tirsdag den 17. april 2012

Små snak og dagen idag.


Forleden fik jeg som sagt en blog award, hvilket jeg er dybt berørt over.
Især begrundelsen herfor luner helt ud i tæerne. :
Jeg har givet dig en blog award fordi jeg blev grebet af den flotte biografi du gav om dig selv. 
Jeg har den dybeste respekt for dig.

MEN... Det var virkelig svært for mig at give den videre til få udvalgte.
Ville så forfærdelig gerne have givet den til alle de blogge jeg læser eller støder på
i cyberspace, for de har jo alle noget godt at byde på.

Derfor har jeg efter nogle overvejelser besluttet mig for, at her fremover skal være

Fremover
Ikke for at være respektløs...langt fra
men
 ene og alene af selvviske årsager, da det, som før nævnt, 
var mega svært for mig at give den videre
til få udvalgte. Derimod vil jeg nyde denne ene jeg har fået.

Tak til Hannes Corner, som tænkte på mig og havde læst min profil.

Det har været en lidt dum dag, for den fik en tidlig og træls start.
Jeg har slået maven i stykker på Kia....stakkels hund.
Kunne ikke få det hundefoder de plejer at få og måtte ty til en billig hundemad,
som nødløsning.
DET skal man ikke..... !!! 

Hele aftenen fes den hund helt vildt. Så meget at det sved i øjnene 
og kl 3 ville hun ud.
TAK fordi vi nåede ud......
men en afvaskning udenfor i mørket var påkrævet efter
hendes lille *havetur*.
Mere stakkels Kia, for hun bliver SÅ flov, når fanerne og bagen skal vaskes af.

Derfor er der nu kogt ris i smadder ( kogt helt ud = koge en times tid ), 
som skal bruges de kommende dage til foder
og genopretning af en ituslået hundemave. Det virker heldigvis hver gang og ret hurtigt.

Nedtælling er der også igang.
Min yngste rejser ud i den store, store verden  ( USA ) på lørdag,
hvor han i første omgang er på besøg, men han håber på at få opholdstilladelse til at kunne studere.

Selvom det har været svært at give slip og jeg helt sikkert vil komme til at savne
ham og hans små besøg vildt meget,
er jeg samtidig fuld af beundring for hans valg. 
Job og lejlighed er sagt op. Han pakker ned, smider ud, sælger, flytter, rydder op
i disse dage og om få dage er han rejseklar.

Imorgen vil jeg igen ud og finde ramsløg + brændenælder, 
som skal anvendes til lidt forskelligt.
Til madlavningen, pesto og for første gang vil jeg lave min egen urtesalt,
som smagsmæssigt er sat sammen, så den passer til mine smagsløg og madvaner.

Rigtig, rigtig god aften derude.




4 kommentarer:

  1. Som jeg vist allerede har skrevet, var jeg meget glad for at få din award, men den fik mig også til at springe på awardfrivognen.
    Det er vist langt bedre at give sine "awarder" i form af anerkendende kommentarer.
    Hvilket jeg hermed har gjort.
    Jeg kan rigtig godt lide at læse din blog, du skriver godt og afvekselende, det kan jeg lide!

    SvarSlet
  2. Tillykke med awarden og din beslutning.

    Kan fornemme du har rigeligt at se til med hund, dine drenge og alt det du har af planer for lidt til forrådskammeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej D.A.l.C.

      :)Travlt har jeg heldigvis aldrig og yngste mand er en rigtig skrapsak.
      Han klarer al flytning selv, med lidt hjælp fra nogle venner.
      Jeg lægger kun bil til nogle dage.

      OG *krudtmaden*, som laves i Tullehuset her, er ren fornøjelse,som fylder mig med glæde

      Slet
  3. Selv om det er hårdt og savnet gør ondt, så er Meget-langt-bortistan heldigvis ikke så langt væk som det var engang - hvis du forstår hvad jeg mener? :)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.