mandag den 30. september 2013

Fut-fut-futter

Efter et par forsøg på at strikke + valke Alfe-futter til Hjalte har jeg opgivet
i denne omgang, da garnet jeg har hjemme, ikke passer til strikkefastheden.
De blev alt for store til den lille fod.

For at gøre det rigtig godt, havde jeg bestilt skolæste, så jeg
kunne spænde skoene ud i rette form og give dem fodform.

Men de læste havde desværre fået nogle knubs undervejs og jeg kan
ikke bruge dem. Netbutikken jeg har købt dem i, sender fluks nogle nye,
men nu var det jo nu, jeg skulle bruge nogen og andre kneb måtte tages i brug.
Altid stor service hos Uldfisken, hvor jeg også køber mine lanasynfarver,
når uld skal farves på den måde.

Hentede et par af Hjaltes aflagte sko. 2 numre for små
og de fungerer nu som læste i disse futter.

Mønsteret på disse har jeg haft i mange år. Kan ikke huske hvor den er fra,
men jeg kan jo ikke lave noget, uden der skal drysses en smule Rasmus-Modsat
hen over tingene. 
Denne gang blev der hæklet en række fastmasker rund i skaftet først.
Bagefter samlet masker op og strikket 6 pinde ret = 3 riller


Bien på skoen...skal ikke sidde der.
Har 4 styk af dem og regner med at sy dem på som pynt ved nedbukningen
på hver side af slidsen i skoen....Hvis altså Hjaltes forældre kan li tanken.

Skoene er strikket i Kauni. Dobbelt tråd på pind 5.5
og valket i vaskemaskinen ved 40 grader.

Uh-ha hvor jeg håber de passer, så Hjalte kan futte rundt.
Passer de, skal han have et par mere til brug i dagplejen.
Skoene får selvfølgelig et lag naturlatex, før han futter afsted.

Hav en skøn dag i det herlige efterårsvejr.

9 kommentarer:

  1. Hvor er de bare søde :)
    De må lune godt om fusserne :)
    God mandag
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  2. Hvor er de skønne - Du er så god til sådan noget

    SvarSlet
  3. De er rigtig fine - håber også de passer Hjalte (smart ide med de aflagte sko indeni)
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  4. Tak skal i alle have...Smiler...går også bare og venter på, at de skal blive helt tørre, for at kunne give dem latex og prøve dem på Hjalte, men det hjælper ikke meget, at jeg kigger til dem hver time :))

    SvarSlet
  5. Det er et par rigtig fine futter :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mona... Er selv ret vild med farverne.

      Slet
  6. Hvor er de skøøøønne - krydser fingre for de passer ;)

    Og kender godt det med at kigge til tingene vele tiden selv om man godt ved det ikke nytter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh, jeg håber det hjælper du krydser fingre. Tak Karina

      Slet
  7. Futte-fut de er lækre!
    Sød ide med bien og hvor er han en heldig lille dreng <3

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.