Sider

torsdag den 5. juli 2012

Stik mig en plade. DIY

Jeg har lovet en lille beskrivelse af min leg med gamle LP plader/vinylplader
og det løfte vil jeg forsøge at holde.

Iøvrigt har jeg fundet ud af, at de tidligere viste sjalsnåle også kan bruges i håret.

Ikke nemt at skyde sig selv i nakken, meeeennn.
Sat i uden elastik i hestehalen


Også uden elastik. Mit hår er for tyndt til det, men
i et kraftigt hår vil det virke.

Her sat ovenfor elastik. Kan også sættes på siden af hovedet,
da den let buede form følger fint hovedbunden.



Herunder vil jeg forsøge at fortælle hvad og hvordan, men vinyl og mit camra
er ikke gode venner. Derfor er det vist i karton.
En LP- plade varmes i ovnen på et stykke bagepapir ved 100 grader ca.,
til den er helt blød og der klippes et eller flere stykker af den, i de ønskede størrelser.
Da de hurtigt køler af, får de endnu en tur i ovnen

Det bløde vinyl bøjes forsøgtigt så meget, at det er muligt at klippe
i det med en god kraftig køkkensaks.

Hullet klippes alt efter ønske og ide med det der er undervejs.
Jeg har ikke valgt nogen bestemt form, men ladet hånden bestemme :)

Vinyl foldes ud, så godt det kan og sættes igen i ovnen til det er blødt
og har *lagt* sig pænt ned ( fladt på bagepladen )
Imens jeg klipper og former, foregår det på den varme bageplade
og iført arbejdshandsker, da det er lidt lunt.

Pænt fladt og der kan arbejdes videre

Efter sidste tur i ovnen, lægger jeg den færdig klippede form
på en glasflaske eller lign, for at få en lille bue på.
Buler vinylen, kan det snildt reddes, ved at give dit udklip
en tur af kagerullen imens den er blød.

Samme omgang med spyd

Slut...Er kanterne blevet en smule ujævne, kan de fint slibes til,
med en lille neglefil.
Vil du lave vedhæng  klippes den ønskede form i den varme vinyl
og har brug for at lave et hul,
laves det med et søm, som varmes  godt op over et stearinlys,
så smutter det lige igennem ved et let tryk.. Måske er der brug for at varme sømmet op
igen, for at lave hullet pænt. Brug ikke noget værktøj du er glad for,
da vinylen sætter sig fast på det. Derfor er et søm fint.
Brug evt en tang til at holde det med, hvis det bliver for varmt.

Håber i kan bruge min lidt hurtige gennemgang og skulle nogen gøre brug af ideen,
vil jeg blive rigtig glad, hvis der henvises til siden her, hvor den er hentet.
De viste ting er kun prototyper og forsøgt lavet en gang,
men jeg ser rigtig mange muligheder i de gamle LP plader og
kun fantasien sætter grænser, synes jeg.

Og Bette Fyt er kommet hjem. De kom hjem i aftes
og alle har det rigtig godt. Også min svigerdatter.
Billedet er taget idag, da jeg var på kort visit. 

Sommerlig hilsen herfra

2 kommentarer:

  1. Ej nogle fede ting og sikke en kær lille fyr!

    Jo søger skam stadig isformene du kan maile mig kirsti_mt@hotmail.dk

    SvarSlet
  2. - og udbyttet har næsten ikke kostet "andet end" din kyndige hånd :O)
    Sejt nok - jeg bøjer mig i respekt for din kreativitet..

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.