mandag den 24. september 2012

En meget gammel livrem og lidt om suppe

Kl. er nu fem og jeg har været oppe siden kl 4.
Kunne bare ikke sove og ville hellere bruge tiden på noget andet, 
end ligge og lege roterende grillkylling.

Idag er det en god uge siden jeg påbegyndte min kostomlægning og det har allerede båret frugt.

2 cm er der forsvundet på hofte og taljemål
Vægt har jeg fundet i genbrug sidste mandag og den viser et tab på 1 1/2 kg,
så jeg er tilfreds. Har nu ikke planer om at tjekke op på det hver uge, men gav mig selv lov idag,
da nysgerigheden vandt.

Den meget, meget gamle livrem, som bærer en stor del af min *madhistorie* med sig.
Det inderste hul er markeret med en nipsenål = daværende taljemål på 68 cm...Uha, uha


Da jeg var omkring 16 år, var min far indlagt på Vejlefjord og derude lavede han lidt forskelligt.
Bla livremme til hele familien og jeg har beholdt min, da den minder mig om ham, men også
fortæller mig, hvor jeg har været med hensyn til mine taljemål :)

Der er blevet lavet ekstra huller ind i den tid, hvor jeg blev tyndere og ekstra huller ud,
når jeg lagde mig ud. 3 hver vej. Køn er den ikke, men det sker jeg bruger den endnu, når den kan puttes under en trøje, for hvor usansynligt det end må lyde, sker det, at jeg har brug for at holde bukserne oppe :)

Imellem det yderste hul og det inderste hul er der 28 cm.
Det er dæme da en del svingen og jeg har nu et mål ( hul ) på det bælte, som jeg gerne vil nå før jul.

Motionen er stadig på det laveste, men jeg fornemmer en lille bitte fremgang hos bentøjet,
hvilket jeg tror skyldes kostomlægningen, så batterier til skridttælleren skal fremskaffes,
så den kan komme i brug i denne uge og jeg lægge ud med små daglige gåture.

Jeg tager endnu en uge eller 2 uden brød, pasta, ris, kartofler, ost og mælkeprodukter.
De eneste mælkeprodukter jeg tillader mig at spise er skyr, og hytteost.
Forsætter da jeg så småt ved at vænne mig til det , men vil nok skifte *stil* derefter.

Igår blev der kogt suppe til flere dage.


Cremet grøntsagssuppe, hvor tilbehøret blev stegt kød i små tern.
Havde nogle rigtig fine magre svine koteletter, som blev krydret godt,
stegt på panden i en smule olie og skåret i tern.
De tern blev drysset hen over suppen.

For at få suppen cremet/ jævnet en smule og mere mættende, kogte jeg
500 gr pastinak møre i vand der lige dækkede dem
og gav dem derefter en tur i blenderen. Har lige købt mig en ny, da den gamle var
blevet utæt og knivene bøjede. Jeg havde brugt den til at knuse is med,
hvilket den var købt for billigt til.

Selve suppen er denne gang kogt med hvidkål, gulerødder, selleri,
persillerødder, løg og pastinak,
hvor jeg starter ud med at svitse hakket hvidløg, ingefær og chili
i en smule olie. Jeg elsker den combi. Det giver en god base til meget madlavning.

Chili og ingefær giver...udover en skøn smag også varmen,
for jeg fryser, hvilket jeg tror skyldes det nedsatte forbrug af fedtstof i maden.
Efter sigende, skulle chili også skubbe til forbrændingen. Tager det hele med :)

Tilsatte en kylling fond jeg havde og grøntsager, som simrede til det hele var mørt.
De kogte og blendede pastinak blev tilsat.
Hele mollevitten fik et opkog er var så klar til servering med de stegte kødterninger
+ et drys persille. 

Toppen af selleri og pore blev skyllet godt
og bundet til suppeviske med bomuldstråd.
Havde jeg fundet persillerødder og pastinak med top, var
deres toppe selvfølgelig også røget med.
Intet går til spilde og 3 gode suppeviske er der nu til 
flere omgange suppekogning hen over vinteren. Dejligt.

Jeg er meget, meget lidt kreativ for tiden, men har dog fået hæklet et par dyr,
som nu har fået nyt hjem + et par baby sko, som nu befinder sig på Sjælland
hos drengenes kusine, der netop har fået sit 3. barn. Den pige har jeg ikke set i mange år,
men har heldigvis kontakt med hende. Hun har en hel særlig plads i mit hjerte
og vil altid have det.

Brrrr..... Her er koldt, så nu fiser jeg ind i stuen, tænder op i brændeovnen,
nyder frisk kaffe og morgensummer

Rigtig god dag og tak for alle jeres dejlige kommentarer.
Får deværre ikke svaret personligt på dem alle

4 kommentarer:

  1. Stort tillykke med dine allerede forsvunde kilo, du er bare sej, kæmp videre, kampen er værd at kæmpe for:-)

    Kærligst Helena

    SvarSlet
  2. Uanset hvad livremmen viser, så er det et flot stykke arbejde din far lavede :)
    Kostomlægning kan være utroligt svært for mange, men du er fantastisk kreativ, og din mad lyser af lyst og vilje.
    Du er SEJ! :)))

    SvarSlet
  3. Flot vægttab på en uge, har fået lyst til at følge din kur :o)
    forsat held og lykke med det hele :o)

    SvarSlet
  4. Hvad skal jeg starte med at kommentere? Jeg elsker ting med en historie og det kan man da sige at livremmen har og den historie bliver ved med at leve og vokse.. mens noget andet skrumper :)
    Det er så stærkt at du har taget styringen over din problemer med kosten og kan få det til at fungere. Jeg ved hvor utrolig dårlig man kan blive af sult, så det må også have været hårdt.
    Lidt ekstra kilo skal man ikke være bange for, først når det påvirker vores helbred og så skal man tage kroppens signaler alvorligt.
    Overgangsalderen tager meget med sig - det må man indordne sig efter - også at tingene ikke "er som de plejer" ;O)
    Du laver lækker mad og jeg håber at du vil fortsætte med at inspirere alle os andre, både os med ekstra dødvægt men også de, der bare gerne vil indtage alt det gode, der tjener os bedst :)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.