mandag den 30. januar 2012

Fødselsdags give away

Er udtrukket og vinder fundet


Fik lyst til at fejre min kommende fødselsdag med jer andre, derfor ny give away
og søsættelse af den på min ældste søns fødselsdag.

Stor bøn....


 Før du *spiller med* vil det være en kæmpe fordel,
at hele opslaget læses igennem og regler følges.

De af jer, som har billede på profil og er faste læsere, kan jeg genkende,
men det er kropumuligt at gætte sig frem til hvem en person er udfra et fornavn,
så husk også at skrive kontaktoplysninger.....


Drømmefanger er 18 cm i diameter.
Bolden er 41-42 cm i omkreds
og hemmeligheden...ja, den er som sagt hemmelig, men kan ikke spises.
Anvendelig enten til dig selv eller som gave til en anden.

Reglerne er som følger:


1 lod for kommentar

2 lodder for kommentar + være eller blive fast læser

3 lodder for kommentar + være eller blive fast læser 

linke dette opslag på egen blog (brug gerne billede)
eller på facebook.

Skriv herunder i kommentarboxen,
hvor mange lodder du deltager med og jeg noterer ned løbende.

Har du ikke en blog jeg kan finde dig igennem, 
er det super, hvis i sammen med kommentar
smider jeres e-mail adr

Tak


søndag den 29. januar 2012

Genbrugsgave, shop amok i genbrug og hos min stofdealer

Ihhh sikke en dejlig dag det har været.
Startede med kaffe og rundstykker hos min ældste søn og svigerdatter,
hvor vi hyggesnakkede et stykke tid.
Og jeg igen fik chancen for at *klappe* den flotte mave, som bærer mit første barnebarn.

Min svigerdatter havde nogle poser til mig fra hendes mor,
som indeholdt alverdens genbrugsguld.

Efter kaffen tog svigerdatter og jeg en smut ned i byen, hvor begge genbrugsbutikker blev besøgt.
Sluttede turen af hos *min* garn og stof dealer, hvor vi også gjorde nogle gode fund.

De spændende poser fra svigerdatters mor

 Indhold i første pose

Indhold i 2 pose før sortering

Efter sortering

De mindste og tyndeste rouleauvendere jeg nogensinde har set.

Er ikke sikker på hvad det har været, men er helt sikker på det er skildpadde.
En skam de er gået i stykker, men gemmer dem nu alligevel, da jeg måske kan slibe, bore, save over osv
Finde anvendelse til dem, for de er bare smukke.



Disse stofrester var også med i gaven fra svigerdatters mor.


Genbrugsfund


Stof fra min stof dealer.


Også stof fra samme, men fundet i restekassen til næsten ingen penge

Lidt af de knapper vi også fandt hos ham.
Desværre drillede mit camera så meget, at jeg opgav at tage billede af
de fine børneknapper vi også fandt.

lørdag den 28. januar 2012

Deltagelse i give away

Denne give away måtte jeg bare ind og være med om,
da det netop er den bog jeg søger/ønsker mig


Mørkningstime

Mørkningstime ?

Et ord og en handling fra en svunden tid,
men idag fik jeg lyst til at tage mig en mørkningstime
og
spørger mig selv, hvorfor jeg ikke har gjort det før.
Sådan 100 % altså.

Sidde lige så stille uden lyd og lys.
Lade dagen blive til aften i takt med de tanker,
som nu en gang bare dukker op under sådan en stund.
Dagens oplevelser og lidt dagdrømmeri om forårets gratis glæder.


Glæder mig vildt meget til at tappe birkesaft og koge sirup
af det på bål.
Glæder mig til at plukke de første spæde skud af ramsløg
og lave pesto af dem.
OG meget mere dukkede der op under min mørkningstime.


Mindes en gammel dame jeg boede til leje hos i mine unge år.
Gik ind til hende i et eller andet ærinde.
Så hun sad der i mørket og tændte venligt lyset for hende,
men
fik blot et shhhhh og sluk det lys igen som svar.

Jamen Katrine, hvad laver du da der i mørket?

Holder mørkningstime !

Jeg listede af igen og lod Katrine sidde i mørket,
imens der langsomt dukkede minder op om min bedstemor,
som også holdt mørkningstime nogen gange og hendes fortællinger
om hendes barndoms mørkningstimer.

Rigtig god weekend derude

fredag den 27. januar 2012

Drømmefanger

Som tidligere skrevet idag, ville jeg forsøge at lave en drømmefanger
og vejret har da lige været til at hygge sig med den slags i.

Den er lavet med de ting jeg nu en gang havde hjemme på en jernring.
18cm i diameter. :
Glas, plastik, papirs, lava og swarovski-krystal perler.
Amatyst og  tyrkis splitter.
Sneglehus , bommulds knyttesnor og imiteret ruskind

Vil den evt kunne gøre sig i en give away?
( fødselsdags give away )
Lad mig endelig høre din mening.





torsdag den 26. januar 2012

Kulde, brænde og morgensummeri

Dagen idag, er en virklig kold en af slagsen.
Det kan da godt være, at der ikke er helt så mange - grader, som igår,
men vinden gør, at det føles hammer koldt udenfor.
Derfor vil det meste af dagen idag blive brugt på indendørs sysler,
men brænde skal der dog hentes og hundene lufte mig.


Under en mindre oprydning igår, fandt jeg ringe fra tidligere drømmefanger fremstilling.
Det skal vist liiiiige prøves igen. Jeg synes det er så hyggeligt og sjovt, at kunne sætte +
lægge sit eget præg og spirituelle tanker i den slags.+ en masse positiv energi

Billedet der er lagt ved dette indlæg, er af en helt lille en ( 5 cm i diameter ), 
som jeg for år tilbage lavede 
på en rund ørering og blev brugt til en lille piges barnevogn.

Bliver den næste jeg laver god og pæn nok,
vil jeg bruge den som give away på siden her, når jeg igen kan smide et år på min alder i marts :)

Drømmefangere er sjove og meget givende at lave efter min mening.
Især dem, som bindes på og af naturmaterialer. Der er nemlig ingen regel om,
at de skal være runde. Skæve pinde kan sagtes bruges og giver et rustikt udseende.

Det vigtigste i en drømmefanger er : Nettet, fangarmene og de ting, som sættes på.

De bedste oplevelser jeg har haft ved at lave personlige drømmefangere er,
at jeg kan gå en tur i naturen og samle de ting ind, som på mærkværdig vis
*taler* til mig og bare må med i den drømmefanger.
Det kan være et tomt sneglehus, en køn sten, en krum lille pind,
lille grankogle, flotte fjer osv osv.

Brænde ?

Jeg bor i et meget lille hus, som kun har elvarme.
Den elvarme vil jeg ikke bruge mere end højst nødvendigt. 
Bruger kun den elradiator, som er på badeværelset. 
Resten af huset varmes op ved hjælp af min lille brændeovn.
 Derfor arbejdes der dagligt i brænde om vinteren
og løbende over hele året, for at være forberedt på kommende vintre.

Nu har jeg vænnet og tilpasset mig det liv, men det tog mig da lidt tid at blive dus med øksen,
optænding og hvad det fører med sig...sådan en brændeovn, 
MEN
nu vil jeg nødig undvære det. Hygger mig gevaldigt med turen i brændeskuret,
at svinge øksen og være forberedt til daglige optændinger.

Imorgen ?

Får jeg min lille bitte bil hjem igen.
Den har været ude på skrammer og måtte lige en smut forbi auto-opretteren,
som ved samme lejlighed syner dytten, da den snart skulle det.

Det er ren luxus for mig at have en bil.
Har ikke haft en i rigtig mange år, da der ikke var penge til en sådan, da jeg blev skilt i 90.
Der blev slidt nogle cykler op, da mine drenge var små :)
Bilen jeg har nu, er en ældre dame, men hun kører stadig fint og jeg fik hende
da min mor døde, som en del af bodelingen.

Så et stjerneskud ?

Da jeg var udenfor her til morgen, så jeg et mega flot stjerneskud
og selvfølgelig blev der sendt et ønske afsted.
Jeg har ikke mange ønsker, som ikke er ren luxus, men et har jeg for fremtiden og mig selv.
Det er, at jeg ALDRIG kommer til at overleve nogen af mine børn 
og det samme ønske har jeg for alle forældre.

NÅ... slut med summerierne og ind med mere mokka, 
før vi alle lister ud i kulden.

Hav en rigtig god dag derude.







tirsdag den 24. januar 2012

mandag den 23. januar 2012

Gratis glæder

Vil du med på min morgentur via billeder,
kan den opleves her 
Fik bla en del billeder med hjem af  noget mega flot nisseskæg.



Endnu et forunderligt fænomen, som naturen skaber og indrømmer gerne,
at jeg er pænt stolt af dette billede, som er taget med mit lille camera.
( Olympus HD 10 x super wide )
Kan heller ikke mindes, at jeg andre år har fundet et nisseskæg, som var så *langhåret*
Vil du vide mere om nisseskæg, kan det bla læses her

søndag den 22. januar 2012

Langtidsprojekt

God herlig søndag morgen.

Havde en lille plan om at gå igang med noget patchwork og ville starte småt,
da jeg kun har leget med dette en gang før.
Et barnetæppe til min førstefødte, som aldrig blev færdigt 

Derfor skulle det første være småt og jeg ville forsøge mig med en sansebold,
men af forskellige grunde, havde jeg bare ikke nogen femkant til dette.
Så blev det
et tæppe istedet for. Hvor stor ved ingen. Heller ikke jeg,
men mon ikke det bliver lige så stort, som min tålmodighed i patchwork

Sekskanter er tegnet, klippet osv og der er begyndt.


Herunder er farverne, som jeg indtil nu har valgt,
men der er heldigvis altid plads til meningsskift og andre farver kan tilføjes.

Jeg satser på blomster, som skal lægges på en bundfarve, men hvilken ved jeg endnu ikke.
Nu kører jeg bare derudad med at tegne op, klippe og ri.



Og det der med at ri i pap?
Min nål synes ikke den skal ramme finerbøl hver gang og AV for den da..
Har nogle skæve fingre :))
Derfor blev der lavet en fingerbølsforlængelse af et stykke cykelslange.
Tosset ser det ud, men det funker.

Igår fik jeg besøg af min gode veninde.
Hun havde samlet kaffeposer til mig.
Er den ikke bare flot?
Nu er det vist snart tid for taskefletning igen...

UHA, hvor kunne jeg godt bruge flere timer i døgnet, men sådan hænger
tingene jo heldigvis ikke sammen. Ting, Tager, Tid

OG lige om lidt er det tiden for, at mine hunde skal lufte mig.

God dag derude

fredag den 20. januar 2012

Vinder af give away


Tusind tak til jer, som ville lege med i min lille give away
og med 10 faste læsere, er der nu fundet en vinder af sæbe + taske

Jeg har udtrukket vinder via Random.org, men hitte ud af at lægge
selve lodtrækningen herind på siden, kunne jeg desværre ikke.
Beklager.


Vinder blev Pia Petersen, som havde det udtrukne lod nr 9

Tillykke 

torsdag den 19. januar 2012

Hov

Hov og hva' er nu det?

Jeg ville, som så ofte, besøge en af mine medbloggere her til morgen,
da jeg nyder at følge med i, hvad der sysles med,
MEN
idag fik jeg et gult advarselstegn ( nok ikke helt magen til valgte billede) 
og beskeden om, at *her* er noget galt.
Se at komme væk!!

Andre der har prøvet det og nogen bud på,
hvad det kan være?

Mit eneste bud på det er, at der må være en virus i omløb på siden.

Tør jo ikke engang gå derind igen, for at kontakte ejermanden,
som måske slet ikke ved, der er noget galt.

Bare en mere

Nu mangler jeg bare liiiige en fast læser mere, før
der kan trækkes lod om denne give away.

Mon der skulle være en mere, som har lyst til at lege med?


+ en hjemmelavet lavendelsæbe er der på højkant.


onsdag den 18. januar 2012

Dagen idag

Udover at gøre skålen færdig, blev der bla også tid til at sy en smule.

Baby bukser kan ses her


tirsdag den 17. januar 2012

Ommer

Skålen fra forleden dag har nu fået en makeover, som jeg selv fint kan leve med.
Kan godt li' de rå kanter, sorte farve og de enkle blomster.
+ det er genbrug af gamle aviser.

Fremover vil den blive brugt som frugtskål.
Tåler fint afvaskning, da det er gulvlak jeg bruger til den slags.




Strømperne jeg var ved, er også færdige, så nu må jeg godt begynde at sy....
Når altså alle mine stoffer har været under strygejernet.

Vil så forfærdelig gerne give en taske/toilettaske/makeup pung væk.
Se her, hvordan og hvorledes

søndag den 15. januar 2012

Skål og

Sådan ser denne Søndag morgen ud i hytten her.

Hundene slår mave foran brændeovnen.
Brrrr.... Det var da blevet koldt i Tullehuset, så det er
skønt med en ekstra pind på.
 Jeg nyder stadig synet af den flotte orkide, som min mellemste søn kom med i nytåret
 De sidste par dage har jeg forsøgt at færdiggøre et experiment, som foregik ved hjælp af:
Gamle aviser, vand, savsmuld, spartelmasse, trælim, vand, ballon og blender.
Lavede den for lang tid siden, men den har stået på *Lasses hylde*, da jeg ikke var tilfreds med den,
men besluttede mig for, at den trods alt skulle have en chance.
Kan nok altid bruges til en form for opbevaring.

Herunder stadig ubehandlet.


 Grundet med hvid akryl maling

 Slut resultat efter nogle prikker og lak.
Mere sjælden end køn ( læs grim ), men sjov måde at bruge gamle aviser på.
Vil helt sikkert prøve det igen, men med ændringer  i fremgangsmåde og blandingsforhold.
kl 16.00 : Nu er den under penslen igen, for den var ski' for grim
 Morgenstundene bruges også på at strikke
 Strømper, som skulle have været en julegave, men ikke blev færdige til tiden.
Det gør så ikke noget, for jeg mangler selv lune sokker.
Disse har fået hæl og tåforstærkning, så de holder helt sikkert længe og vil
holde mine fødder godt varme på hundeluftnings turene.

Rigtig smuk Søndag bliver det og jeg glæder mig til at bruge den fuldt ud.
God Søndag derude

lørdag den 14. januar 2012

Weekend

Pist...og så gik den uge.
Her står den stadig på oprydning i alle hjørner og kroge + rengøring.
Der er selvfølgelig meget mere der gøres ind imellem.
Hunde luftes, den daglige tur i brændeskuret, besøg af børn osv.

( Billedet er fra heden, hvor vi ofte møder disse der er sat ud for naturlig afgræsning)
*Flovmands-ikon*. Her i hytten sker det nemlig alt for tit, at noget mere spændende dukker op
på hobbysiden og rengøringen bliver udsat,
men den vil jeg i år lave om på, for det må trods alt være noget lettere at holde rent, end gøre rent.

Når tingene fjernes fra *Lasses hylde *, 
giver det straks mere plads, ryddelighed og ikke mindst, overskuelighed.

*Lasses hylde* er et udtryk jeg har med hjemmefra,
som min kære far altid brugte om ting, som var smidt tilfældigt og ikke lagt på rette plads.

Jeg MÅ IKKE begynde at sy, før alt er på plads, men lidt laves der dog med hænderne.
Et par strømper, som skulle have været en julegave, er under færdiggørelse 
og en skål, som har stået længe og ventet på at blive dekoreret. 
Mere om den når den er færdig.
OG 
vaskemaskinen er nu sat på arbejde med at vaske alle de forskellige stoffer,
som jeg løbende har hjembragt den seneste tid.
Det kommer nok til at passe med, at strygestoffet jeg har købt hos LaRLiL er kommet,
at sydytten igen skal startes op.

Når her skrubbes og skures, glider det ekstra godt bla til :


Hvad gør du rent til?

RIGTIG GOD WEEKEND
Husk nu min lille give away
Mangler blot 4 faste læsere og der kan trækkes lod om taske + sæbe





torsdag den 12. januar 2012

Hundeuld

Jeg er for noget tid siden begyndt at samle al Kias underuld, når jeg børster hende,
da det bare er så fint, lækkert og blødt.
Masser af det, har hun også.



Kan godt li' tanken om at anvende det til noget, men jeg har endnu ikke lært at spinde eller filte,
men måske kommer det også en dag.


Intet haster, da der jo skal rigtig meget underuld til.
Den lille portion jeg har samlet indtil nu, kan højst give til en tommel i et par vanter.


God dag derude


Dagen idag

Godaften derude.


Næhh-nej...Det er ikke det helt korrekte billede af mit liv og aften,
men nærved og næsten. Manden er skiftet ud med endu en hund ved brændeovnen :)
Her er der tændt op i brændeovnen, to hunde slænger sig foran den
og inden længe, vil jeg gribe fat i hækletøjet = 
endnu en hagesmække til samlingen/udvalget.

I dag er der blevet tegnet lidt op og klippet mønstre ud fra min nye bog :
Nu skulle jeg være *klædt* på til at starte symaskinen op, 
når tiden  igen tillader det.

Jeg er fuld af beundring for rigtig mange bloggere.


Sikke meget skønt der fremstilles, sysles med derude og alt det der laves.


Tak fordi i deler  .... sagde hun, som stadig er meget grøn i denne blogverden


Forandring er der også sket.
Sparehensyn og en god portion nærighed har fået mig til at afmelde
den store pakke fra antenneforeningen, hvilket nu betyder, at jeg *kun*
kan se 3 fjernsynskanaler og sparer 3000 kr om året.


Det TV kører ofte uden jeg egentlig ser og er tilstede i det sendte.
Skulle noget fange min opmærksomhed, sker det oftest på de 3 danske
kanaler, som jeg nu har til rådighed. Tror ikke jeg vil savne nogen programmer
og skulle jeg savne en, må det blive discovery, men sådan er der så meget
Vil nu hellere bruge de penge på noget andet.


tirsdag den 10. januar 2012

Give away

Er nu udtrukket og afsluttet.

God herlig morgen.

Jeg har nogle tasker i overskud og vil derfor gerne dele en med en anden .
Håber nogen har lyst til at være med.
Der følger også et stykke hjemmelavet Lavendelsæbe med.

Lodtrækning vil ske, når jeg er oppe på 10 faste læsere og reglerne er :

Reglerne er som følger:

1 lod for kommentar


2 lodder for kommentar + fast læser


3 lodder for kommentar + fast læser + link på egen blog (brug gerne billede)


Takket være Helenes flotte beskrivelse, har jeg lært at lave tasker.

Tasken er lavet i plastfolie fra Haribo og tåler derfor vand.
Vil egne sig godt til makeup pung, lille pige toilettaske eller måske lillepigens første taske

Måler :
Bred 23 cm ( ca )
Høj : 15 cm (ca )
Lyserød lynlås + sort lædersnor med 2 hjemmelavede papirsperler ( kan nemt tages af )

Jeg vil ikke være aktiv med kreative indlæg de kommende dage.
Nullefanter og hybelkaninerne yngler vildt for tiden,
så jagten skal sættes ind på dem med udryddelse for øje og jeg må ikke 
*lege*, før de er fanget . De roder , de små tingester  C'',)
Har også et problem med, at mit brænde er blevet
for fugtigt. Ligger på 22-24 % fugtighed og det er ikke ok at fyre med.
Derfor skal det holde flyttedag.
MEN.. selvfølgelig kan jeg ikke lade vær' med at kigge ind dagligt.

Jow-jow... det går fremad

Sidste skud af *prøveklude*.
En lille pigekjole str 56, hvor der er benyttet grundmønster fra min nye bog :
Børnetøj 0-3 år af Hanne og Sofie Meedom.

Nu begynder det at se rigtigt ud.... også kantbåndene.:)))

 Har dog snydt i ryggen. Turde ikke kaste mig ud i at lave knaphuller.
Derfor tryklåse/knapper og påsat lille pynteknap i form af et hjerte.