mandag den 31. marts 2014

Familie skovtur til Hampen sø


Famlie-søndags-turen gik til Hampen sø, hvor vi mødtes kl 9.30.

Jeg tog derud lidt før, for at kunne lufte Luna i hundeskoven derude
og jeg skal da lige love for, det var køligt og frisk på den tid af dagen.

Tung, tæt tåge havde vi også fået selskab af, men det gjorde ikke så meget.
Den skabte nærmest en stemning af eventyr i skoven og ved søen.

En hel masse billeder blev taget af undertegnede og yngste søn,
så bær over med, at der nu forekommer billedspam af vores dag.

Billedkvaliteten varierer også meget, da vi har vidt forskelligt udstyr.

Luna er nu knap 5 mdr




Der er to indhegnede områder derude, hvor hunde kan luftes.
Begge skønne områder.


Jeg er ret sikker på, at dette er en skovbolig for skønne små væsner,
som  feks skov alfer

Den medbragte mad og kaffe indtog vi ved et bord på skovlegepladsen.
Den var ikke den bedste jeg har set, men de få ting der var at lege på/med,
havde vi alle stor fornøjelse af. Især Hjalte.

Her får vi en sludder/pludder om nogle nedfaldne blade, kogler og andet godt.
Hjalte har sit eget sprog endnu, men ansigtsudtryk kan sige meget.

Det store rør blev brugt rigtig flittigt....Thju hej hvor det går.
Farbror er klar til at gribe.

Og farbror griber


Super-duper-mand med hjælp fra far.

Bedste og tante Tine vipper. Hjalte vil gerne være med. Uhhh det kilder i maven

Hjalte er her ved at blive godt træt. Han holdt så flot ud.

Min tro på, at Hjalte og Luna nok skal få stor glæde af hinanden forstærkes,
når jeg ser dette. Hun nusser ham. Havde det været en voksen,
ville hun nappe i fingrene for at sætte gang i leg.

Påskeharen var tidligt ude i år og helt tilfældigt dukkede den op på vores gå tur.

Luna er stadig for voldsom for Hjalte, men de vil hinanden SÅ gerne
og ved fælles hjælp, lykkes at lade dem få gode stunder sammen.


Min yngste søn mangler på billedet, da han blev forhindret i at komme.

God ekko, der er i dette rør. Super godt rør.

Er SÅ vild med dette billede. Bedstes lille tree hugger.



Sådan ser en bedstemors bag ud, efter mange turer gennem det store rør
på skovlegepladsen. Ejjjjj lød det fra nogen, men legebarn er jeg stadig.
Godt nok af den meget lidt smidige slags, men hvad gør det, når bare vi har det sjovt.

Vi skiltes ca kl 13 og jeg gik igen i hundeskoven med Luna.
Hun fortjente en belønning og en god afslutning på dagen. Hendes tålmodighed
var blevet testet til det yderste, da hun stor tøjret på legepladsen imens vi
spiste og legede. Vi var så heldige at kunne slå følge med andre i skoven
og der blev leget igennem.

Først da jeg kom hjem  kl 14.30 , begyndte solen at brænde igennem,
men en fin dag, synes jeg bestemt vi havde og er bare så glad for,
at Hjalte deler min glæde ved at færdes i naturen, gå med måsen i vejret
og kigge efter ting i skovbunden.

Skal og vil snart derud igen for at gå hele turen rundt om søen.

Hav en dejlig ny uge.


22 kommentarer:

  1. Det ser super hyggeligt ud. Og al den dejlige mad du har lavet
    Rigtig go' ny uge
    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også rigtig hyggeligt Pia og jeg må ærligt indrømme, at jeg har planer om at lokke dig med derud på skovtur. Har masser af brød tilbage i fryseren....lokke, lokke, lokke ;)
      Smil herfra

      Slet
  2. Så koselig med familietur i skogen! Fint med et bilde-ras i tillegg til teksten. Kjekt å ta med en velfylt markurv på tur. Maten smaker absolutt best utendørs.
    Her er det også litt grått i dag etter ei kjempefin helg

    Ønsker deg ei fin uke!

    Klem fra Norge og vinteren

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig en rigtig god tur Ingunn og du har ret. Maden smager meget bedre, når den indtages i naturen.
      Vinteren holder godt fast i jer, kan jeg se på din blog, men i får nogle dejlige oplevelser ud af at færdes på ski. Fantastiske billeder du deler.

      Slet
  3. Jeg kender jo dit hjemmebag. Jeg er nem at lokke. :-))
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt Pia.... vi snakker da lige sammen snart
      Knus

      Slet
  4. Sikke en vidunderlig tur i har haft Tove, skønne,skønne ja skønne billeder af din smukke familie og hvor er det godt at lille Hjalte og Luna kan sammen :)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elfepigen... dejlig dag, som gav mange glædesbobler, der kan mærkes flere dage efter.

      Slet
  5. Niki og jeg kan også lokkes.
    Måske endda også sømanden....
    Jeg kan godt forstå du er vild med billedet med Hjalte og træet. Det er et skønt billede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha.... må vist snart have fingeren ud og få lavet sådan en natur-hygge-træf i mini form. Det kunne da være mega hyggeligt Ellen, hvis du, sømanden og Niki ville mødes med os.

      Slet

  6. Flotte og dejlige billeder, både af de to benede men osse den firbenede ;o)
    Især billede nr. to, er min favorit.

    Knus her fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak...og ja, jeg er også vild med de billeder med den tætte tåge
      Knus

      Slet
  7. Hvor ser det bare ud til at have været en skøn tur - Og der er nogle virkeligt smukke billeder imellem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skøn tur og de gode billeder, står min mellemste søn for.
      Han har foto udstyret i orden.

      Slet
  8. Super hyggeligt og billederne taler for sig selv :) sjovt at finde et påskeæg lige pludseligt;) har også været inde og lure på hvad der var med i madpakkekurven - uhm siger jeg bare

    SvarSlet
    Svar
    1. Påskeæg skulle han da også ha', den lille Hjalte og det fik vi lidt sjov ud af. Der blev spist godt, så jeg bager gerne en anden gang til madkurven

      Slet
  9. Hej

    Du er en af de heldige frø vindere på min blog, så send mig din adresse og frø ønsker :-)

    Mange hilsner
    Gitte

    https://frafroetilblomst.blogspot.com
    https://www.facebook.com/FraFroTilBlomst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Gitte H. Har sendt dig en mail med adressen. Herligt med sådan en overraskelse

      Slet
  10. Sikke en masse rigtig gode og dejlige billeder. Jeg synes de første med den temmelig tætte tåge er smukke.
    Sikke stor Luna bliver, nu ser hun jo næsten voksen ud. Jeg tror på at hende og Hjalte kan få det godt sammen. Underligt nok så ved hunde hvornår det er børn de har med at gøre og kan lige pludselig opføre sig helt eksemplarisk. Det er faktisk lidt fascinerende at de ved de skal passe sådan på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tanja... Jeg tror også på, at Hjalte og Luna får meget ud af hinanden, når hun bliver voksen hund, men lige nu er hun for vild til ham. Hun er noget af en krudtugle og jeg indrømmer gerne, at jeg skal være på tæerne konstant, når det gælder hendes opdragelse. Hun er ekstrem lærenem...ingen problemer der, men hun har også en jernvilje, som gør, at jeg hele tiden skal testes.... tænk hvis jeg havde glemt det, jeg har lært hende :)))))

      Slet
  11. Andet sidste billede, det af dig, Luna og lille Hjalte, det skal du putte i ramme, det oser af kærlighed <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, det er et godt billede og for hver gang Luna og Hjalte mødes, jo bedre bliver det heldigvis. Luna er så småt ved at finde ud af, at han er en lille dreng, som hun skal være forsigtig omkring. Stor lettelse, at det går den vej.

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.