tirsdag den 5. marts 2013

Vanebryderdag ?

Ifølge nyhederne, aviser og andre opslag på nettet, 
er det idag Vanebryderdag.

Super, tænker jeg og er klar til at hoppe ud i endnu en selvudfordrende brud med vaner.

Denne gang er det en af de helt store....for mig altså,
men dagen idag ( dato ) er nem og huske, så skulle der blive brug for
fejring af endnu en mærkedag, smutter den ikke liiiige ud af harddisken.

Her, på min 55 års fødselsdag, vil jeg stoppe med at ryge.


Der er kun få cigaretter tilbage i pakken og når de er pulset,
er det slut med den fornøjlese..... altså hvis jeg kan.

Har forsøgt for et par år siden, men ramlede ind i en dyb depression efter 2 mdr.
Så slem, at jeg måtte begynde at ryge igen.

I 1 1/2 år har jeg nu kun måttet ryge udendørs  ( selvindført regel )
og det i al slags vejr, hvilket har givet en mægtig formindskning af mit forbrug.

Kun ryge...ikke hygge med det, så kaffen blev pænt stående indendørs,
når det var godt vejr og i kulde, sne, regn.... kunne jeg hurtigt få benene på nakken.

Jeg er livsens ræd for rygestoppiller og 
kan ikke fordrage alt de midler, som kan købes på apoteket.
Derfor har jeg invisteret i en lille ny hjælper til mit rygestop.
En e-cigaret, som jeg nu giver min fulde tillid og håber på,
at den kan hjælpe mig + mit snirklede sind ( derfor førtidspensionist ) 
den støtte, der er brug for,
så jeg ikke ryger i for mange sorte huller.

Hvilke vaner/vane, vil du evt bryde med idag, på Vanebryderdagen ?


Der er ikke meget kreativt at vise for tiden, men håber snart på,
at jeg kan vise lidt færdiggjorte sager.

Totalt bagud med kommentarer på jeres skønne blogge er jeg også.
Tid foran pc'en bruger jeg ikke ret meget af for tiden,
men håber det kommer igen.

Idag skal jeg på posthuset, handle og 
nyde en frokost i byen med en veninde, som har været så sød at inviteret.

Rigtig god vanebryderdag.


12 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke med fødselsdagen Tove. Må du få en vidunderlig dag :-)

    At stoppe med at ryge er virkelig et stort skridt, så jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det. Jeg håber for dig, at din e-cigaret hjælper dig. Jeg håber også, at du vil dele dine erfaringer med den, da jeg selv overvejer at købe en.

    SvarSlet
  2. Tillykke. Og en fantastisk gave til dig selv. Rigtig god dag til dig.

    SvarSlet
  3. Det er en rigtig god fødselsdagsgave at give sig selv - og en rigtig god vane at bryde.
    Tillykke med fødselsdagen
    - og pøj pøj med forehavendet.
    Det kan og vil lykkes ! :o)

    SvarSlet
  4. Kære Tove

    En voldsomt stort fødselsdagskram til dig på din fødselsdag og tak for det fantastiske dejlige vejr :)
    Jeg vil sende en masse positiv støtte til dig og dit rygestop - husk at du er hjernevasket og det er det, du skal gøre op med.
    Efter 30 år som ryger og i perioder stor-ryger, er jeg taknemlig hver eneste dag for at det lykkedes mig at holde op. Jeg ryger aldrig igen :)
    Hep - hep - hep!

    SvarSlet
  5. Gratulerer med dagen!
    Lykke til med røykeslutt! Håper det går grei! Tvi-tvi!

    Klem fra Ingunn

    SvarSlet
  6. Kære mosekone.
    Stort tillykke med dagen, og tak for det smukke vejr du har skaffet os alle. Jeg tror, det er særdeles velfortjent!
    Stort tillykke også med vanebryderbeslutningen, som jeg har meget stor respekt for - uden at kunne sætte mig ind i den, er absolut ikke-ryger selv.
    Vanebryderkram til dig!

    SvarSlet
  7. Stort tillykke med dagen!
    Jeg håber det lykkes dig :)
    Har ikke hørt om vanebryderdag, men det lyder jo ærligt talt som en dag der burde gøres til helligdag ;)

    Jeg kunne bruge dagen på
    1. rygestop
    2. Neglebidningsstop!

    SvarSlet
  8. Stort tillykke med dagen og sikke en stor beslutning om ryge stop. Jeg ønsker dig al held og lykke med projektet. Ha en dejlig dag.

    Kh Mette

    SvarSlet
  9. Rigtig fin blog du har. :)

    Jeg har for tiden gang i en give-away, hvor man kan vinde et gavekort, håber du tager et kig forbi?;

    http://elskershopping.blogspot.dk/2013/03/give-away-nr-17.html

    SvarSlet
  10. Jeg har masser af vaner, men jeg tror jeg beholder dem lidt endnu :-) stort tillykke med fødselsdagen og rigtig meget held og lykke med ryge-stoppet.

    SvarSlet
  11. Du ønskes tillykke med din halvrunde fødselsdag og jeg håber for dig, at du får brudt vanen :)

    SvarSlet
  12. Tusind tak for alle jeres gode ønsker.
    Havde en stille dag sammen med Frække og herlig frokost sammen med en gæv kvinde.
    Mange hilsner fra Tove

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.