søndag den 26. august 2012

Nye sko til Hjalte

Mit skønne barnebarn bliver 8 uger imorgen, men jeg er ikke sikker på, at han ved det,
for han har bare så travlt med at vokse, at selv hans forældre knapt kan følge med på tøjfronten.

Hans mor har været rigtig glade for de små baby converse sko jeg hæklede før han kom,
men de er ved at være for små, så bedste gik igang.
Denne gang efter dansk hækleopskrift og ikke efter en you tube film lavet af en meget hutigt talende spansk dame :))  . Det orkede jeg ikke igen, selvom jeg var vild med formen på de sko.
MEN....hvem ved. Måske får jeg mig taget sammen til at se den igennem igen og skrive hendes
fremgangsmåde ned.

Denne gang har jeg brugt opskriften her, som udgangspunkt, men med egne tilføjelser
+ rettelser, da der er fejl i opskriften.

Her ses det første resultat :

Hæklet i bomuldsgarn 8/8 på nål 3.5. Sålen måler ca 9 cm.

Det bliver bestemt ikke nogle sko jeg kommer til at sætte i masseproduktion,
da jeg synes der er ret meget arbejde i det, for at lave sådan en bette ting,
men for Hjalte gør bedste dog gerne :)

Tror også jeg snart har fortjent en ny hæklenål.
Har skaffet mig nogle clover nåle, men ikke i 3.5, så det var en gammel svend
jeg havde i brug her. Godt slidt er den, da det er en jeg har arvet fra min bedstemor.

Den har en *grat* et sted, som får min pegefinger til at se sådan her ud :

Godt jeg er så tykhudet, at der endnu ikke er gået hul *SS*

Nu mangler jeg bare at få dem prøvet på drengen. 
Det er jo altid spændende om de passer og falder i forældrenes smag.

Det var så et lille bitte pip herfra Tullehuset.
Smuk Søndag til alle der kigger forbi.

3 kommentarer:

  1. Kjempefine babysko! Ja, de små guttene vokser fort og trenger stadig vekk fornyelse i klesveien. De er heldige som har bestemødre med strikke- og heklekløe!

    Ønsker deg en fin søndag!

    Klem

    SvarSlet
  2. Hvor er de bare søde/fine er sikker på de falder i bettemands smag;0)
    Men av for en finger,kan godt forstå en ny hæklenål må der til:0)
    Fortsat god søndag(det er tilbage af den;0)
    kh.Laila

    SvarSlet
  3. Av for en finger, men halløj for et par sko til den lille/store mand.
    Han er nu heldig at have en kreativ Bedste som dig :)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.