at det der var i butikken, var vand ved siden af det der var på lageret.

Er du på de kanter, er han helt sikkert et besøg værd og meget fair med sine priser.
123 Genbrug
Sdr.Ommevej 123
Blåhøj
7330 Brande.

Åbningstider :
Man, tirs, tors, fre : 13 -17
Lørdag 10 - 14

Nu mangler jeg jo egentlig ikke noget, men faldt for denne lille and i træ,
med bronce og messing beslag ( eller hva det nu kaldes )


Rigtig, rigtig god aften derude.

10 kommentarer:

  1. Tak for tippet. Er ofte i Brande for at besøge familie og du kan tro jeg skal forbi Blåhøj næste gang :-)
    Hilsen Frk. Hansen

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme.
      Han har kun haft butikken i 6 uger, så det er ret nyt endnu
      og jeg er sikker på, at han vil nyde at få flere besøg.

      Slet
    2. SÅ! Har jeg været forbi genbrugen i dag og jeg fik gjort nogle skønne, skønne og billige fund. Og han fandt hurtigt ud af det var dig, der havde anbefalet den videre :-) Der var ingen, jeg kendte, fra Brande der vidste han var åbnet.. Så tror helt bestemt han får lidt flere besøg nu her :-)
      Hilsen Frk. Hansen

      Slet
  2. Endnu et loppemarked i "reviret" der er gået min næse forbi - jeg vidste ikke engang, Hestkær friskole var gået ned...
    At dømme efter dine fund, er det vist godt jeg
    - dels ikke havde opdaget det
    - og dels (måske) ikke ville være taget af sted alligevel, på grund af mit vaklende helbred. Arbejder ret koncentreret på at blive rask til i morgen, har orange billet til Djævleøen og fødselsdag... (den kan ikke refunderes).
    At se dine billeder er ren Memory Lane. Vores nummer på netop den skags telefon var Bellevue 610.
    Og den lille uldne............................
    Nissebogen skal du prise dig lykkelig for!

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler.
      Jeg anede ikke der var en friskole derude, men stødte på loppemarkedet,
      da jeg var inde og kigge på markedskalenderen forleden.

      Igen ønskede jeg, at mit hus var stort, for der var en masse skønne reoler, tavler og høvlebænke, der kunne bruges, men måske skal jeg i samme åndedrag være glad for, at jeg ikke har så meget plads. Tror jeg ville stoppe stedet til med gamle sager så :)

      Det er da trælst, at du stadig kæmper med det vaklende helbred.
      Håber du er frisk nok i dag til at komme afsted på din orange billet.

      Hvis du kommer afsted, ønsker jeg dig en god tur.
      Gør du ikke, håber jeg der er bedring lige om hjørnet.

      :)

      Slet
  3. Tak for dit søde svar her tidligere. Jeg er heldigvis meget åben omkring min sygdom, så får skam snakket om det med søde mennesker. Jeg håber meget på, at jeg en dag finder vejen ud af mørket, jeg synes i hvertfald selv, at jeg er på vej. Mon ik det en dag sker for mig også:-) Jeg kan i hvertfald kun håbe.

    De kærligst hilsner Helena

    SvarSlet
    Svar
    1. Du fortjener al den omsorg, der kan gives og
      kan jeg gøre noget for dig, gør jeg det gerne.

      Et åbent sind er altid et rigtig godt sted at starte Helena.
      Det virker bedst.
      På samme måde, som når der skal bruges faldskærm. Den ffunker også bedst, når den er slået ud.

      Selvfølgelig klarer du den. Med den selverkendelse du har omkring det,
      vil også du nå om på den anden side.

      Mange hilsner fra Tove

      Slet
  4. Hahaha... du er hermed afsløret kære Tove.
    Det kan godt være at der er mange dage til at "du må" købe hobby artikler igen - men så kan "man" jo bare bruge tiden på at købe lopper ;O)
    ELSKER din nissebog - den må jeg se om jeg kan få fingre i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Shhh..... ikke sige det til nogen :)
      ha ha ha... ja, der dukkede sørme lige nogle loppesag op i nabolaget,
      som jeg bare måtte ud og *se* nærmere på.

      Herligt, hvis også du går i lære som nisse :))
      Nå, spøg til side. Det er en skøn bog, så den kan du roligt gå ud og købe.
      Dine børnebørn vil elske at læse og kigge i den sammen med dig, er jeg sikker på

      Slet
    2. Mine unger er altid efter mig fordi de syntes jeg begynder for tidligt og så har jeg efterhånden så mange nisser at der ikke er plads til dem :)

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.