søndag den 13. april 2014

Støvallergi ?.... Ikke her C'',)

Når der skal holdes lidt pause fra have, krudtmad osv, karter jeg uld.

Lige nu er det uld fra Såne får der er under behandling 
og det støver bare vildt meget !



Har kartet ca 200 gram og vil gerne op på 300 gram,
før der skal gang i rokken...


Overspringshandling og undskyldning der funker for mig,
da jeg helt bestemt synes, det vil være dumt at tørre støv af,
før jeg er færdig med at karte den portion jeg har sat mig for i denne omgang.


Der kartes lidt Merino uld i.
Såne ulden er renset *uldsuppe* sidste sommer og fint fri for 
alt det lanolin, som det indeholdt, men andet små skidt,
trods rystetur udenfor, ryger først af, når jeg karter det.

Sådan ser det ud på avisen ulden ligger på

For at skåne gulvtæppe, ligger der også en *opsamler* under og
omkring min stol jeg sidder på

Såne ulden er meget tæt og kruset. Derfor tror jeg det holder så
godt fast på små-skidtet, men pyt nu med det.
Skidtet løber jo igen steder ;)

Der er blevet spundet en del garn de sidste par mdr
og nu er min ene kurv, som jeg bruger til opbevaring, fyldt op


Herunder delt op efter kvalitet og uldtype :

( Selvfølgelig forsvandt solen ind imellem og det ses desværre på nogle billeder)


Nu er det tørvejr igen og vi vil tulle ud i haven,
efter en tur i hundeskoven. Luna elsker at mødes med andre hunde
og der leges igennem i en times tid.

Hav en dejlig dag

15 kommentarer:

  1. Hi-hi! Jeg hverken spinder eller karter. Men kunne garanteret finde et sted at skrive alligevel
    Det er bare så flot alt det garn du har gjort noget ved. Jeg kan ikke huske hvad det hedder, når det er klar til at blive strikket af. Hvis det har et navn?
    Go' tur til jer
    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha.... Sådan ser det ud i hele stuen og det er ved at være rigeligt, men inden længe, vil den store støvkost komme frem og tak for rosen. Det er sjovt, at kunne spinde sit eget garn ud af sådan en uldbunke
      Knus

      Slet
  2. He he... som Pia, så ville jeg bestemt også kunne finde et sted at skrive i støv uden problemer :D

    Jeg er vildt imponeret over at du får lavet så meget garn selv - jeg strikker ikke men det ser bare SÅ lækkert ud ;)

    Fortsat god søndag til dig og Luna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kære Karina. Er selv meget glad for, at jeg har fået det gamle håndværk lært. Ikke fordi det overhovedet kan betale sig, men fordi det er sjovt at kunne og giver mig mange skønne oplevelser under hele processen.

      Slet
  3. Det er utroligt at når man ser ulden sådan der at tænke på at det kan blive til noget så blødt og dejligt;) Hatten af for dig Tove,du er et menneske mange andre kunne lære meget af.
    Og bare rolig her kan du også finde mange steder der kan skrives i støvet:)
    Håber i kunne nyde turen Luna og dig:)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elfepige. Det er nemlig rigtig... Det er egentlig ret specielt at kunne og jeg møder kun glade givere hos mange fåreavlere, når jeg spørger efter uld, da mange ikke selv bruger ulden og ofte smider det ud eller brænder det, for at komme af med det.

      Slet
  4. Åhh det garn... det er så smukt!

    Så du for resten den vest jeg havde strikket til Arn med en tråd af det garn jeg fik fra dig (og en tråd naturlig bomulds/hør garn)??

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have og tak for tippet om den lille vest. Måtte jo fluks ind og kigge, da det åbentbart er gået min næse forbi. Flot lille strikket vest, du har lavet til baby Arn. Glad for, at du kunne bruge garnet, trods dets underduft i våd tilstand :)

      Slet

  5. Altså, så krea dygtig du er :o)
    Og fint ser det ud, du får ærlig talt en del fra hånden i disse dage.
    God ny uge til dig.

    Knus her fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære dig. *SS*, når det hele fra flere mdr's arbejde lægges ud, ser det jo ud af meget. Det går langsomt, men lige pludseligt, så ser det alligevel ud af en del.
      Tak og ilm. Må din uge blive god også

      Slet
  6. Sikke noget griseri. Men det er jo fuldstændig lige meget når der kommer sådan et fint og lækkert resultat ud af det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha....ja det er noget grisseri og jeg havde lidt sjov ud af, at kunne sætte en streg i støvet.

      Slet
  7. Aii pyt med støv når der bliver så fine resultater ud af ulden, og støv det er allevegne alligevel..Så pyt, bare min (
    mands) lille thihuahua løber rundt og leger er der støv og hunde hår på gulvet...Sååee..

    SvarSlet
    Svar
    1. Nåhhh, har du ( din mand ) sådan en lille hyggelig fætter. Husdyr, uanset str., kan også nemt få støv til at hvirvle op.

      Slet
  8. Hvor ser det bare SÅ lækkert ud Tove, bestemt hele griseriet værd ;)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.