Ihh hvor er det altså hyggeligt.
Det er endelig forår og det sætter god gang i indsamling af glædesbobler
+ gode sager fra naturens skatkammer.
Idag tapper jeg birkesaft, som drikkes dugfriskt.
I haven har jeg også været en smule, for at kradse lidt i jorden,
klippe æbletræerne, snakke med Frække Karla
og ikke mindst, tjekke op på, om de ramsløg jeg plantede for to år siden,
har smidt frø og er kommet igang. Det var de, men kun liiige til at skimte under bladene.
Bagefter gik turen ud i skoven.
Måtte bare afsted med sankekurven og sørme jo...
De pipler frem, de velsmagende ramsløg og var noget mere fremme, end mine egne :)
Pesto ala' Mosekonen er nu lavet. Står i køleskabet og klar til brug.
Den hjemmestrikkede opskrift blev sådan her :
5 spsk olivenolie
saft fra 1/2 citron
50 gr cahewnødder
2 spsk hytteost 1 1/2 %
2 spsk revet parmasan
100 gr ramsløgsblade
Det hele blendes og smages til med salt + peber
Iaften skal det spises sammen med ovnbagte grøntsager, men kan også sagtens bruges som dip.
Enten til rå grøntsager eller chips, hvis jeg skulle få lyst til det.
MUMS hvor smager det altså bare godt.
Resten af de indsamlede ramsløgsblade, ligger nu i køleskabet,
hvor de fint kan holde sig nogle dage.
Dem skal jeg hurtigt få brugt.
Måske som friskt drys på maden, i en urtesalt eller ramsløgsolie.
Håber i alle hygger og nyder det begyndende forår.
God aften i stuerne
Åhhhh ramsløg :)))))))))))))))))))
SvarSletDa jeg gik tur den anden dag så jeg, at "mine" ramsløg er skudt i vejret.
Jeg ville egentlig havde høstet lidt i dag, men det må blive i morgen i stedet. Området med ramsløg er så lille, at jeg sniger mig afsted, så andre ikke ser hvad jeg laver :D
Jeg er dybt misundelig over, at du har adgang til så mange ;-)
Smiler...
SletJa, du må afsted idag. De smager godt igennem nu, hvor de lige er skudt op af jorden.
God tur og god morgen
Hvordan smager birkesaft?
SvarSletDine plantede ramsløg, er de gode til at sprede sig? Vogter Frække Karla dem om natten ;)
Smukke billeder og gode farver.. igen ;)