onsdag den 11. december 2013

Small talk

Som tidligere nævnt, er der ikke ret meget der lykkes for mig på den kreative side
for tiden, men heldigvis kan jeg da strikke sokker imens jeg venter på,
at lyst, inspiration osv  igen indfinder sig.

Yngste søn fryser om tæerne og det er jo kun skønt,
at kunne lave ham en stor blød pakke af hjemmestrik, han vil bruge og ønsker sig.
En lækker ribstrikket hue er også kommet til, som siger swup ned om ørene.
Billede har jeg ikke af huen, da den endnu ikke er vasket,
men jeg skal helt sikkert strikke en mere til mig selv,
da den sidder fantastisk.

Der jules ikke i Tullehuset iår. Hvorfor har jeg ikke nogen forklaring på,
men lysten hertil er også forsvundet og jeg er kommet over det faktum.
Derimod er den tilstand blevet accepteret og min jule måned
bruges i stedet for på at *summe*. Mærke, føle, tænke

Hvad der er bla  lykkedes for mig over det sidste års tid er,
at tage 10 kilo på, af de 16 kg det lykkedes mig at smide sidste år.

DET vil og kan jeg + krop ikke være med til. Derfor er
jeg nu igen taget på en rejse i samme kostomlægning, hvor det lykkedes
at smide de ekstra kilo.

Jeg er ufrivilligt blevet påduttet nyt net og når skiftet sker en af dagene,
skal jeg helst kunne finde ud af at etablere forbindelse hertil.
Pyhhh....meget at be en gammel Mosekone om
og jeg aner ikke, om jeg kan finde ud af det.

Lykkes det ikke, kender i årsagen til manglende indlæg i den kommende tid.

Frække og jeg ønsker alle derude nogle herlige
juledage, hvor det hele forhåbentlig emmer af nærvær, kærlighed, omsorg
da jeg er ret sikker på, at alle foretrækker det, fremfor gaveregn.

*Ses* når  den nye netforbindelse er oprettet.


4 kommentarer:

  1. SÅ får du da lavet lidt...

    At gå og summe skal også til ind imellem, det kommer man ikke uden om - Dejligt du lige hilser på alligevel *knus*

    Rigtigt glædelig jul til dig også, hvis vi ikke lige "ses" inden

    SvarSlet
  2. Jeg håber så sandelig, at du snart bliver 'nettet' igen.
    Også når du - som for tiden - er mere indad- end udadvendt.

    I alle fald skal du ønskes en rigtig god 'summejul'.
    Og hvem ved, måske ses vi lige pludselig!

    SvarSlet
  3. Det bliver da til lidt syslerier,det syntes jeg er fint.Godt at have mulighed for at summe(en vigtig ting at kunne/tage sig tid til her i livet,tror jeg;0)
    Håber nettet ikke driller alt for meget,men ellers også en dejlig jul til dig herfra:0)
    kh Laila.

    SvarSlet

  4. Sender lige et julekram over til dig :o)
    Og krydser fingre for at din netforbindelse ikke driller.

    Knus her fra.

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.