torsdag den 22. maj 2014

Strik, lys og vandhund

Lille hilsen fra Tullehuset, hvor alt går stille og roligt i hygsomt tempo.

Der skimmes blogge en gang imellem, men jeg får ikke smidt mange kommentarer
for tiden. Håber i bærer over med mig.... her i varmen :)

Der spindes lidt, strikkes lidt, kradses i jord lidt 
og en del timer tilbringes i hundeskoven,
hvor Luna træffer andre hunde, jeg andre mennesker.
Nogen gange drikkes der kaffe derude, når rundturene er taget og hundene
har fået løbet krudtet af sig.

Den lille vest, der ses på billedet og i filmklippet, har jeg strikket i håndspundet
Gotlænder uldgarn sammen med en løbetråd fra Garnudsalg
Blackhill Super Kid Mohair. ( Et særtilbud jeg benyttede mig af )

Opskriften Hipp hurra sommertopp, 
der er lavet af Guri Østereng Halvorsen har jeg fundet her
Hun har også en skøn, skøn blog, som helt klart er et besøg værd

Er ikke helt tilfreds med den og en prøvning må vise, om det er en ommer.'
Farveovergangene er ikke blevet så tydelige, som jeg kunne ønske/havde forestillet mig.

Det lille påsyede hjerte betyder : 
Lavet med hjertet og må komme hjem til mor/svigermor, for at blive vasket i hånden


Meningen er, at Hjalte skal have den.
Han bliver meget let forkølet og her er uld jo godt, når det bliver efterår.
Mere sjælden end køn er den, men kan den bruges under jakken,
for at beskytte hans bryst, er det jo også fint. 

Var også i tvivl om, om modellen kunne bruges til en dreng, men
min svigerdatter synes bestemt den kunne, så jeg gik igang.

*Lysene* har jeg fotograferet for at tænde lys på en anderledes måde
for en kær veninde, der kan bruge lys på hendes vej.

Alle billederne af Luna er taget imens jeg vaskede bil i haven.
Alle de ture ud til hundeskoven på de støvede grusveje,
havde sat sit tydelig spor på den gamle dyt.


Håber i nyder sommeren og får hygget igennem, 
når muligheden for det, er tilstede.
Hav en skøn, skøn weekend. 


4 kommentarer:

  1. Det er en dejlig tanke med lyset. Den vil hun glædes over
    Kram Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia.... Vi snakkes snart ved. Er så glad for, at du er med på at lufte os igen...derude hvor der er højt til loftet.
      Knus

      Slet
  2. Så sød en idé med det påsyede hjerte. Så bliver svigerdatteren heller aldrig i tvivl om hvad der kræver håndvask :) Jeg tænkte faktisk lige det samme med vesten, altså om den var for piget. Men set på Hjalte ser den slet ikke feminin ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :), Med hensyn til vesten, havde jeg heller ikke strikket den, hvis ikke min svigerdatter synes det nemt kunne gå. Meget nem model at gå til og ingen sømme overhovedet.

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.