torsdag den 8. marts 2012

Misundelse, skadefryd, konflikt og gevinst


Tænk, at noget så enkelt og småt som garn kan dele en by op i to lejre.

Skabe en konflikt så stor, at den får meget opmærksomhed i medierne og blive genstand
til masser af indlæg på FB, som enten oser langt væk af misundelse eller skadefryd.


UHA, hvor de to ting bare ikke klær nogen og mine tæer bliver altså en smule krumme,
når jeg læser de opslag blandt mine bekendte på *fjæsen* og de artikler der
er i den lokale avis.

Der søges strikkepinde og garn hele tiden, men lige PT vil jeg nu altså ikke hjælpe nogen,
for 
jeg finder det en smule usmageligt, at der siges/skrives en ting i pressen og handlingerne
er af en helt anden karakter. !
Forstået på den måde, at indlæg i avisen er søde og fulde af forståelse 
for hinandens projekter, men der så på Facebook køres på i højt gear med skadefryd i den ene
lejr og misundelse i den anden. 

Hvorfor smide mere brændsel på det bål,
som de begge lejrer udtrykker ønske om at slukke ??

Strikkeklubben er en ny gruppe og nørklerne er en *sat* gammel gruppe.
Begge med projekter i støbeskeen, men med hver sit budskab,
men dog alligevel et tilfælles. Nemlig at samle mennesker i et fællesskab og i hyggeligt samvær.
Helt ok i min verden at der sker nyt på byens strikkefront, 
men jeg bliver altså lidt utilpas, når jeg oplever det hele
bliver sat sådan op, som før beskrevet.

Imens morgenkaffen glider frydefuldt ned, kan jeg alligevel ikke lade være med at smile lidt
af det hele, for et eller andet sted, finder jeg det faktisk tragi-komisk.

&
Er da sikker på, at byens hunde + mine  egne, vil se frem til at lette ben op af de fint strikkepyntede træer,
men hvordan det vil virke på sigt, tør jeg slet ikke gætte og gisne om.

Igår kom der gave med posten.
Min fine gevinst, som jeg vandt i bloggen her 

De små zinkskilte, vil jeg glæde mig til at bruge.
1 skal sættes ved en særlig gave til en særlig person og
de sidste vil finde plads i mit hjem på/ved ting, som har speciel plads i mit hjerte,
fordi de minder om mennesker, som ikke længere er i mit liv.





Med disse morgensummerier vil jeg skynde mig at ønske alle en rigtig dejlig dag,
medmindre der er planer om andet....

Hvæs, hvæs, riv, riv :))

PS.. :))
Jow jow... Bilen blev støvsuget igår.
Med indlagte pauser til den gamle stive krop, så gik det.
De unge er søde til selv at gøre det, når det låner bilen, men denne gang er deres tidsplan SÅ stram,
at det var umuligt.
Tips... Gaffa-tape er super til at tage de hundehår, som har sat sig ekstra godt fast.
Rullede det om hånden og duppede hårene af :)





5 kommentarer:

  1. Hahaha, det er simpelthen for sjovt. Tænk at lave en konflikt ud af noget der er så forskelligt! Begge grupper skaber glæde og er til gavn på hver deres måde.
    Jeg håber aldrig at jeg bliver så mavesur at jeg ikke kan se fornuften i at samles om noget man bliver glad af. Man kan jo sagtens gøre både det ene og det andet.

    Tillykke med de fine skilte!
    Klem

    SvarSlet
  2. Tak skal du have Mette B og jeg giver dig bare så meget ret.

    Håber virkelig mine børn kommer efter mig, hvis jeg skulle havne derude.

    Det er trods alt kvinder i den voksne alder, som er igang her.

    Ved godt, at jeg ikke skal forstå alt, men dette har jeg virkelig svært ved at se på, være i og mærke dønningerne af.

    Tak for smilet og fordi du kan se kommikken i det :))

    SvarSlet
  3. Tak for smilet;0)Kunne ikke lade være med at grine,men tænker også bare det ikke er så sært der er krig/ufred rundt omkring!(Begge lejre vil gerne gøre noget godt,men glemmer at lytte til andre end dem selv!!!)
    Tillykke med din fine gevinst og også en god dag til dig herfra.
    kh.Laila.

    SvarSlet
  4. En klog har en gang sagt der skal to mennesker til at starte en krig!

    Jeg tror den konflikt er gejlet op - den ene gruppe er kreativ - og til fremme for byens forskønnelse med inddragelse af byens borgere - den anden er som du skriver en fastsammentømret gruppe som strikker til fordel for Danske Røde kors. Lad mig sige det sådan den ene gruppe har ikke mere patent end den anden - kan sagtens se begge synspunkter.


    Umiddelbart tror jeg ikke på at det er grupperne selv der har startet konflikterne - det er en eller anden lokal reporter der har sat det game i spind.

    Dejligt at se du kan bruge gaven - det giver en dybere mening.

    SvarSlet
  5. Hmm.. trævle op og genbruge? Efter din kommentar om hunde der letter ben?
    Hahaha... sjovt hvad man kan strides om :)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.