Morgenkaffe med Mosekonen.

Nattesøvnen har drillet en smule i nat.

Derfor står jeg nu op og bruger tiden til lidt morgensummeri istedet for,

sammen med en skøøøøn kop kaffe.

Mine tanker går bla omkring :

Mit *Englebarn*

Sidste år i sep. fik min førstefødte pludselig voldsomme smerter i højre side af nakken og

ned over højre skulder. Jeg har aldrig set nogen så forpint før.

Han kunne ikke sidde, ligge, gå sig til et smertefrit sted og lægerne blev rendt på dørene

og henvisninger til et utal af *kloge* hoveder skrevet.

Hans arm ville ikke som han ville og hang bare lige ned langs siden,

medmindre han bandt den op eller bar på den.

Laaaang historie, som endte ud i besøg hos special læge på Holstebro sygehus,

som kunne fortælle min søn, at han havde fået sig en skulder neuritis.

Han hørte dog til de sjældne tilfælde, da den normalt *kun* rammer 2 nervebaner.

Han var/er ramt på 4 nervebaner, hvilket gør, at de signaler nervebanerne bærer videre,

ikke kommer frem til de muskler, som skal modtage beskeden.

Smerterne er for længst væk, men han kan stadig ikke styre de pågældende muskler.

Han har derfor fået sig en *englevinge* = skulderbladet i højre side, stikker bagud,

da den muskel, som skal holde den på plads, ikke får de beskeder den skal.

Fys. har arbejdet meget intenst med hans problemer, men for at hjælpe det

mere på vej, har han nu fået støbt en *skal*, som han fremover skal gå med,

for at tvinge skulderen ind på plads.

Lægens *dom* var, at han havde 80 % chance for total helbredelse

og det ville tage 2 år, før al trafik i de 4 nervebaner var genetableret.

Han ville da heller ikke udelukke, at han kunne blive ramt på den 2. skulder,

men så ville det også være slut :))

Alt dette har betydet nedsat eller slet ikke arbejde for min søn,

så han glæder sig bare vildt meget til at få sin *skal* på mandag,

for det betyder, at han igen må arbejde på fuld styrke.

Mor her er dog spændt på, hvordan pokker den hårde, støbte skal må være at gå med hele tiden.

Bekymret mor? Ja bestemt, men har været så priviligeret, at jeg har fået lov til at være med,

når han følte behov for en ved sin side eller brug for at høre min mening.

Næste uge 

Ellers glæder jeg mig jo bare til den kommende uge.

Min mellemste søn er igen hjemme fra sit havmøllejob ved Englands kyst og vil kigge forbi.

Er der en dag med godt vejr, skal han og jeg ud med fiskestængerne.
Ja, ja...ved det godt, men vi kan bedst li' at fiske i godt vejr :))))

Jeg nyder blot at sidde ved vandet, for at lære en regnorm at svømme,

hvor han går meget mere op i det og alt slags fiskegrej tages i brug,

for at fange aftensmaden.

MEN tilfælles har vi glæden ved at gå og bare være til i naturen.

Nyde stilheden, hinandens selskab og den medbragte mad.

Lige fra drengene var helt små, har vi fisket lidt hvert år.
Det krævede en del tålmodighed i begyndelsen.
3 raske drenge med liner og kroge
endte meget ofte ud i store filtkager af fiskeliner,
men hyggen....kunne ingen tage fra os og vi kom altid dejlig trætte hjem :)

Fisker du sammen med dine børn/børnebørn?

Giver det så aftensmaden også, er det bare skønt.

Uhmmmm grillet ørred måske.

Rigtig god søndag til jer alle, som kigger forbi