lørdag den 12. april 2014

Mere ramsløg

Der arbejdes stadig med og i Ramsløg i Tullehuset.
Det er lidt ensformige indlæg for tiden, men jeg håber i bærer over med mig C'',)

Igår fik jeg omdannet 1 kg ramsløgsblade til lidt af hvert,
men for hulen da...så meget på en gang, går jeg ikke igang med igen.

Mine svagt slidgigt ramte hænder kunne skisme ikke li' alt det vandpjaskeri 
og kulden de måtte finde sig i, før alle blade var skyllet grundigt mange gange,
men
da det var overstået, var det selvfølgelig det hele værd.

200 gram ramsløgsblade blev brugt til at lave olie af/på.

 Mosekonens bud på Ramsløgsolie :

200 gram grundigt skyllede og afdryppede ramsløgsblade
blendet med 7 dl koldpresset rapsolie.

Stod og trak i køleskabet ca 4 timer, før det blev siet flere gange,
for at få alle bladstumper væk.
1. gang blev det siet gennem en alm. si
2. gang blev det siet gennem 2 vaskeposer lagt i sien ( havde ikke andet )
3. gang blev det siet gennem et rent viskestykke lagt i si 
( viskestykke vasket i neutral vaskemiddel og uden skyllemiddel )

Fin klar olie blev det og massen der blev siet fra, er nu i fryseren til senere brug.


Pesto blev der lavet af 900 gram ramsløgsblade. 
Noget blev fyldt i små bøtter og puttet i min egen fryser.
Andet blev fyldt på bøtter som vist herover,
for at blive bragt ud til gode venner, familie og bekendte, som jeg ville forkæle lidt.


De sidste 100 gram har jeg forsøgt at tørre og det kunne fint lade sig gøre.
Tog ikke lang tid i ovnen og 100 gram svandt ind til 7 gram,
men det blev så godt, at jeg må ud og plukke mere, for at kunne tørre det.


Jeg har ikke nogen stor fryser, derfor ser jeg en kæmpe fordel ved at kunne tørre
de blade og på den måde få glæde af naturens gavmildhed længe.

Der skal ved samme lejlighed høstes brændenælder, som skal tørres
sammen med nogle af ramsløgsbladene, da de jo også er gavmilde med
deres vitaminrigdom.

Rigtig god Lørdag
Smil fra Tove og potehilsen fra Luna, som hygger
sig med en gammel gummistøvle hun har fået :)


6 kommentarer:

  1. Du har vel nok fået meget lækkert ud af din høst:0)
    Rigtig dejlig weekend til dig og Luna;0)
    kh Laila.

    SvarSlet
  2. Imponerende innsats!

    God helg fra Ingunn
    Her skinner sola, men det blåser så hele skogen er i bevegelse.

    SvarSlet
  3. Jeg får helt lyst til en tur i skoven og gå på opdagelse efter ramsløg. Jeg har aldrig smagt det, men det bliver jeg da nødt til :) Det lyder helt vildt lækkert alt det du har lavet og dine bacon ruller frister også :)

    SvarSlet
  4. Tak skal i have. Jeg nyder det helt vildt, når der kan sankes i naturen og laves lækkerier ud af det. Aslaug....synes bestemt du skal give dig selv en tur i skoven efter ukrudt :).
    Naturen er mega gavmild det meste af året, men foråret og efterår er mine favorit tider på året, at sanke i.

    SvarSlet
  5. Hold da op du får plukket ramsløg - der må være en god kilde ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er blevet plukket nogle kilo i år. Dejligt at have lidt på lager og ikke mindst, have noget at give ud af

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.