torsdag den 28. juni 2012

Hyldeblomst-jordbær-ingefær drik

For at være tro mod mig selv og måder at gribe tingene an på ( = ikke følge opskrift :),
har jeg nu lavet mig en Hyldeblomst-jordbær-ingefær drik,
ved at mixe to forskellige opskrifter + tilføje mit eget 

Det smager faktisk rigtig godt ( når jeg selv skal sige det )
Især blandet op med Danskvand
og
sidegevinsten ved fremstillingen af den blev,
et stort glas jordbær marmelade m/ingefær. 
Lidt stærk, men også herlig sammensætning
må jeg erkende, da det stærke, søde og syrlige faktisk er i fin balance til mine smagsløg.

Lige omkring 6 l fik jeg ud af det og det bliver da til en del l.,
når det ca skal fortyndes 1 - 4
Desværre fik jeg ikke skrevet noter undervejs.
Derfor kan jeg ikke give en nøjagtig opskrift.

Jeg brugte noget af denne opskrift
+ en jeg har på hyldeblomstsirup og mit eget bidrag blev en halv frisk ingefær.

Prøver om jeg kan huske, hvad jeg gjorde. :

Saften :
Jeg har brugt 1 kg friske jordbær ( købt ved en vejbod )
1 halv knold frisk ingefær. Skrældet og skåret i ultra tynde skiver
Skallen og safte af 3 usprøjtede citroner
+ 3 usprøjtede citroner i skåret i skiver
ca 50 hyldeblomsterskærme, hvor de mest grove stilke er klippet af

500 gr. brun farin
2 kg sukker
 ca 3 l vand

Jordbær, ingefær, sukker, vand og citronsaft koges i 4-5 min.
= jordbær kogt ud.

Siede jordbær/ingefær pulpen fra gennem et klæde.
Gav sukkerlagen et opkog igen 

I en anden gryde står de godt skyllede hyldeblomster +
skiveskårne citroner, som den klare sukkerlage nu hældes over.
( her kan evt tilsættes lidt atamon )

Hele baduljen blev sat til afkøling i køleskabet i ca 24 timer.
Saften siet gennem klæde og hældt på skollede
og atamon skyllede flasker.

Smagen er meget mild og jeg er ret sikker på, at børn ville kunne li' den,
men der skal nok holdes igen på ingefæren eller helt udelade den,
da dennes *varme* først kommer lidt efter indtagelsen.

Marmeladen?
Gav bare jordbær/ingefær-pulpen en ordenlig omgang med stavblenderen.
Tilsatte ikke noget, da jeg som før nævnt, godt kan li det søde/sure/stærke.

Der er plukket hyldeblomster igen. idag
Denne gang til hyldeblomstsirup, som jeg vil starte op på iaften,.

Hav en smuk eftermiddag derude i sommerlandet.

7 kommentarer:

  1. Tusen takk for hyggelige hilsener på bloggen min! Godt å se at du er i vigør. Syntes det var ekkelt med den flåtten i går. Spennende med den drikken. Slikt har jeg aldri smakt.

    Sola skinner, og det er varmere i været. HURRA!

    Ha en strålende ettermiddag!

    Klem fra Ingunn

    SvarSlet
  2. Fornøjelsen er helt på min side Ingunn.
    Nyder at læse andres blogge og pippe med under indlæg, når
    jeg føler for det.
    Ja, det var super fint vejr igår.
    Idag fra tidlig morgenstund, har der været gang i de store blitz = lyn.
    Det er bare så flot og jeg elsker at betragte og fornemme den form for naturkræfter.

    Rigtig smuk dag ønskes du.

    SvarSlet
  3. Lækkert, lækkert, lækkert!!!!
    Jeg troede jeg skulle i gang med hyldeblomsterne i dag, men lige om lidt rammer uvejret Sjælland :(
    Jeg håber du er kommet godt igennem det :)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak. Jeg elsker den slags vejr og har som sagt nydt det i fulde drag.
      Det er et fantastisk lysspil der forekommer efterfulgt af en skøn buldre.

      Håber du kommer ud efter hyldeblomster senere idag?

      Har nyt hold igang, da denne hurtigt får ben at gå på, kan jeg mærke :))

      Slet
  4. Er du også danskvands-blander? Måske man engang skulle tage sig sammen og prøve at lave lidt saft selv - savner lidt smagsoplevelser :O)

    SvarSlet
  5. Ja, jeg bruger Dansk vand og har fundet ud af, at den med citrus gør sig super godt.
    Hvis du ikke får noget lavet selv, har jeg nok til at dele ud af, for jeg håber stadig på, at vi snart skal *løbe* sammen og hilse på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro vi skal. Regner med at du gerne lige vil hive den nye titel i land først? :O)

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.