3. Gæsteblogger

Idag kan jeg byde Karen velkommen, som gæsteblogger,

hvor hun fortæller om sin kamp mod og sejr over Kong Alkohol.

Tusind tak Karen, fordi du deler med os andre :

Hej jeg hedder Karen 46 år og alkoholiker

Først og fremmest ønsker jeg som formand for støtteforeningen Møllens Venner, at takke Tove, og alle de fantastiske mennesker på Toves blog, der i løbet af ingen tid donerede de skønneste ting og sager til Skt. Hans på Møllen. Det gjorde en kæmpe forskel! I var ved jeres donationer med til at samle 6000 kr. ind til at støtte de misbrugere der har brug for finansiel støtte til at komme i behandling. Helt fantastisk!

Min egen alkoholisme sprang for alvor ud da jeg var omkring de 35, før den tid havde jeg simpelthen for travlt til at fordybe mig i den.

Jeg har med succes arbejdet mange år inden for detailhandel på internationalt plan for modebranchen. Det gik rimelig vildt for sig med drinks og middage osv., men det hørte ligesom branchen image til, så der faldt jeg ikke ud selvom jeg i dag glasklart kan se at sygdommen var i fuld gang med at gøre sit indtog. Det der holdt den i ave var den travle hverdag der gjorde jeg ikke kunne passe den 24-7.

Det redede mig indtil det der skulle have været mit livs højdepunkt, blev adgangsbillet for Kong Alkohols sejr. Jeg mødte min x mand og blev gravid, i juli 2001 fik vi vores dejlige datter. Jeg var flyttet op til ham i Nordsjælland og var egentlig lykkelig. Men da min datter var omkring 1 år begyndte det hele at ramle. Jeg blev rastløs, kedede mig, savnede mit arbejde og travle liv. Jeg talte aldrig med nogen om det fordi jeg synes det var utaknemligt og egoistisk af mig at tænke sådan. Samtidig var jeg også lykkelig over min datter, og så begyndte jeg at drikke om dagen når min mand var på arbejde og var småfuld når han kom hjem. Jeg lavede alle klassikerne, gemte flasker, benægtede mit problem, løg og bedrog. Vores forhold holdt naturligvis ikke.

Jeg flyttede væk med vores datter og på grund af hende kunne jeg stadig holde mig fra flasken i hverdagen, men når hun så var hjemme hos sin far i weekenden slog jeg mig løs. Efterfølgende havde jeg nogen år vor jeg drak periodisk. Holdt op i måneder for så at starte igen. I årene fra 2008 frem til den 27. april 2011, lykkedes det mig at smadre og ødelægge samtlige relationer, formøble alt hvad jeg ejede, simpelthen miste alt hvad jeg havde kært og havde arbejdet på at bygge op. Fiaskospiral og social deroute med 1000 km i timen. Der var intet tilbage af mig, og det smertefulde var at jeg godt kunne se det og ikke havde kræfter til at kæmpe mere. Jeg gav op.

Mit liv startede igen da min morbror ud af det blå dukkede op i haven og spurgte om jeg ikke ville i behandling på Møllen. Mine brødre og ham havde fundet stedet og ønskede at jeg skulle give det en chance. Jeg sagde ja og 3 dage efter stod jeg på Møllen. Det var 6 intense uger på Møllen, med gråd, vrede, smil, og latter. Takket være Møllen, hele det vidunderlige kompetente personale, min dejlige gruppe kørte jeg rask og håbefuld hjem.

Efterfølgende blev en kær ven til kæreste og vi flyttede sammen. Efter 6 måneders ædruelighed tog jeg et tilbagefald. Jeg kom gud ske lov meget hurtigt tilbage på Møllen. Hvorfor? Jeg tror jeg kiggede for meget tilbage. For at jeg skal holde mig ædru skal jeg se fremad, gør jeg det 24 timer af gangen kommer alt godt stille og roligt til mig.

Tak Karen

Af helt personlige årsager, vælger jeg at sætte denne ind.

OBS.

Liiiige hvornår jeg vender tilbage på bloggen og i blogland vides ikke,

da der sker forandringer i Tullehuset med mega skridt,  hvor det kniber den gamle her at følge med,

MEN..

jeg håber da inderligt, at det hele falder så meget på plads, at jeg kan trække vinderen

af min give away Søndag. Kig endelig forbi, hvis i er med på en spøg

og muligheden for at vinde et hyggeligt skilt.