fredag den 16. maj 2014

Nogen bette sko, spinderi og skovtur


Lidt strik ryger der af pindene.

Igen i småtteri afdelingen.

Babysko/futter i en model jeg ikke før har prøvet,
men det bliver ikke sidste gang jeg strikke disse, som er meget hurtige
at strikke og nemme at lave. Har en fornemmelse af, at den vil sidde rigtig godt
på en lille bitte fod. De er lige blevet færdige og skal nu vaskes, før
de skal gives til min svigerdatters tvillingesøster, som er højgravid og 
så meget klar til at føde.


De måler 8 cm i foden og vejer 12-14 gram.
Strikket i strømpegarn og jeg har tilladt mig at ændre en smule
på opskriften, da jeg synes skaftet så meget kort ud.
Mønster der er brugt, kan findes her
På siden ligger der også denne søde, nemme mønster på babysko
Har strikket 18 pinde rib, istedet for de angivne 5
og 8 pinde perlestrik, for til sidst at lukke af med elastisk aflukning.

Der spindes også lidt hele tiden og nu skal der tvindes.


Natur farvet og en tråd der er spundet af uld jeg har  delvis lanasynfarvet,
før spinding. Håber det vil give en meleret tråd.

Idag var vi på besøg hos Hjalte og familie.
Gik en lille tur i skoven bag deres hus og 
Hjaltes mor tog billeder imens tingene vi så, blev grundigt undersøgt
af de to *små* og bedstemor. 
Lidt guffer til Luna blev det også til under vejs.

Mon der er en mus ?

Vær så god Luna

Nååååhhh, en bille og skovmyre

Far og søn får en lille sludder ved bækken

Hav en rigtig dejlig aften og skøn weekend.


14 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder af jer tre
    Jeg vil også være bedste!!! Thi-hi!
    Kram Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha..... det kommer også til dig, kære veninde, når tiden er til det.
      Jo jo...der blev talt bille og før vi skal gå videre, siger jeg til Hjalte, at nu skal vi passe på, ikke at træde på det lille dyr....... forkert ordvalg bedste!!.... Smask, og Hjalte havde plantet sin str 23 ovenpå billen, før jeg kunne nå at gribe ind..
      Så er det lige med at finde en grimasse, der kan passe.
      Knus herfra

      Slet
  2. Hvor er de babystøvler skønne...

    Og sikke en dejlig tur Luna og dig var på (ser det ud til)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen Elisabeth.... Og ja, vi havde en skøn tur. En kort en af slagsen, men fyldt med mange små oplevelser, der kunne bruges lang tid på.

      Slet
  3. Du kan glæde dig Pia!
    De futter skal vist kigges noget mere ud, de ser gode ud.
    Børn og dyr --- smeltesmeltesmelte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig.... jeg smelter også, hver gang vi er sammen.
      Ihhh ja, prøv dem endelig, de små futter. Vil meget gerne høre en andens mening om dem

      Slet
  4. Det er så dejligt at se, at du gør et så ihærdigt arbejde for at vænne Hjalte og Luna til hinanden. Det gør mig så glad :)
    Sikke nogle søde futter, den opskrift nå jeg lige gemme :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Tanja.... Du ser rigtigt.... Jeg arbejder en del på at vænne de to til hinanden og det går rigtig godt. Igår sad Hjalte feks lige overfor Luna og så på, imens hun spiste et tyggeben. Han kunne også med lethed klappe hende + nusse hendes ører. Ører er spændende lige nu, for han kan sige *ører* nu.
      Ihh ja endelig gemme og afprøve de små futter. Jeg hr haft mønsteret længe, men troede ikke rigtig på, at det funkede. Det gør jeg nu.

      Slet
    2. Jeg synes det er fantastik at Luna er så dygtig og venlig. Det er der kun én der har æren for. Husk på det Tove :)

      Slet
    3. Åhhh tak kære Tanja. Luna var meget vild og kan være det endnu, men heldigvis vil Hjaltes forældre også gerne have, at det kommer til at gå imellem dem. Min søn husker heldigvis, hvordan det var at være barn, sammen med en hund og de glæder han havde ud af vores hunde den gang.

      Slet

  5. Søød historie om Hjalte og bille ;o)
    Fine små *futter* plus noget fint garn i flotte sarte farver, jeg tror på at du får en flot garn ud af det når du mixer det. Held med det. Dejlige billeder.

    En dejlig weekend til dig.
    Knus her fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha.... Den med billen kan jeg stadig grine af, når jeg kommer til at tænke på det.
      Garnet blev flot i farverne, men tvindingen er igen begyndt at drile mig. Det skal jeg igennem hver gang, der kommer ny rokkesnor på. Håber inderligt, at jeg nu har fået fjernet det, der er årsag til det, for jeg bliver så sur, når garnet ikke er i balance. Heldigvis kan et dampbad hjælpe mod det, har jeg nu fundet ud af :)
      God weekend til dig, kære veninde
      Knus

      Slet
  6. Dejlige billeder! Og hvor er Luna da blevet stor :) Jeg mindes billederne hvor hun var helt lille, men der er rigtig sket noget :-) Hvor er det også nogle søde babyfutter, desværre kan jeg kun hækle ;)
    God aften til dig!
    Kærlig hilsen fra Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nanna. Ja, hun bliver stor, den gode Luna. Du lærer da at strikke en gang Nanna, det er jeg sikker på.
      Smil fra Tove

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.