Løse ender, løs på tråden + barndomsminde

Som nævnt andet sted skulle denne babytæppe trævles op

da jeg troede de unge havde rigeligt til den lille, som de venter ,

men jeg måtte tro om igen :)

Min svigerdatters svar til den sag var : Neeejjjjj *Tor-Move*, det mener du da ikke.

Johhh det gjorde jeg nu. Var ikke helt tilfreds med den.

Kunne godt li zig-zag mønsteret, men den blev for lille, tung, tæt og slugte en masse garn,

så optrævling skete.

Nyt tæppe blev hæklet og nu skal der stoppes ender ind,

før jeg kan sætte en kant på.

Ved at trævle op, har jeg fået et tæppe, som er både længere, bredere og mere luftig.

Løs på tråden ?

Jeg vil de kommende dage ikke være helt så aktiv på bloggen.

Mange nye ideer er lagt i støbeskeen.

Måske tager de form, måske ikke.

Vejret er skønt, hvilket betyder meget mere udeliv for mit vedkommende.

Glæden :

Vi mennesker tror, at glæden er noget, vi skal gøre os fortjent til,

men i virkeligheden er glæden en grundlæggende tilstand, 

som altid er i os og som vi for det meste kan føle spontant,

men som vi også bevidst kan vælge.

Ofte får man glæden frem ved at se tingene fra en ny synsvinkel og

det kan bevirke, at man er bedre til at forholde sig til problemer og handle.

*Hvis du er glad, er det din egen skyld,

for der er nok at være ked af*

         Storm P.

Glædes bobler boblede igen op til overfladen idag.

Morgenturen var ekstra god.

Pip mig her, pip mig der og den fine svage lysegrønne farve overalt.

Det var så smukt og jeg elsker altså bare de tidlige morgenture

sammen med hundene, iført gummistøvler.

Møde og byde den nye dag velkommen med åbne arme og sind.

Det er med sindet, som brugen af faldskærm.

Virker bedst hvis den er åben og foldet ud.

Idag har det været køernes dag på rigtig mange gårde

og det får mig til at mindes min egen oplevelse som barn,

når køerne derhjemme skulle på græs.

Var med hver gang, for det er/var virkelig sjovt at se, når køerne

blev lukket ud på de grønne marker med den friske græs.

I en del år måtte jeg dog sande og lære gennem føling,

at jeg ikke var vokset så meget, som jeg troede.

Hvert år skulle det prøves...Om jeg nu også kunne skræve over hegnstråden

(med strøm i ), som min far gjorde og en del år resulterede det altså i,

at jeg måtte ind til min mor for at få tørre bukser på.

*Nå Tove, var du heller ikke langbenet nok i år*, var hendes smileende kommentar.

Rigtig god ny uge derude.

*Ses* lige pludseligt.