Ta-da.
Mosekonens nye cykel.
Hvorfor jeg har fået begyndt at kalde den *Lille Røde*, har jeg ikke nogen forklaring på,
for det er faktisk en stor cykel med 28 tommer hjul ( tror jeg det hedder )
men, men, men
nu hedder den altså sådan.
Med en hjælpende hånd fra min ældste søn, fik vi den samlet og her er vidunderet.
Et tilbud de havde i kvickly, ( 1395 kr. )
som jeg ikke kunne modstå, nu hvor motion på anden måde er nødvendig.
( På et tidspunkt går min lille bil på pension og derefter må jeg igen klare mig med at cykle, bus, og tog )
Små prøvekørsler er der også foretaget.
En alene og en med Buster ved siden af. Først trak jeg cyklen og lod ham gå ved højre side,
ved siden af cyklen, for at vænne ham til al det nye.
Og jeg må vedgå, at selv gamle hunde kan lære nye tricks med tålmodighed og øvelse.
Inden længe har han lært det, for første tur gik over al forventning.
Dygtig hund, som vil gøre næsten alt for en kyllingepølse :))
Lille tip:
Skulle du/i ikke have kilometertæller eller skridttæller på/med, når
der vandres, cykles eller løbes, kan antal kørte kilometer + forbrænding hurtig
findes ved brug af Ruteplanner.
Den har jeg brugt rigtig meget. Især da jeg lavede en del events med indlagte gåture.
Mange ville gerne vide, hvor lang turen var.
Tegn ruten ind på siden og så er det nummer klaret
Nu bliver jeg vist nødt til at finde på noget at pimpe cykelkurven op med :))
Nogen forslag til, hvad jeg kan hækle i, som ikke er garn, da jeg helt sikkert også
skal ud i regnvejr.?
Rigtig, rigtig god aften derude i den skønne sommeraften, som det nu er blevet.

