lørdag den 22. september 2012

Hils på MIKS BIKS og lidt grunde for kostomlægning

Jeg vil først lade jer hilse på en forholdsvis ny blog i *nabolaget *. 
MIKS BIKS med skøn inspiration og herlig skriveform, synes jeg.


og dernæst lidt opfølgning på kommentarer, der kom igår med hensyn til kostomlægningen.

Tusind tak for dem.


Jeg har altid været slank....meget endda, men den tynde figur skyldtes ikke alene sund levevis,
men slet og ret en spiseforstyrrelse, som blev taget i brug, når alkoholen blev lagt på hylden
i perioder. 
Den slags ekstra misbrug havde jeg en del af, som blev hevet frem på skift,
når jeg tog mig en tørlagt periode.

Den spiseforstyrrelse startede i 18-19 års alderen, hvor jeg kom i lære som frisør.
Var en kraftig pige, men ikke tyk. Kraftig pga en muskelmasse der var opnået 
gennem mange år, som fodboldspiller i forsvaret. Waw for nogle lår jeg havde :))

Men den statur jeg havde , passede ikke min mester og jeg blev til sidst dagligt mobbet på grund af den.
Derfor greb jeg til en drastisk metode at tabe mig på = bulimien + anoreksi

Det virkede, men jeg anede ikke, at også det bekendskab skulle blive til 
et  langt afhængihedsforhold. Derfor hang jeg fast i de forhold on and off i mange år
og det uden nogen vidste det. Da jeg vejede mindst, stod vægten på 43 kg.

I 1992 lykkedes det mig at få lukket for de rigtig dumme bekendtskaber i forhold til mad uden hjælp,
men måtte sande, at mit maveur var totalt smadret.
Følte sult, når jeg burde være mæt.
Være mæt når jeg burde være sulten.

Dæme trælst, men efterhånden lærte jeg at kontrollere den daglige fødeindtag selv,
når nu maveuret var slået itu....Leve med falske sult og mæthedsfornemmelser.

Mit maveur virker stadig ikke optimalt, men der er sket et skred
i min krops behov, forbrænding osv efter jeg kom i overgangsalderen.
Nu er jeg jo stor pillemodstander og skulle bestemt ikke have nogen former for hormoner.
Det gik også fint. Stor ubehag ved at komme i overgangsalderen oplevede jeg kun
de første par år. Derefter gik ret *smertefrit*

Et rygestops forsøg der ikke holdt, gav også nogle ekstra kilo på måsen.

Men det er nu ikke alene pga nogle ekstra kilo, jeg lægger kost om,
for sammen med overgangsalderen, kom der også et par sidegevinster trods forholdsvis sund levevis.
Forhøjet kolesteroltal og for højt blodtryk.

Dæme underligt, for de tal har altid været for lave hos mig, men ikke mer, så nu 
sætter jeg altså hårdt mod hårdt.
Giver det nogle kilos vægttab ( 5-7 kg ),
er det blot en ekstra bonus, som mine ben + knæ vil sætte stor pris på.

&

Jeg synes altså det kræver en masse selvdiciplin, at få lavet varm mad dagligt
år ud, år ind, når den skal nydes alene.
Her indrømmer jeg blankt, at jeg i perioder ikke gider og nupper de nemme løsninger
i form af håndmadder, men jeg vil nu til at fodre den regnorm til rygrad med stivelse
og håbe på det hjælper :))

--------------------------------------------------------------------------------------------
Det tyder på, at vejret bliver godt i weekenden, så jeg vil ud med sankekurven igen,
for at samle svampe. Mine planer med at tørre og knuse svampe sidste weekend
blev ikke til noget. De blev alle anvendt til suppe af den kalorie fattige slags.
Derfor håber jeg nu på, at al den regn vi har fået, har fået de lækre til at poppe op af jorden.
Bentøjet er igen så klar, som de nu kan blive og jeg glæder mig allerede
helt vildt, til at komme ud, hvor der er højt til loftet.

Skulle kræfterne holde til mere, vil jeg også ud og gense
Skarrildhus, hvor jeg ikke har været i mange år.

Hvad er dine/jeres planer for weekenden ?

Morgen smil fra Mosekonen med ønsket om en god dag.

7 kommentarer:

  1. Jeg synes, du er sej!
    Du har da godt nok noget at slås med - ment positivt, du har jo modet og gejsten til at se tingene i øjnene.
    Den trold, man kalder ved navn, mister sin magt.

    Og tak for linket til MiksBiks. spændende side!

    SvarSlet
  2. Du er så sej- nøj, hvor jeg elsker dit livssyn! <3

    SvarSlet
  3. Tak skal i have begge to..

    Jeg har lært, at det nytter ikke at pille navle,
    for der er jo ikke andet end navlehulsfnuller og sætte sig stille hen, opgive,
    gavner bestemt heller intet.

    Rigtig god aften til jer

    SvarSlet
  4. Puha da jeg sad og læste din historie, blev jeg dybt dybt rørt, og kunne med samme se hvilket helvede, du har været igennem. Desværre står jeg selv i lidt samme situation. Lider nemlig selv af anoreksi på nu 12. år, rent ud sagt et helvede. Men trods sygdommen så formår jeg, at leve med den på godt og ondt. Er dermed igang med en uddannelse, og lever og ånder for den. Det er den der trods besværet for mig til at kæmpe videre. For livet det vil jeg, selvom det til tider kræver mange mange slåskampe mod den stemme, som du vel sikkert godt kender eller har kendt til.

    Mange tanker fra Helena.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh kære dig da.
      Jeg håber inderligt du får det sagt højt, fortalt til nogen
      og får hjælp til dit problem.
      Gå ikke med det alene i samme årrække som jeg gjorde, før jeg vovede
      mig ud i at sige det højt og betro det til en første gang.
      Det nedbryder at bære sygdommen, men så sandelig også at gå med det alene.

      De allervarmeste tanker fra mig til dig,
      sammen med en masse positive ønsker om, at også du finder vejen ud af det.

      Slet
  5. Respekt Tove. Jeg ved godt at du ikke altid kan være stærk, men hvad du har været igennem og det du formår at sparke i gang tros modgang, jeg er stolt af at "kende" dig og du giver mig styrke til ikke altid at smatte sammen i ynk :)
    Det med madlavning kan jeg sagtens følge, tror aldrig jeg ville få varm mad hvis jeg var alene.
    Jeg har aldrig lavet mad, men jeg tror faktisk at jeg vil vende skuden herhjemme ved at jeg går ind og overtager aftensmaden, så må vi se hvad Fotografen siger til det :)
    Tak for en dejlig blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er faktisk ret vild med at lave mad og efter sigende, skulle jeg også være pænt god til det, men som nævnt, kører jeg tiltider sur i det og får det ikke gjort i lange perioder
      og det kan ses taljemålet og mærkes på humøret.
      Hjernemad skal der til.

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.